Nationalparken set fra oven

En spændende øvelse i at læse kort og lave opmålinger online.
Kort over Nationalpark Mols Bjerge.

Forberedelse

  • Udskriv arbejdsarket til eleverne - se under "filer". Der er en step efter step brugsanvisning.
  • Sørg for iPads og netadgang.

Opgaven

Ved hjælp at Syddjurs Kommunes digitale kort arbejder eleverne med kenskab til lokalområdet, historiske kort, afstande og nationalparkens grænse.

Sådan gør du

Opgaven er tænkt som en vekslen mellem diskussioner i klassen og individuelt arbejde med iPads. 

Klik ind på det online kort.

På arbejdsarket er der beskrevet en række opgaver eleverne nu kan løse. Der arbejdes først med nationalparkens facon og en diskussion af hvorfor den ser ud som den gør. Derefter skal eleverne finde deres hjemadresse, for at se om de bor i nationalparken eller udenfor. Betydningen af dette forhold diskuteres. 

Eleverne laver derefter en lille beskrivelse af udviklingen i deres lokalsamfund ud fra nutidige og ældre luftfotos.

Endelig arbejdes der med afstande i fugleflugtslinje contra langs vejene, samt arealet af nationalparken.  

Natur og teknologi:

  • Eleven har indsigt i nationalparkens beliggenhed, størrelse og form. De kan arbejde med afstande og arealer på et kort.
  • Eleven kan beskrive interessemodsætninger i menneskets forvaltning af naturen lokalt og globalt
  • Eleven har viden om forskellige natursyn

Matematik

  • Eleven kan demonstrere viden om måling af afstande på et kort, samt elektronisk opmåling af arealer.