Livet i lorten

Formål

Eleverne skal lære om:

• Livet i, og nedbrydningen af, en lort.
• Lortens indvirkning på fødekæden.
• Vigtighed, af selv de mindste og måske ”klamme” ting i naturen. 
• Hvordan man ser forskel på billerne i en lort – artsbestemmelse.
• Forskelle på livet i forskellige lorte (efter alder, årstid og placering).
• Databehandling.

Forberedelse

Hvor skal I være 
I skal finde et sted, hvor køer/ heste går på fold/græs. Her kan det være oplagt at lave en aftale med en landmand eller hesteejer. Bliver køerne plejet med ormekur, kan dette have en stærk indvirkning på fund af insekter. Så find allerhelst en økologisk landmand. Få vejledning af dyrenes ejer omkring omgang med dem. Langt de fleste er yderst fredelige, men hold afstand og udvis sund fornuft.

Print og laminering
Ark til billebestemmelse og artsbingo printes og lamineres, sådan at de nemmere kan bruges ude i felten.  

Hygiejne
Det er vigtigt at man er opmærksom på hygiejnen fra starten. Vær opmærksom på, at der er forskel på lort fra planteædere og fra rovdyr. Hvis man finder en ræve- eller hundelort, skal man ikke stikke fingrene i den, da den kan indeholde bakterier og parasitter, der kan overføres til mennesker. Finder man dog lort fra planteædere fx, køer, heste, får, hare mm. Så er der intet at være bange for. De indeholder faktisk mange spændende ting, der er værd at undersøge. Hav sprit og handsker med, og så er i ellers klar til at få fingrene i lorten.

Find sjove facts om lorten
Der findes mange sjove og anderledes facts omkring naturen. Prøv om du ikke kan finde nogle om lorte. Et eksempel kunne være, at lortens næringsindhold næsten svarer til én portion havregrød.

Forberedelse af elever
Det er frugtbart at lave forberedelsen med eleverne i klasselokalet, inden ekskursionen. Helt essentielt er det at have snakket med eleverne om omgangen af dyr. Køer er store dyr og de er ikke altid tamme. Gå aldrig imellem en ko og hendes kalv! Der kan evt. opsættes en regel om, at man holder sig helt væk fra køerne – hvis dette altså er muligt, nogle kan være meget opsøgende. Vær ellers bestemt og kærlig. De fleste køer er virkelig rare.

Eleverne kan med fordel opdeles i grupper hjemmefra, sådan at de sammen kan forberede et simpelt dataark, til registrering af arter. I kan også med fordel minde eleverne om, at de skal medbringe papir, blyant og fornuftig påklædning og sko.

Sådan gør du

Vær bevidst om jeres omgivelser
Det er vigtigt at vise hensyn til dyrene og respektere deres signaler. Har de kalve, skal man være ekstra varsom og ikke komme for tæt på. Gå aldrig mellem en ko og hendes kalv. 

Observer en lort
Alt efter klassen størrelse, opdeles den i passende størrelser. Grupperne placeres et stykke væk fra hver sin lort, hvor de i stilhed observerer livet i lorten. Dyr som fluer, edderkopper og lignende vil med stor sandsynlighed forsvinde, når I undersøger selve lorten. Derfor er det godt at observerer og noterer dem ned på forhånd. Alternativt kan lorten filmes, sådan at man har mulighed for at kigge nærmere på den tilbage i klasselokalet.

En klasse kasse  
Det er vigtigt at finde den helt rigtige lort! Der er stor forskel på aktiviteten af biller, larver og fluer alt efter lortens alder. Er lorten helt frisk, er insekterne ikke nået hen til lorten endnu. Er lorten derimod alt for gammel, er insekterne allerede videre til den næste lort. Den perfekte lort er som en god brownie! Den skal have en let skorpe udenpå og en blød midte 😉. 

Sådan undersøger du lorten
Step 1: Den gode lort skal først lokaliseres. Herefter samles den op med en spade eller en skovl. Få gerne lidt af jordlaget med, da der også her findes insekter der lever af lorten. Sørg dog for at indsamlingsmetoden er konsekvent for alle grupper og lorte.

Step 2: Hæld vand i spanden og rør godt rundt med rørepinden.

Step 3: Billerne vil flyde op til overfladen og kan samles op med en ske, si eller handske, hvorefter de puttes ned i glas med låg. Dette gøres rimelig hurtigt, sådan at billerne ikke drukner. 

Note – hvis tiden ikke er til det, kan lorten puttes i pose og tages med tilbage. OBS! Husk på at dyrene i posen er afhængige af ilt! 

Undersøgelse af biller: 

1. Brug bestemmelsesarket og en lup til at dele billerne op i de forskellige arter. 
2. Tæl hvor mange biller der er inde for hver art og noter det i dataarket.

Ekstra aktiviteter
Har i ekstra tid, eller er i bare interesseret i at lave det til et større forløb, er der her nogle bud på ekstra/udvidende aktiviteter. 

1. Ovenstående forsøg gentages med en ny lort. Den nye lort er enten helt frisk eller gammel. Hjemme kan de to-tre typer af lorte sammenlignes. 
2. Artsbingo. Hvor mange af de 6 arter har hver lort? 
3. Er der mange regnorme under lorten? Prøv at grave et spadestik, hvor der ikke er nogen lort. Er det det samme her? 
4. Ekstra felttur: 
   - Lav en felttur ud til et nyt sted. Evt. en gård med ormebehandlede køer. Er der forskel på de to lokationer? 
   - Lav en vinter felttur. Tag tilbage når vejret er koldere og lortene højere. Er der forskel på de to årstider? Husk at mange landbrug har køerne i stalden om vinteren. Men heste er ofte ude hver dag.

Bearbejdning

Arter
Alle grupper gennemgår deres fundene arter. Hvilken rolle spiller de i lorten? Lever de i den, spiser de af den, eller spiser de dem, der lever i den?

Fødekæde
Når arternes rolle er fundet, kan der opstilles en fødekæde. Hvem spiser hvem? Grupperne kan efterfølgende sammenligne deres fundne arter og fødekæder. Har alle de samme? Hvis der er forskel, kan man slutte af med at lave en fælles fødekæde, for alle gruppernes lorte.

Artsdata
Tilbage i skolen sørger alle grupper for at få skrevet deres data ind i deres dataark. Er alle lorte ens? Måske i har undersøgt forskellige typer af lorte. Kan man se forskel på hvilke, og hvor mange, biller der er i lortene? 

Baggrund

Hvorfor er det vigtig at have møgbiller?
Møgbillerne er en vigtig del af lortens nedbrydningsproces. Uden billerne ville der ligge lorte fra alle dyr over det hele. Også regnorme, gødningsfluer, svampe og bakterier er med til at nedbryde lorten.  

Billerne står for 20% af nedbrydningen. Når billerne kravler rundt i lorten, graver de en masse gange og huller. Det gør, at der kommer ilt ned i lorten så både billerne selv, bakterie og andre dyr kan trække været dernede og fortsætte nedbrydningen. 

Fun fact: i Australien er køerne kommet til landet via mennesker i 18-19 hundrede tallet. Da de kom dertil, var der kun få gødningsbiller og landet endte derfor med, at flyde med lort der ikke kunne nedbrydes. Man har derfor måtte indføre flere arter af gødningsbiller, sådan at lorten kunne nedbrydes.