Syvkål over bål

Se her, hvordan du kan lave forårets vitaminbombe: Syvkål.
Skvalderkål kan findes overalt. Benyt unge skud. Foto: Eva Skytte.

Kort om syvkål

I det tidlige forår - når de første urter begynder at spire - er det tid at lave syvkål.
 
Syvkål - vitaminer i en kold og fattig tid
I gamle dage kunne vinteren godt være lang og ond. Folk havde kun de grønsager, de kunne gemme - og når foråret kom, var der ikke mange tilbage. I friske grønsager og urter er der masser af vitaminer - og uden dem begyndte folk at lide af vitaminmangel. Men når de første grønne spirer brød op gennem jorden, så samlede folk urterne ind og kogte vitaminbomben: syvkål.
 

Sådan gør du

Syv-Kål
  • Tænd et bål og lav gode gløder.
  • Saml og skyl urterne, brændenælde, skvalderkål, kørvel og spinat.
  • Hak både kål og urter.
  • Sæt en bålgryde over gløderne og varm lidt olie.
  • Svits løg og porrer.
  • Vend de hakkede kål og urter i gryden og tilsæt vand.
  • Bring i kog.
  • Opløs boullionterningerne i lidt kogende suppe - og hæld i. 
  • Lad suppen simre i 20 minutter.
  • Smag til med salt, peber og lidt sukker.
Du kan spise syvkål på flere måder: i urtesuppe eller i stuvning.
 
Suppe
Spis suppen som den er med snobrød eller stenbrød du har bagt. Du kan også koge et par kartofler, som du har revet med. Så bliver suppen tykkere. Du kan alternativt komme lidt pasta i suppen, når den koger.
 
Stuvning
Hvis du vil have en syvkåls-stuvning, kan du lave en opbagning med smør, mel og suppe.
 
Velbekomme!

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.