Årringe fortæller historie
Formål
- at eleverne lærer hvad årringe er, og hvad de fortæller
- at gøre de senere års historie konkret via årringene
- at eleverne lærer noget om træers alder
- at eleverne gennemgår deres egen historie
Forberedelse
Skaf et træ eller en stamme og et klassesæt af håndsave. Alternativt kan i få en skovarbejder til at save triller af en træstamme. Tæl årringene, så du har et overblik over hvilket åremål vi taler om. Sæt dig ind i hvilke begivenheder der er sket i det relevante tidsrum, og som har betydning for eleverne.
Sådan gør du
Sav selv
Hvis I selv vil save trillerne ud af træstammen, skal stammen ikke være for tyk! Sav triller på 2-3 cm tykkelse. I kan vælge at have en trille pr. elev eller lade to elever arbejde sammen om en trille. I kan også forsøge at skaffe en rigtig stor og gammel trille som I arbejder sammen om, da det måske kan være svært at skaffe et klassesæt af meget store gamle triller. Måske kan I selv få lov til at være med i skoven, når træet bliver fældet – det duer nemlig! Så får I også et indtryk af, hvor stort et træ på netop den alder er.
Undersøg årringe
Læg trillen på et bord og tæl årringene, så I ved hvor gammelt træet var, da det blev fældet. Nu kan I sætte nipsenåle i ved forskellige mærkeår:
- Hvornår blev eleverne født?
- Hvornår blev læreren født – hvis det lykkes at finde et træ, der er så gammelt!!!
- Hvilke begivenheder kan I ellers huske, der er en nål værd: Små søskendes fødsel, anskaffelse af hund osv.
- Opfindelse af TV, video og computer osv.
- Første mand på månen.
Ved hver nål hænges en etiket, der fortæller, hvad der er sket. Eleverne kan selv være med til at skrive på etiketterne.
Tegning: Eva Wulff
Med et passende gammelt træ kan der laves en meget flot udstilling, der fortæller den nyeste danmarkshistorie.
Baggrund
Vækst og årringe
Hvert forår begynder træerne at vokse igen. Solen skinner – og når bladene springer ud begynder de at lave fotosyntese. De sukkerstoffer der dannes ved bladenes fotosyntese bruges blandt andet til at gøre træet tykkere.
Træet vokser i tykkelsen ved at lægge en ny årring på lige inde under barken. Her findes et lag af celler der kaldes vækstlaget. Vækstlaget er det tynde våde lag, der findes lige under barken på friskt træ. Cellerne i vækstlaget deler sig - og danner den nye årring. Vækstlagets celler danner både bark (udad) og ved (indad) – men mest ved.
Tegning: Eva Wulff
Vårved og høstved
Sommeren igennem vokser træet kraftigt i tykkelsen, mens væksten stopper op hen på efteråret. Det giver en karakteristisk årring, der er lys i starten (vårved), men mere mørk til sidst, hvor væksten er ved at stoppe (høstved).
Forskel på årringe
Det kan være lidt svært at tælle de første par år, hvor træet har været helt tyndt, men så må I gætte. Nogle år vokser træet betydeligt mere end andre år. Det kan skyldes særligt godt og fugtigt vejr eller måske, at der er blevet tyndet ud i skoven, så træet har fået mere lys og plads.
Hvad bruger man årringe til
Man bruger mønstret i årringene til at tidsfæste gamle fund af f.eks. vikingeskibe og lign. I et område er der nemlig stort set samme mønster af tykke og tynde årringe for alle træer af samme art – en slags stregkode, der siger noget om vejr og klima i den periode træerne voksede.
Alder af et træ på roden
Hvis skovens folk gerne vil vurdere et stående træs alder måler de enten på tykkelsen og sjusser sig frem – eller bruger et vedbor. Med et vedbor kan man bore et lille hul ind i stammen, og tage en prøve ud som man kan tælle årringene på. Alt det kræver dog en fagmand og et specielt vedbor.
