Mit landskab plus og minus
Forberedelse
- Print arbejdsark.
- Lav små svarkort af karton/papir, eller bed eleverne om at lave dem.
- Beslut om klassen skal vælge plusser og minusser inde eller ude. Hvis det foregår udenfor, kan det hænge sammen med temaet natur, brugen af landskabet, arkitektur eller lignende.
Opgaven
Det landskab vi vokser op i, er en del af os på godt og ondt. Det er en del af vores nutid og den fremtid, vi drømmer om.
Denne opgave er en øvelse for eleverne i at klarlægge og udtrykke, hvad de synes er plus og minus i deres verden, deres landskab. Hvor er der muligheder, og hvor er der forhindringer for en god fremtid.
Sådan gør du
1. Diskuter plusser og minusser.
Start med at diskutere på klassen, hvad der menes med plus og minus i forhold til elevernes verden og deres landskab. Hvor er der muligheder, og hvor er der forhindringer for en god fremtid.
Udgangspunktet kan fx være:
- brugen af landskabet (søerne, klitheden, stranden, skrænterne, landbrug, bebyggelse, fiskeri, industri m.m.)
- friluftsmuligheder
- mulighederne for at komme omkring (veje, tog stier m.m.)
2. Inddel klassen i grupper og gennemfør øvelsen.
Læs vejledningen i arbejdsarket "Mit landskab - plus og minus" diskuterer og argumenterer eleverne for deres synspunkt. Dette kan gøres inde i klasselokalet eller på en tur i landskabet.
3. Afslut med en fælles refleksion om processen.
Flyttede de kortene efter at have lyttet til hinandens argumenter, eller holdt de fast i deres første holdning?