Opmåling af rynket rose med GPS
Forberedelse
- Skaf GPS’ er til klassen. Hvis skolen ikke selv er i besiddelse af GPS’er, er det i Thisted kommune muligt at låne et klassesæt (10 stk.) gratis af Thisted kommunes naturvejleder (kontakt: ).
- Inddel klasen i grupper hjemmefra (3 elever er passende).
Opgaven
I forløbet arbejder eleverne med opmåling af buske af rynket rose i naturen, herunder planlægning af, hvordan de rent praktisk og systematisk måler arealet af buskene. Det er fx vigtigt, at den samme busk ikke opmåles to gange.
Ved at bruge digitale hjælpemidler lettes processen omkring opmåling og der kan arbejdes med digitale kompetencer og kort. Ved simpel fremskrivning, kan eleverne forsøge at vurdere den fremtidige udbredelse af rynket rose. Dermed perspektiveres resultaterne direkte til den omgivende natur.
Gennem oplevelser og erfaring får elever bogstaveligt talt føling med konsekvenserne af invasive arter på egen krop. Det gør naturforståelse konkret for dem, og gør det lettere at forstå og tage stilling til problematikker omkring naturbeskyttelse, og hvilken natur vi gerne vil have i Nationalpark Thy.
Sådan gør du
Forløbet kan bruges på flere niveauer. I sin mest simple form anvendes det som en aktivitet i anden sammenhæng, uden yderligere forberedelse af eleverne. For at få det fulde udbytte, er det dog vigtigt at eleverne er forberedt hjemmefra. Lad dem evt. se videoen om rynket rose.
På ”Luftfoto: opmåling af rynket rose” er der markeret et område ved Nr. Vorupør. I det markerede område på kortet er der mange buske af rynket rose, samt truffet aftaler med lodsejerne. Klassen kan derfor frit færdes i området.
Ønsker du at finde et areal tættere på din egen skole, så findes rynket rose mange steder langs de danske kyster. Brug evt. www.arealinfo.dk til at finde egnede områder.
Husk, at eleverne skal være udenfor: varmt arbejdstøj og fornuftigt fodtøj (Husk udereglen: varm, tør og mæt).
- Find vej til lokaliteten. Giv evt. eleverne koordinaterne til det område I skal undersøge, og lad dem selv finde vej til mødestedet. På kortet over Nr. Vorupør er der angivet koordinaterne på et egnet mødested.
- Marker det område I vil undersøge med pinde.
- Opdel det i ca. 100 x 100 meter per gruppe.
- Instruer eleverne i, hvordan man måler arealer med en GPS og til arbejdsarket: Opmåling af rynket rose.
- Aftal sluttidspunkt og et samlingssted med eleverne (det kan være en fordel at sætte en alarm til på GPS’en).
- Resultaterne gennemgås i samlet.
Efter aktiviteten følges op med en diskussion på lokaliteten eller i klassen.