Klassens fortælletræ

Formål

• at fremme klassefællesskabet via et ritual med kontinuerlig fortælling om klassen og dens liv,
• at lægge et kim til elevernes bevidsthed om det grundlæggende narrative fortælleforløb med en begyndelse, en midte og en slutning,
• at forberede eleverne til på et tidspunkt at overtage fortællingen om dem selv.
   

Forberedelse

Research
Research i lokalområdet og lokalhistorien. Kan det lykkes at opstøve beretninger om det pågældende træ, vil det styrke pointen i forløbet.

Følg klassen
Opstilling af kriterier for, hvilke elementer der skal indgå i fortællingen om klassen. Forløbet påbegyndes umiddelbart efter skoleårets start. Læreren fører løbende logbog over væsentlige begivenheder og udviklingstendenser i klassen.

Fortælling
Indøvelse af den fortælling, som eleverne skal høre. Gode råd til forberedelse af fri fortælling kan findes på følgende adresse: http://www.laer-it.dk/fag/kri/fag/bibfor/bibfor.htm
 

Sådan gør du

Intro til fortælletræet
Umiddelbart efter skoleårets begyndelse foretages en ekskursion til det udvalgte træ. Efter bedste evne introduceres træet som klassens fortælletræ.

Eksempelvis kan træet i en drøm i løbet af sommerferien have henvendt sig til læreren og fortalt, at det var klassens fortælletræ. Det har fået øje på klassen, fordi det godt kan lide den – (uvist af hvilken grund) – og nu vil det fortælle klassens historie – gennem læreren.

Træet har rødderne dybt plantet i jorden, og igennem dem kan det mærke alverdens vibrationer - også dem der er i klassen. Det har stået i området i mange år, og kan derfor via sin store hukommelse lokalområdets historie - hvoraf noget kan fortælles til eleverne (jf. lokalhistorisk arkiv). Med sin højde og store overflade har træet det store overblik, og god mulighed for at opfange diverse signaler gennem luften.

Endelig kan der sættes trumf på via yderligere personificerende træk - som navn, søskende og hvad der gør træet glad, ked af det, sur osv.

Gør det tydeligt,  at det er træet der har valgt læreren, som medie for sin fortælling og ikke omvendt. Ved at lægge øret ind til træet får læreren træets fortælling om klassen, men det er kun læreren, der kan høre træet tale.

Fortælling om klassen
Når den fiktive ramme er vel etableret kan fortællingens kapitel 1 tage sin begyndelse. Læreren fortæller, hvad det er for en klasse, hvor den går i skoler, og hvad der karakteriser den - gerne lidt humoristisk. Endelig kan træets forventninger til det kommende år formidles.

Som afslutning på forløbet kan man kort lade eleverne sige noget til træet - eksempelvis om deres sommerferie, som træet måske ikke har kunnet fornemme, hvis nogle har været langt væk. Det kan også være de har noget de vil spørge om – eller noget de har gået og tænkt på, som de vil fortælle. Eleverne kan evt. alle – en efter en – sige noget til deres fortælletræ.

Inden man forlader stedet skal eleverne have lov at lege eller klatre i træet, hvis det er muligt.

Besøg træet igen
Andet besøg foretages umiddelbart inden skoleårets afslutning. Her fortæller træet om årets begivenheder i klassen. Forløbet virker selvfølgelig kun, hvis historien fortælles frit fra leveren, men af hensyn til klarheden og for på et tidspunkt at kunne give historien til eleverne, kan det være en fordel også at have den i manuskriptform.

Først fortæller træet om klassens år – gennem læreren. Så fortæller eleverne – en efter en – træet, hvad der var det vigtigste for hver enkelt det år. Alle skal fortælle lidt. Alle skal lytte.

År efter år
De følgende år kan I gentage ritualet.
 

Baggrund

Fortælling og religion
Fortællinger spiller en afgørende rolle i skolens religionsundervisning. Såvel psykologisk som religiøst etablerer de narrative strukturer sig tilsyneladende som forståelsesmønstre i bevidstheden. Det er derfor lettere at formidle kundskaber af erkendelsesmæssig karakter ad fortællingens vej. Samtidig betinger fælles fortællinger følelsen af fællesskab. Der er således på samme tid tale om en faglig og en social-psykologisk indsats, som kører parallelt med de øvrige aktiviteter i klassen.

Om at blive fortalt - og fortælle selv
Op gennem det meste af grundskoleforløbet har eleverne behov at blive fortalt, men langsomt skal de lære at overtage fortællingen om sig selv. Efter nogle år med lærerens fortælling, kan man således eksperimenter med at lade eleverne fortælle noget af træets fortælling. Dette skal dog ikke introduceres, før eleverne kan bære at bryde illusionen om, at det er træet, der hvisker fortællingen til den der skal bringe den videre til de andre.

Forslag til videre arbejde
Der kan hentes yderligere inspiration til at bruge fortælling i skolen i følgende titler:

• Ärnström/Hagberg: Fortæl-igen, Dansklærerforeningen 1994
• Svend Bjerg: Den kristne grundfortælling, Aros 1981
• Svend Bjerg: Fortælling og etik, Gyldendal 1986
• Madsen/Rydahl: Fortællingens didaktik, Folkekirkens Skoletjeneste, Kbh.- Frb. 1988