Norske og danske definitioner af udeskole og naturklasse.
Hvad er udeskole
Udeskole er en skoleform, hvor lærere og elever regelmæssigt flytter undervisningen ud i naturen og de nære omgivelser – f.eks. en dag om ugen, året rundt. Udedagen er faglig, og de aktiviteter der bliver gennemført udendørs tænkes sammen med aktiviteterne på inde-dagene til en hel undervisning.
Udeskole eller naturklasse?
Begreberne udeskole og naturklasse bruges ofte i flæng. Udeskole stammer fra Norge, hvor Naturklasse er en dansk opfindelse. Forskellen på de to begreber er, at naturklassen tager udgangspunkt i naturen og bruger denne som pædagogisk rum, mens udeskolen arbejder med virkeligheden mere bredt, og bruger såvel naturen, men også kulturen som pædagogisk rum.
Da forskellen ikke er særlig stor, tillader vi os at bruge begge begreber hvor det passer bedst i det følgende. Nedenfor definerer nogle af ophavsmændene og -kvinderne de to begreber:
Udeskole
Arne Nikolaisen Jordet er norsk lektor ved Høgskolen i Hedmark, afdeling for læreruddannelsen i Elverum i Norge. Han har fulgt nogle af de første udeskoleforsøg i Norge – forsøg der førte til at man i dag arbejder med udeskole på 80 procent af de norske skoler. Han har også skrevet bogen ”Nærmiljøet som klasserom – uteskole i teori og praksis”, der udkom i 1998. Her beskriver han grundtankerne bag udeskolen – og definerer begrebet således:
”Udeskole er en arbejdsmåde hvor man flytter dele af skolehverdagen ud i nærmiljøet. Udeskole indebærer dermed regelmæssig aktivitet udenfor klasselokalet. Arbejdsmetoden giver eleverne anledning til at tage alle sanserne i brug, så de får personlige og konkrete erfaringer i mødet med virkeligheden. Arbejdsmåden giver plads til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, nysgerrig søgen, fantasi, oplevelser og socialt samvær.
Udeskole handler om at aktivere alle skolefagene i en integreret undervisning hvor ude- og indeaktiviteterne har nær sammenhæng, idet eleverne lærer om virkeligheden i virkeligheden; dvs. om naturen i naturen, om samfundet i samfundet og om nærmiljøet i nærmiljøet”.
Naturklasse
Anne Mette Kaae Petersen og Lasse Bak Sørensen har arbejdet 3 år med en naturklasse på Rødkilde Skole. Eleverne i naturklassen blev fulgt af et forskerhold fra Danmarks Pædagogiske Universitet og Københavns Universitet og en række spændende rapporter er udkommet. Anne Mette Kaae Petersen og Lasse Bak Sørensen definerer begrebet naturklasse således:
”En naturklasse er en klasse, der regelmæssigt flytter undervisningen ud i naturen – f.eks. èn dag om ugen året rundt. En naturklasse udnytter de mange muligheder for læring med hjerne, hjerte og krop, som det ”højloftede klasseværelse” giver. En naturklasse kan arbejde med enkeltfag eller tværfagligt med emner, temaer, projekter og problemer, under alle omstændigheder hænger undervisningen i naturen og skolen sammen, så oplevelser, erfaringer og refleksion komplementerer hinanden.
Mennesker udforsker og bruger naturen, så en naturklasse møder også meteorologer, astronomer, skovarbejdere, fiskere, miljøfolk, digtere …”.
Udeskole ude og inde
Udeskole er altså ikke bare en ugentlig skovtur. Det er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor undervisningen udendørs integreres i den almindelige undervisning i klassen – og støtter og styrker denne. Eleverne afprøver den teoretiske viden og de færdigheder de får indendørs, ved at arbejde konkret med dem i uderummet. De bruger fagene aktivt. De måler, beregner, saver og slår knob for at bygge en bivuak til at overleve i. De læser og tæller og sammenligner og iagttager, for at finde ud af, hvad det var for et kryb der røg i faldfælden i nat. Drivkraften er nødvendighed og nysgerrighed. Og alle fag kan inddrages – enten enkeltvist, så man arbejder koncentreret med dansk i skoven, historie i skoven eller matematik i skoven – eller i tværfaglige forløb. Det er vigtigt her at understrege, at udeskole og naturklasser bruger uderummet som pædagogisk rum for alle fag – ikke bare biologi eller natur/teknik.
10 gode grunde til udeskole
Hver dag kan vi læse nye undersøgelser om for fede børn, børn med indlæringsproblemer, dårlig motorik, astma, allergi, stressede, stillesiddende computer- og TV-børn osv. Flere undersøgelser – og mange erfaringer – viser at børn har godt af at blive undervist regelmæssigt udendørs.
Her er 10 gode grunde til at arbejde ude med eleverne – og komme nogle af ovenstående børneproblemer i møde:
1. Bedre faglighed
Alle fag kan flyttes ud i naturen. Arbejdet med skolens fag i konkrete, virkelige sammenhænge styrker elevernes faglige tilegnelse. Sammenhængen mellem oplevelse og handling i uderummet - og teoretisk forståelse i klasseværelset fører, ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens, til en hel faglig læring.
2. Bedre læring
Koncentration og evnen til a fastholde opmærksomheden er to basale elementer i det at lære. Erfaringer fra Norge og fra den svenske undersøgelse “Ute på dagis” viser, at begge egenskaber er bedre udviklede hos børn der undervises regelmæssigt i naturen. I naturen er elevernes undren og nysgerrighed ofte drikraften for læring.
3. Undervisningsdifferentiering
Udforskning af naturen og de nære omgivelser er aldrig en afgrænset opgave. Eleverne kan blive ved at grave dybere, og svar kan søges på mange planer. Ved at bruge naturen som læringsrum, får man en enkel og dynamisk differentiering af undervisningen.
4. Bedre forståelse af naturen, naturfag og miljø
Elever der regelmæssigt iagttager, undersøger og arbejder i naturen, får en grundlæggende viden om natur og miljø, der bygger på deres egne erfaringer. For øjeblikket oplever industri og forskningsverdenen et hul i elevernes naturfaglige viden, der skaber problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft indenfor naturvidenskab og teknik. Skolearbejdet i naturen øger også ansvarlighed overfor natur og miljø.
5. Bedre sundhed
En undersøgelse af en naturklasse på Rødkilde Skole viser, at eleverne bevæger sig dobbelt så meget på en skoledag i skoven, som på en skoledag i skolen. Udeundervisning kan være med til at give eleverne gode motions- og friluftsvaner, der kan lægge grunden til en sund krop resten af livet.
6. Bedre motorik
I naturen er bevægelse i uvejsomt terræn, løb, balancegang, klatring og arbejde med bål, kniv og økse med til at træne og udvikle elevernes motoriske færdigheder og mod.
7. Læring ad flere kanaler
I naturen har eleverne mulighed for at udforske og styrke flere sider af sig selv. De lærer gennem flere kanaler, “med hånd og ånd” som Grundtvig formulerede det, med “de mange intelligenser, som Howard Gardner senere udtrykte det - eller ved at arbejde med “det hele menneske, som det er formuleret i det norske læreplanværk.
8. Bedre social forståelse
I naturen brydes den typiske klasse ofte op i mindre grupper, der arbejder selvstændigt i landskabet. Her er plads til alle, og ofte brug for mange flere forskellige evner, end i den traditionelle undervisning. Det giver eleverne større forståelse og respekt for hinandens evner – og er et fint redskab hvis man vil arbejde med klassens sociale struktur og f.eks. mobning.
9. Bedre forankring i lokalområdet
Udeundervisning bygger på elevernes udforskning af natur, kultur og erhverv i de nære omgivelser. Herved forankrer eleverne sig selv i deres eget område, ved at lære steder og mennesker at kende.
10. Flere direkte oplevelser
I en tid hvor skærmoplevelser kan dominere børns liv, er det vigtigt at fastholde børn og unge i den virkelige, stormomsuste, vidunderligt smukke verden - og alt det man kan gøre i den.
