Mosens tørv og livet derude

Undersøg mosens tørv. I skal bruge en mose I må grave i - og også gerne et bålsted, hvor I må koge mosegrød.
Skovklasseværelse på Gl. Rye skole. Foto: Martin Einfeldt.

Kort om tørv

Hvad er tørv, hvad bruger vi mosen til - og er der virkelig nogen der har boet derude i mosen? Klassen undersøger mosens jordprofil, graver tørv, snakker om mosens hemmeligheder og koger en grød, mens de gode fortællinger suser om ørene på dem.

Formål

Eleverne skal lære, at naturen er et stort ressourcedepot og at vi til alle tider har været afhængige af den.  Her er vi i mosen for at lære om folk, der har levet af og i mosen, dens ressourcer, og at man bl.a. i årtusinder har gravet tørv til brændsel.
Kan med fordel kombineres med aktiviteten; Mosepleje og Mosens hemmelighed - planterne.

Forberedelse

Tag en snak med eleverne om, hvad en mose er før I tager i derud.
Læs historiske fortællinger om brug af tørv - se litteraturlisten nederst.
Tag på lokalmuseet og led efter tørveredskaber.
Inviter en bedstemor, der kan fortælle om at fyre op med tørv.

Sådan gør du

Lygtemænd og elverpiger
Før I kommer helt ned til mosen, kan I lige stoppe op, se ind over den og advare eleverne om mosens farlige lygtemænd og elverpiger, og se om mosekonen brygger i dag?

Tørv
Når I står på mosens kant, undersøger I det tørre tørv I har med, skil det ad og diskuter hvad det er.

Sæt klassen til at tænde bål med tørven, hente kvas og forberede en grød med vand, havregryn, æblestykker og tranebær. En grød som mosefolket sagtens kunne have spist.

Jordprofiler
Mens grøden er over ilden og der er et par stykker, der passer det, skal der laves jordprofiler og undersøgelser af den gamle tørre tørv.
Stik tørv ud med spader og læg dem til tørre et hensigtsmæssigt sted, da de skal vendes under tørringen, der tager nogle uger. Aftal hvem der tager ud og ”vender”.

Grød og liv i mosen
Mens I spiser grøden kan I tage en snak om livet i mosen, hvilke varer der kan komme fra en mose, koste, bær, tørv osv. Og nutidens handelsvare fra mosen: spagnum.

Tag også en snak om hvad der kan gemme sig i mosen? Moselig og andre ting fra jernalderen, der sikkert er ofret.

Til afslutning afsløres det hvad lygtemænd, elverpiger og mosekonebryg egentlig er. Her kan enkelte elever hjemmefra have fået opgaven at undersøge det, så det er dem der kan afsløre mysteriet. Se også Baggrund nedenfor.

 

Baggrund

Tørv som brændsel
Mosens tørv har været brugt som brændsel i årtusinder. Man ved at det er blevet brugt som brændsel siden jernalderen. Alle gårde har haft et stykke mose til tørvegravning og det blev regnet som en vigtig energiressource, der også var handelsvarer.

Specielt under anden verdenskrig blev tørveopgravningen sat i system.

Man skar eller slæmmede tørv i forme, der så skulle tørre i sommersolen. Det var ikke godt brændsel, og det gav masser af aske, der skulle fjernes igen, og var tørvene bare det mindste våde, osede det fra kakkelovnen.

Mosens folk
Før i tiden boede mosens folk ved mosen, de levede af tørvegravning og andre produkter lavet af mosens planter f.eks. revlingekoste.

Lygtemænd
Læs om lygtemænd på nettet og forstå at det blå lys opstår ved at rådnende plantematerialer i mosens overflade producerer brandbar metangas, CH4. Og at fosfin dannes af animalsk materiale når det går i forrådnelse, fosforbrinte PH3. Når fosfin møder atmosfærisk luft kan det antændes spontant.

Mosekonebryg og elverpigedans
Mosekonebryg opstår, når vandet i mosen er varmere end luften. Der dannes tåge. Elverpiger danser når tågen ”hvirvles op”

 

Læs mere

  • H.C. Andersens Dyndkongens Datter
  • ”Lygtemændene er i byen, sagde mosekonen”, afsnit fra P. V. Globs Mosefolket
  • Beretninger fra tørvebrug under anden verdens krig
  • Bent Andersens mosehistorier i bogen ”Ryå og Store Vildmose”
  • Shakespeares ”En Skærsommernats Drøm”
  • Nils Hartmann ”Sagnfolk”
  • Georg V. Bengsson ”Drengen fra Mosehusene”

Fælles Mål: Natur/Teknik

Slutmål for faget Natur/Teknik efter 6 årgang

Menneskets samspil med naturen :
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • færdes i naturen på en hensigtsmæssig og hensynsfuld måde
  • kende til forskellige natursyn og beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil
  • kende begrebet bæredygtighed og kunne redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker
  • kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og mennesker
  • vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt.