Kortfilm om Klods Hans
Eleverne laver en kortfilm om Klods Hans på deres mobiltelefoner - og arbejder med litteratur og natur.
Kort om UV-forløbet
I dette undervisningsforløb producerer eleverne kortfilm i eventyrgenren. Eleverne arbejder i grupper, som skriver drejebog og optager hver deres film på mobiltelefon. Filmens historie er H. C. Andersens eventyr Klods Hans og filmen skal vise elevernes forståelse for eventyrgenren, nationalromantikkens natursyn, filmtekniske virkemidler og relevante naturtemaer for årstiden. Filmene skal afslutningsvis vises for hele klassen.
Formål
Undervisningsforløbets formål er:
- at lære om årstidens særlige kendetegn.
- at lære om forskellige landskabstyper.
- at lære om til forskellige dyrs tilpasninger til forskellige livsbetingelser.
- at lære om omsætning af organisk stof.
- at lære om filmiske virkemidler i praksis.
- at lære om brugen af berettermodellen i forhold til filmproduktion i praksis.
- at lære om eventyrets opbygning mht. aktantmodellen.
- at anvende citater fra ældre tekster (nationalromantikken).
- at lære at skrive en simpel drejebog
Forløbets struktur (inde – ude – inde)
Forberedelsen skal deles op i fire dele:
- Først giver læreren en kort introduktion til forløbet i klassen.
- Dernæst laver eleverne research i naturen omkring skolen (skov/sø/park eller lignende).
- Tilbage i klassen repeterer eleverne de dansk- og biologifaglige elementer som de skal bruge til filmen vha. Cooperative Learning (CL) + skriver drejebog.
-
Til sidst producerer eleverne film i grupper og viser dem for hinanden.
Sådan gør du
Introduktion i klassen
Start forløbet med at fortælle H. C. Andersens eventyr om Klods Hans.
Giv derefter eleverne giver en kort introduktion til forløbet i klassen. Husk at lægge vægt på, at forløbet er et tværfagligt forløb for dansk og biologi, og at eleverne både skal bruge den viden de allerede har – og erhverve sig ny viden, hvor der er behov for det. Desuden skal eleverne både arbejde inde og ude.
Herefter deler du klassen op i grupper på 3 – 4 elever, som skal lave film sammen.
Forberedelse i naturen
Så skal eleverne ud på research. Gå en tur i det område, hvor filmen skal optages.
Så skal eleverne ud på research. Gå en tur i det område, hvor filmen skal optages.
Tre landskabstyper
Når Klods Hans og brødrene går til slottet, skal de gå igennem tre forskellige landskabstyper eller naturområder. Det kunne f.eks. være bøgeskov, fyrretræslund, sø, park eller lignende. Det er din opgave, som lærer, at sørge for, at I kommer igennem tre landskabstyper på jeres tur - og at fortælle eleverne om dem
3 ting til prinsessen
I eventyret vinder Klods Hans prinsessen, ved at give hende tre ting han har fundet i naturen - en gammel træsko, en død krage og en lommefuld af mudder. I filmversion skal Klods Hans også vinde prinsessens hjerte med tre naturting han har fundet + sin viden om naturen og sin fantasi. Naturtingene kan både være ting, som kastanjer, en død muldvarp eller en forglemmigej - men det kan også være landskaber eller naturfænomener som bogfinkens sang eller tordenvejr.
På gåturen skal eleverne i grupper finde de tre ting - og samle den viden de tilsammen har om den ting, så Klods Hans har noget at fortælle prinsessen. I gruppen skal eleverne også diskutere, hvordan hver ting eller fænomen fortæller en historie om årstiden. En tovholder fra gruppen skriver de tre ting + det gruppen finder ud af op på en liste. Hvis det er muligt, tager eleverne tingene med.
De dumme brødre
Klods Hans brødre kan fremstilles karikeret, de ved f.eks. intet om natur - og forurener.
Hvordan forandrer naturen sig med årstiderne?
På turen kan du tale med eleverne om, hvordan naturen forandrer sig i de forskellige årstider.
-
Hvis I går tur om efteråret, er det oplagt at tale om bær/frugt, nuancerne i bladene, trækfugle eller fugle der overvintrer i Danmark.
-
Hvis I går turen om foråret, kan I f.eks. tale om træer og buskes forskellige knopper, stedsegrønne træer, trækfugle eller jordens placering i forhold til solen som betingelse for planters vækst osv.
- I kan også diskutere forurening, og de konsekvenser, der er forbundet med affald i naturen.
Del viden og ideer
Når alle grupper har fundet tre ting, kan I gennemføre "Stå og del", så hele klassen samler og deler viden og ideer.
|
Cooperate Learning (CL. s 148 - 149): Stå og del ”Stå og del” foregår på følgende måde:
|
Tilbage i klassen:
Gå ind igen. I klasseklasseværelset med genopfriskning af kendt danskfagligt stof, ud fra de Cooperate Learning-metoder du kan se beskrevet i bokse.
|
Coorperative Learning: Øvelser til repetition af kendt stof Besøg en vismand:
CL side 84-85
Eks: Nogle af eleverne udpeges som vismænd af læreren. Hver vismand modtager en elev fra en anden gruppe. Denne elev får noget visdom/information om emnet af vismanden og går tilbage til sin gruppe. Her sammenlignes den nyerhvervede viden med den viden de andre elever har fået fra en anden vismand.
Team-erklæring:
CL side 152-153
Læreren stiller et spørgsmål/opgave til et emne. Det kan f.eks. være ”Tegn berettermodellen”. Hver elev laver sit eget svar. Gruppen laver herefter deres fælles bud på den rigtige løsning - den fælles team-erklæring. Teamet fortæller deres løsning til resten af klassen og den 100 % rigtige løsning findes.
Tre trins interview:
CL side 164-165
I et team på fire dannes to par. Først interviewer den ene den anden om et givent spørsmål. Det kan være ”Hvordan er aktantmodellen opbygget?” eller ”Hvorfor bliver blade brune om efteråret?” Herefter bytter parret roller. Til sidst fortæller alle i fire-mands-teamet, hvad de har lært af deres interview.
|
Historieopbygning
Genopfrisk først aktantmodellen og berettermodellen. Eleverne kan i grupper af 3-4 lave nogle af de Cooperative Learning øvelser, der er beskrevet i boksen. Essensen af disse øvelser samles afslutningsvis på tavlen.
Aktantmodellen med giver, objekt, modtager, hjælper, subjekt og modstander
(Tegning)
Berettermodellen med anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, konfliktløsning og udtoning.
Spændingskurven.
Tegning: Gunhild Rød.
Filmtekniske virkemidler
Eleverne skal også på forhånd kende til filmtekniske virkemidler evt. fra arbejde med kortfilm. Hvis ikke de gør det, må du introducere dem for det:
| Filmtekniske virkemidler | |
| Billedet: |
Afstand
Heltotal
Halvtotal
Halvnær
Nær
Ultranær
|
| Synsvinkel |
Normalperspektiv
Fugleperspektiv
Frøperspektiv
|
| Kamerabevægelse |
Normal
Panorering
Zoom
Tilt
Håndholdt
|
| Lyd |
Reallyd
Dialog
Lydeffekter
Kommentar
Underlægningsmusik
|
Eleverne kan i grupper af 3-4 lave nogle af de Cooperative Learning øvelser, der er beskrevet ovenfor. Essensen af disse øvelser samles afslutningsvis på tavlen.
Eventyr og Romantikken
Eleverne skal have læst flere eksempler fra eventyrgenren:
- Kunsteventyr (H.C. Andersen)
- Folkeeventyr (Brdr. Grimm)
Eleverne skal kende til Romantikken som litteraturhistorisk periode – og have stiftet bekendtskab med f.eks.:
- N.F.S. Grundtvig: ”Dejlig er den himmel blå”
- H.C. Andersen: ”I Danmark er jeg født”
- Oehlenschläger: ”Guldhornene”
Uddrag fra mange forskellige tekster kan selvfølgelig bruges. Brug evt. dem som klassen har gennemgået.
Biologi
Opsummer jeres samtaler fra gåturen om:
- Landskabstyper og naturmiljøer
- Årstider: Hvorfor har vi årstider og hvad er særligt for de forskellige årstider. Eks. Temperatur, nedbør, sollys, træernes vækst osv.
Opsamling
Der er vigtigt, at læreren afslutningsvis samler op og runder af. Det er en god ide at samle alle svar og modeller på tavlen - gerne en tavle, der ikke viskes ren under forløbet. Herved kan alle eleverne gå tilbage og se, hvad der blev skrevet ned.
Drejebog og film
Så starter det praktiske arbejde endelig. Nu skal eleverne præsenteres for, hvordan de skriver en drejebog. Drejebogen skal indeholde filmens handling, rolleliste og sceneliste.
Når drejebogen er færdig og godkendt af læreren, går optagelserne i gang. Fortæl eleverne, hvornår de skal fremlægge. Her må den enkelte lærer vurdere, hvor lang tid der er rimelig.
Mere om drejebog
Nu skal eleverne skrive filmens historie – og drejebog. Filmen skal optages som den vises, da der er ikke mulighed for at redigere – så drejebogen skal beskrive filmen nøje scene for scene.
Her er flere rammer for drejebogen:
- Den skal indeholde tre citater fra teksterne fra Romantikken.
- Alle scener skal angives med et nummer.
- Alle filmtekniske virkemidler (kameraføring) skal skrives ned til hver scene.
- Alle medvirkende og replikker til hver scene skal skrives ned.
-
Alle rekvisitter skal skrives ned.
-
Tegn en skitse over hver scene.
Rolleliste
Alle grupper arbejder med nedenstående rolleliste:
- Klods Hans
- De to storebrødre
-
Mor
-
Far
- Konge
-
Prinsesse
-
Evt. skrivere og en form for oldermand
Filme
Når drejebogen er færdig og godkendt, går arbejdet med at filme i gang.
Som sagt skal filmen optages som den skal vises, da grupperne ikke har mulighed for at redigere i deres film.
Fremlæggelsen
Til fremlæggelsen skal alle grupperne præsentere og vise deres film.
Efterkritik
Når filmen er færdig, analyseres denne kort af de andre elever og deres analyse sammenholdes med gruppens egne tanker om opbygning, filmtekniske virkemidler og eventyrgenrens karakteristika.
Forklar eleverne, hvordan man giver en ordentlig efterkritik, hvor man først fremhæver det gode – og så måske siger noget om hvad der kunne have være gjort anderledes.
Baggrund
Litteraturhistorie - Nationalromantikkens natursyn
I nationalromantikken forsøgte man at formulere en særlig danskhed. Målet var at fortælle folkets historie og at finde folkets sprog og fortællinger. Samtidig findes der meget smukke beskrivelser af den danske natur i teksterne. Grundtvig og Ingemann repræsenterer typisk nationalromantikken, men også andre forfattere som H.C. Andersen og Oehlenschläger har mange elementer i deres tekster, der knytter sig til denne periode.
I nationalromantikken forsøgte man at formulere en særlig danskhed. Målet var at fortælle folkets historie og at finde folkets sprog og fortællinger. Samtidig findes der meget smukke beskrivelser af den danske natur i teksterne. Grundtvig og Ingemann repræsenterer typisk nationalromantikken, men også andre forfattere som H.C. Andersen og Oehlenschläger har mange elementer i deres tekster, der knytter sig til denne periode.
Eventyr
Eventyrgenren opdeles typisk i de forfatterløse folkeeventyr og kunsteventyrene, som har en kendt forfatter. Genretrækkene for et eventyr er f.eks.:
- Den velkendte start: ”Der var engang...”
- Slutningen: ”Og de levede lykkeligt til deres dages ende”.
- Eventyrets er ofte bygget op efter spændingskurven
- Rollerne i et eventyr er ofte fordelt efter aktantmodellen – og det ønske som driver historien i gang.
- Opbygningen er ofte hjemme, ude og hjemme
- Tallene 3,7,9 og 13 går ofte igen
- Helten kommer ofte ud for tre prøver for at vinde prinsessen og det halve kongerige
Hvad er Cooperative Learning
Cooperative Learning handler om at få eleverne til at arbejde sammen om at lære. Eleverne lærer bedst, når de er aktive i deres egen læringsproces. I bogen: ”Cooperative Learning – undervisning med samarbejdsstrukturer” er der mange gode forslag til øvelser som supplerer dem, som jeg har valgt til dette forløb.
Årstiderne
Særlige kendetegn for årstiderne er f.eks. temperatur, vejrforhold, dagslængde, planteforekomst, løvets farve, dyrenes farver, forekomst og adfærd.
Landskabstyper
I Danmark har vi forskellige landskabstyper.
- Skoven inddeles overordnet i nåleskov og løvskov.
- Åbne områder med marker eller enge.
- Kystlandskabet med klitter, strande og havet
Litteratur:
- Andersen, H.C. ”I Danmark er jeg født”
- Grundtvig, N.F.S. ”Dejlig er den himmel blå”
- Oehlenschläger A. ”Guldhornene”
-
Kagan, Spencer, Stenlev, Jette ”Cooperative Learning – undervisning med samarbejdsstrukturer”
