Skovens historie

Formål

• At introducere skovens udvikling fra istid til nutid.
• At give eleverne en fornemmelse af, hvordan menneskets historie er knyttet tæt sammen med skovens historie i Danmark – og afspejler sig i denne.
• At give eleverne indblik i deres lokale skovs historie.
• At give eleverne forståelse for, at skoven er foranderlig og kraftigt påvirket af mennesket.
• At formidle nødvendigheden af moderne naturbeskyttelse.
• At give eleverne en basal forståelse af de forskellige skovtyper, deres drift og udnyttelse.
   

Forberedelse

Find område
Find på forhånd et varieret og afvekslende skovområde, der indeholder bevoksninger af forskellige træarter – gerne i forskellige aldre. En del af skoven må gerne være gammel – og en del yngre. Definer nogle velafgrænsede, forskellige og overskuelige områder, som børnene kan arbejde med i grupper. Find for hvert område nogle historiske træk, som du vil trække frem.

Lær skovens historie
Du kan finde en skematisk gennemgang af den overordnede skovhistorie i Danmark i Baggrund – og opsøge viden om jeres lokale skov på lokalhistorisk museum, internettet, biblioteket og hos lokalkendte. Se også kapitlet om skovens historie i Børn og Træer.

Oplæg
For at give eleverne en baggrund for at kunne arbejde med skovens historie i Danmark, må du gennemgå den med dem i klassen. Forbered et oplæg med tavletegninger og plancher. Oplægget skal handle om de danske skoves historie (udvikling, udnyttelse, drift) – og indeholde konkrete eksempler på, hvordan hver periode kan findes som spor i jeres lokale skov. Igen kan du bruge Baggrundsafsnittet i din forberedelse.

Hjælp
På de fleste skovkort – også de som er trykt i vandretursfoldere – kan du se plantningstidspunktet for de enkelte bevoksninger i skoven. Du kan evt. også søge hjælp hos en lokal naturvejleder eller skovbruger og dit lokale kulturhistoriske museum kan også være til stor hjælp med oplysninger om, hvordan og hvor skoven har været udnyttet gennem tiden. Forløbet kan evt. suppleres med et forudgående eller opfølgende museumsbesøg.

Oplæg og gruppearbejde i klassen
Hold dit oplæg om de danske skoves historie i klassen. Del derpå klassen op i grupper - og giv hver gruppe en periode. Hver gruppe studerer i bøger og på net, hvordan deres periode i skovhistorien vil kunne ses ude i jeres skov.

Du kan også give hver gruppe et skovkort over det område, I skal ud og arbejde i. Gruppen studerer kortet og bøger, der kan fortælle om den lokale skovs historie. Hvis I skal bruge viden om de enkelte træarter, findes der grundige artikler i Leksikon.
 

Sådan gør du

Grupper i skoven
Ude i skoven arbejder eleverne igen i deres grupper. Hver gruppe får et lille skovområde. Her skal de finde alle de spor af skovhistorien de kan – og forberede et lille oplæg for resten af klassen. Hvor det er muligt, kan de også fokusere specielt på den skovhistoriske periode, de studerede hjemme i klassen.

Klassen samlet
Hele klassen gennemgår nu hver gruppes skovområde sammen. Gruppen viser området frem, og fortæller om det. Du supplerer op, så alle får en fornemmelse af de enkelte skovområders udvikling, drift og historie – og menneskets indflydelse på dette. Eleverne skal gå derfra med en fornemmelse af, hvordan skoven har udviklet sig naturligt gennem årtusinder, og at nutidens skovtyper har forskellig historisk og driftmæssig baggrund.

Tidslinje
Afslut evt den fælles gennemgang med at udmåle en tidslinie (se figurark) fra nutid til sidste istid på en skovvej.

Linjen skal være 130 meter lang. Hver meter repræsenterer 100 år, så linjen svarer til 13.000 år – og altså går tilbage til da isen trak sig tilbage efter sidste istid. I kan markere overgangen mellem de forskellige tidsperioder med flag eller pæle. Her er en tidslinje, I måske kan bruge som skabelon. Den er lavet ud fra pollenanalyse i en sjællandsk skov.

Tidslinje der viser skovens og menneskets udvikling i Danmark siden sidste istid.
Tegning Eva Wulff

Sæt spor ind på tidslinje
Når I har tegnet tidslinjen op, sætter I de historiske spor I har fundet ind på linjen. I kan sætte én elev på linjen for hvert af de fundne spor – evt. med en ting i hånden der repræsenterer sporet. Opgaven gennemføres samlet, men hver gruppe sørger for at sætte personen med deres historiske spor rigtigt ind på linjen.

Når alle gruppernes historiske spor er placeret på tidslinien, har I et stort tidsmæssigt overblik, og kan sammen sammenfatte resultatet.

• Hvem fandt det ældste spor?
• Hvordan fordeler sporene sig? etc.

Opfølgning i klassen
Som opfølgning på skovturen kan eleverne f.eks. sammenfatte turen i en fælles plancheudstilling med tegninger og fotografier fra de forskellige skovtyper, og prøve at placere dem på en tidslinie fra istid til nutid hjemme i klassen.
 

Baggrund

Rammen for forløbet er skovens naturlige udvikling fra sidste istid og til i dag, og menneskets forskellige udnyttelse af skoven og dens ressourcer gennem tiden. De danske skove rummer en mængde national- og lokalhistorie, og enhver skov har sin helt egen historie og baggrund som kan indplaceres i den nationale skovhistorie og udvikling.

Her følger en skematisk gennemgang af de danske skoves historie:
 

1) De første træer

De ældste spor af træer i Danmark er fundet på Bornholm. De er fra Juratiden og 150 – 180 millioner år gamle! De træarter man har fundet, er nogle helt andre end dem vi har i dag: træbregner, koglepalmer, nåletræer m.fl. Siden da skete der meget med landet. Det var blandt andet dækket af hav, ørken og is i lange perioder.

Spor: Der er ikke mange spor fra dengang i skoven i dag. De der er er geologiske – altså sten, kridt osv.

2) Subtropisk klima

I Tertiærtiden (fra ca. mellem 65 og 3 millioner år siden) var der subtropisk klima i Danmark. Størstedelen af landet var dækket af hav, men store skove voksede i Øst-skandinavien og Østeuropa.

Spor: Vores rav stammer fra harpiks fra disse skoves træer. Man har også fundet vedstykker og aftryk af blade i moleret i Limfjorden. Og i de jyske brunkulslejer har man fundet træ, frø, blade og andre rester fra træer. De nåletræer og enkelte løvtræer der fandtes dengang, er i dag uddøde.

3) Istid

I Kvartærtiden (fra for 3 millioner år siden til sidste istids afslutning for ca. 13.000 år siden) havde vi i alt fald fire istider og mellemistider i Danmark. Når isen dækkede landet voksede der selvfølgelig ikke træer. Men når den i perioder på flere hundrede tusinde år trak sig tilbage – så vandrede træerne ind. Ikke som høje stærke vækster, men som små forkrøblede buske.

Klimaet i mellemistiderne var omtrent som nu. Og de træarter der voksede her, har vi også i dag. De fleste er dog det man kalder pionerplanter – altså planter der er gode til klare hårdt klima og til at sprede deres frø langt, så de kan indvandrer på et nyt område. Her var f.eks. ene, gran, fyr, taks, birk, hassel – men også arter som eg, ask, el, elm, kristorn og hedelyng fandtes i mellemistiderne.

Spor1: Vi har stadig en del af de træarter i dag, der dengang vandrede frem og tilbage med isen. Et spor kunne være at finde nogen af de pionertræer, der kunne tåle det hårde klima med korte somre og strenge vintre. F.eks.: Ene, gran, skovfyr, taks, birk, hassel.

Spor 2: Hele vores nuværende landskab er i store træk et resultat af den sidste istid:

• Morænelandet som opstod da isen blandede jordlagene, og som mange steder ligger som store bakker.
• De gamle israndlinier og randmoræner hvor isen gik i stå på sin vandring, og hvorfra afsmeltningen startede. Her er landskabet voldsomt med stejle skråninger og kraftigt omrodede jordmasser. Bagved ligger morænelandskabet (det land som var under isen) - og foran opstod de flade, udvaskede og afrundede hedesletter, som isens smeltevand fossede ud over. De ligger ovenpå det land, som forrige istid efterlod.
• På hedesletterne bundfældede jord og sten fra gletcherstømmene sig: de store sten nærmest isranden, derefter mindre sten og til sidst det fine sand som i dag bl.a. danner mange af de danske hedeflader.
• De største afvandingsfloder fra isens afsmeltning skar sig mange steder dybt ned i landskabet og dannede det vi kalder for smeltevandsdale. Mange åløb og søer ligger i dette landskab.
• Dødishuller – der blev skabt af kæmpestore isklumper som blev fanget i landskabets hulninger under isens tilbagetrækning, og siden hen smeltede og blev til ofte højtliggende søer og moser – er endnu en af istidens landskabstyper.

4) Udvikling af den skov vi kender

Da den sidste istid sluttede for cirka 12.000 år siden, begyndte udviklingen af den skov vi kender i Danmark i dag – og landet blev hurtigt fuldstændigt dækket af træer.

• Først kom pionerarterne: ene, birk, havtorn, pil, bævreasp og skovfyr. De dominerede skoven i Birke-fyrretiden fra cirka 8800 til 8200 f.Kr.
• Så kom hassel – et træ der tåler skygge – og som kunne vokse op under de andre træer. Hassel dominerede skoven i Hasseltiden fra 8200 til 6200 f. Kr.
• Cirka 7500 år f. Kr. indvandrede de store skovtræarter, der krævede stabilt klima, læ og god jordbund – lind, eg, el, elm og ask. Lind og elm dominerede skovene i Ældre lindetid fra omkring 6200 til 3900 f. Kr.
• Og ask og eg dominerede skovene i Yngre lindetid fra 3900 til 800 f. Kr.
• Først i bronzealderen – 1500 år f. Kr. kom bøgen hertil. Bøgen har domineret vores skove fra cirka 800 år f. Kr. og til i dag.

Spor 1:
De ovennævnte træsorter er spor i sig selv, men i nutidens skov står de i modsætning til fortidens naturskov oftest i velordnede plantede grupper / skovafdelinger. Det nærmeste I i dag kan komme på oldtidsskoven er at opsøge et stykke naturskov, som er taget ud af drift. Her kan I finde mange af de oprindelige træsorter, og her kan I sammenligne med den menneskeskabte kulturskov. Skovbrynene ud mod åbent land er at andet godt sted, hvor man mange gange kan finde en langt mere varierende bevoksning med flere træarter end inde i skoven.

5) Mennesket

Men det var ikke kun træerne der indvandrede til Danmark, da isen trak sig tilbage. Masser af urter, dyr, fugle, fisk – og mennesker indtog også landet. De første mennesker var jægere og samlere – og påvirkede ikke skoven meget. I Jægerstenalderen fra Danmark var isfrit cirka 8300 f. Kr. til 3900 f. Kr. var skovdækningen næsten total.

Først da menneskene begyndte at dyrke jorden i bondestenalderen fra 3900 f. Kr., begyndte de at sætte sig spor på skoven. De ryddede dele af skoven til marker – blandt andet ved at brænde den af – og begyndte at dyrke landet op.

I bronzealderen fra 1700 f. kr. og til 500 f. Kr. voksede befolkningen – og flere og flere ryddede skov, så skovarealet faldt yderligere. Menneskene lod også deres husdyr græsse i skoven og hentede træernes løv til foder til deres husdyr. Nogle forskere mener, at græsningen var med til at favorisere bøgen frem for egen, så den blev dominerende. Bøgens frø får nemlig bedst fat, hvis jorden under modertræet er blevet bearbejdet med harve – eller gennemrodet af grise.

Gennem bronzealder, jernalder, vikingetid og middelalder voksede befolkningen sig større og større, og menneskene blev gradvist mere bofaste. I middelalderen opstod større byer. Behovet for træ til huse, broer, skibe, opvarmning, husgeråd, smedjer, saltbrænding og meget andet voksede og voksede.

Alt dette medførte et stadig større pres på skoven og dens ressourcer. Og det afspejlede sig i skovarealet. Skovarealet i Danmark faldt fra år 1000 til år 1800 fra omkring 70 procent til 2 – 3 procent – altså næsten ingenting!

Spor 1: Nutidens skovbevoksning rummer kun yderst sjældent synlige spor, som direkte kan sættes i forbindelse med den uddøde oldtidsskov eller menneskets tidligste påvirkninger af skoven. De spor som findes, er af arkæologisk karakter og næsten altid gemt under jordoverfladen – f.eks. i form af anvendt træ fra huse eller brønde og fra vejanlæg over fugtig eller sumpede arealer – eller i form af pollen fra tidligere tiders træer og buske, som ligger forseglet i f.eks. tørvelagene i moserne og direkte afspejler skovens sammensætning gennem tiden.

Spor 2: En undtagelse er dog de lysåbne overdrevslandskaber med græs, hede og spredt løvtræsbevoksning som særligt i det kuperede og ikke dyrkningsvenlige morænelandskab udmærket kan have rødder helt tilbage til bronzealderen.

Spor 3: Derimod kan man stadig rigtigt mange steder – især i gamle og ukultiverede løvskove - se spor fra forskellige aktiviteter i oldtiden, f.eks. jernaldermarker med skelvolde og terrassekanter og de mange gravhøje samt de langstrakte ’højryggede agre’ fra middelalderens marker. (Se mere om dette i forløbet "Menneskespor i skoven").

6) Udryddelse

Omkring år 1800 var skoven altså næsten udryddet i Danmark. Kun 2 – 3 procent stod tilbage. Heldigvis reagerede man og flere tiltag sikrede at skovarealet igen begynder at vokse i Danmark:

• Man begyndte at importere træ og stenkul til erstatning for brænde.
• Landboreformerne sidst i 1700-tallet betød at landbrug og skovbrug blev adskilt, så man f.eks. ikke måtte have dyr i skoven
  mere.
• Den tyske forstmand Von Langen kom i 1763 til landet, og lærte folk at dyrke skov via "Det ordnede skovbrug".
• Fredskovsforordningen af 1805 sikrede, at en skov bliver ved med at være en skov. Skovbrynet danner er et sikkert værn – ikke mod hugst, men mod at skoven bliver omdannet til landbrugsland. Hvis man fælder træ i skoven skal man plante nyt. Dette gælder stadig for al fredskov i Danmark.
• Opdyrkning af heden. I 1866 blev hedeselskabet dannet – og begyndte at opdyrke den jyske hede. De indførte bjergfyr og plantede den som det første træ på heden – og bjergfyr viste sig at vokse fint.

Siden 1805 er skovarealet vokset fra 2 – 3 procent til de 14 - 15 procent skov der i dag dækker landet.

Spor 1: Dyrkning. Se på træerne der er plantet. De gamle beplantninger kan let være 100 – 200 år (I kan ofte se beplantningstidspunktet på skovkortet). Se på træernes form. Høje slanke stammer vil ofte være skabt ved højskovsdrift. Se på om der er blandingsskov, eller om arter og aldre er adskilt.

Spor 2: I mange skove findes også små inddigede områder, som blev brugt som planteskole for skovens træer inden udplantning. Ruiner og diger fra nedlagte husmandssteder og bygninger til skovens folk med små tilhørende kålhaver kan også ses mange steder.

Spor 3: Sten- og jorddiger samt skel- og drængrøfter, både langs skovens ydergrænser og mellem skovens enkelte beplantninger, er også spor som ofte har stor tidsdybde.

Spor 4: Skovvejene, nedlagte tipvognsspor fra f.eks. mergel- og tørvebaner gennem skoven og gamle minde- og afmærkningssten er andre gode spor som står i direkte forbindelse med skovdriften.

7) Skovbrugets udvikling frem til i dag

I 1700-tallet begyndte man at udvikle det ordnede skovbrug i Danmark. Man drænede jorden, så den egnede sig til træarter som bøg, eg og nåletræer. Man plantede – og bestemte dermed hvilke træer, der skulle gro hvor, og hvordan arterne skulle sammensættes. Man fældede systematisk og lagde planer for skovdriften.

Von Langen – en tysk forstmand, der var skovfoged i de nordsjællandske skove, indførte nye træarter fra udlandet, f.eks. den hurtigvoksende rødgran, der senere kom til at dominere de danske skove. Han indførte også arter som ahorn (ær), skovfyr, ædelgran, europæisk lærk, hvid-el og ægte kastanie.

I 1800-tallet indførte man så amerikanske træarter som douglasgran, grandis, sølvgran (nobilis), sitkagran, rødeg, og weymoutsfyr.

I 1950érne begyndte man at dyrke juletræer og pyntegrønt i de danske skove. I dag er det ofte en af skovens vigtigste indtægtskilder. Det er især nordmannsgran og nobilis man dyrker.

Op gennem 1900-tallet bliver de danske skove meget præget af dyrkning med én træart i én alder – (ofte rødgran) – og renafdrift, hvor man fælder et areal med træer på en gang og planter nye. Vi oplever flere store stormfald – specielt i nåletræerne. Hvert stormfald koster skovbruget og samfundet mange penge. i 1990érne begynder man derfor at diskutere andre måder at dyrke skoven. Nu fokuserer skovbruget mere på robust skov med løvtræer, og på naturnært og bæredygtigt skovbrug.

I naturnært skovbrug arbejder man med bl.a. selvforyngelse, altså at store træer får lov at kaste deres frø – og at disse danner den nye skov. Man arbejder også med plukhugst, hvor man kun tager nogle træer ud – og lader andre stå, så skovklimaet bevares. Og man arbejder med blandingsskov, hvor flere træarter vokser sammen – og bl.a. støtter hinanden mod stormfald.

I 1989 besluttede Folketinget at skovarealet i Danmark skulle fordobles fra cirka 10 procent til 20 – 25 procent i løbet af en trægeneration (dvs. cirka 100 år). Der blev – og bliver stadig – givet støtte til at plante ny skov (skovrejsning).

Ved årtusindeskiftet bliver det blevet sværere og sværere at få en god pris for salg af træ. Andre lande producerer billigere træ end vi gør – og skovbrugets ser sig om efter supplerende indtægter. Leje af jagt, udlejning af arealer til skovbørnehaver, udlejning til Orienteringsløb og andre indtægter der bygger på oplevelser, fylder stadig mere i skovens økonomi.

I 2000-tallet lægger Statens skove om til Naturnær skovdrift. Det betyder mere blandingsskov og selvsåning.

Spor 1: Se f.eks. på hvordan skoven er dyrket. Som ordnet skovbrug med træer af samme art og samme alder i afsnit. Eller som blandingsskov med flere arter og aldre sammen.

Spor 2: Se på hvad skovbrugeren sætter af små træer og hvordan de plantes.

Spor 3: Se på Juletræs og pyntegrønt kulturer.

Spor 4: Se på savværker.

Spor 5: Se på hvad skoven gør for et friluftsinteresseret publikum (skilte, stier, afmærkning).

Spor 6: Se på hvad skoven gør for jagten (fodring, bænke o.a. til jagtlejere), skovbørnehaver o.l.

Mer´ skovhistorie

Hvis du vil læse mere skovhistorie – så se i Skoven i Skolens Leksikon.

Børn, skov og historie
De fleste børn opfatter skoven som uforanderlig. Den har altid været der og børnene tænker ikke nærmere over hvordan og hvorfor skoven har udviklet sig. Deres opmærksomhed er i al væsentlighed er koncentreret til nutiden. Med udgangspunkt i skovens historie i Danmark er det hensigten at udvide elevernes generelle tidshorisont.

Litteratur at læse:

’Naturens udvikling siden sidste istid’ i Danmarks Natur bd. 1, Johannes Iversen, 1979.
’Klima’ og ’Vegetationshistorie’ i Arkæologi Leksikon, Politikens Danmarkshistorie 1985. ISBN 87-567-4012-3
’På opdagelse i kulturlandskabet’, Gyldendal 1995. Red. Vivian Etting. ISBN 87-00-20758-6
’Kulturskoven - Dansk Skovbrug fra Oldtid til Nutid’, Bo Fritzbøger, Gyldendal / Skov- og Naturstyrelsen 1994. ISBN 87-00-16908-0
’Det åbne Lands Kulturhistorie’, Bo Fritzbøger, DSR Boghandel 1998, ISBN 87-7432-495-0
’Skoven i Lokalhistorien’, Bo Fritzbøger (red.) DHF s.m. Skovhistorisk Fællesskab, 1999, ISBN 87-7432-097-2
’Stævningsskovene’, Eiler Worsøe, København 1979
’Jonstrup Vang. Historien om et Skovlandskab fra Middelalder til nutid’, Eiler Worsøe, Skippershoved 1988, ISBN 87-89224-02-7
’Jyske Egekrat - Oprindelse, anvendelse og bevaring’, Eiler Worsøe, Flora og Fauna 86 s. 51-63, 1980
’Særligt beskyttet Naturskov’ bd. 1-2, Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 1997, ISBN 87-7279-048-2
’Overdrev og Græsning i Danmark før Udskiftningen’, Eiler Worsøe, Flora og Fauna 93:1-2 s. 15-29, 1987
’Naturlige Skove i Danmark’, Eiler Worsøe, Flora og Fauna 94:3-2 s. 53-64, 1988
’Da Klinger i Muld’, 25 års arkæologi i Danmark. Bl.a. med vegetationshistorisk gennemgang af Bent Aaby (s. 24-27). Århus Universitetsforlag 1993, ISBN 87-7288-566-1
’Rigere Skov i Danmark’, G.E.C.Gads Forlag og Miljø- & Energiministereiet. 1995, ISBN 87-12-02925-4
’Vandreture i Statsskovene’, Landsdækkende folderserie udgivet af Skov- og Naturstyrelsen. Se også www.sns.dk