Skovkalender
Kort om forløbet
Følg året og lav jeres egen kalender over ugernes gang i skoven. Besøg jeres skov én gang hver uge året rundt og læg mærke til hvad der sker. Lav en kalender over livets gang i skoven – og giv uger og måneder navne.
Formål
- At følge med i årets gang i skoven.
- At lære at registrere de ting I ser.
- At lære at vurdere hvad der er det vigtigste af de ting I registrere.
- At få en fornemmelse af året og tiden som noget der kommer igen og igen.
- At lære om dagenes og månedernes navne.
Forberedelse
- Find et skovområde så tæt på skolen at I har mulighed for at komme dertil en gang hver uge. I kan evt. etablere en skoleskov (se nedenfor).
- Få en aftale med en skovfoged om at I må ringe til ham – eller komme ud til ham – én gang om ugen, for at høre hvad han laver.
- Gennemgå baggrunden for ugedagenes og månedernes navne (se nedenfor).
Bøgeknopper - lige ved at springe ud. Foto: Malene Bendix.
Sådan gør du
Dagenes navne
I klassen gennemgår I først dagenes navne og deres baggrund:
| Dag | Hvad betyder det? |
| Søndag | Solens dag |
| Mandag | Månens dag |
| Tirsdag |
Tyrs dag
Tyr var den nordiske krigsgud
|
| Onsdag |
Odins dag
Vi er vant til at opfatte Odin som øverst gud i Valhal, men dengang man gav dagene navne var det Tyr.
|
| Torsdag |
Thors dag
Tordenguden med den store hammer
|
| Fredag |
Frejas dag
Frugtbarhedsgudinden
|
| Lørdag | Vaskedag Fra oldnordisk "laurdag" |
Hvad hedder dagene på engelsk?
Forskellen er at saturday er lånt af romerne. Saturn var romernes frugtbarhedsgudinde. Måske går englænderne mere op i andre ting end netop at blive vasket om lørdagen.
Se i almanakken. Her har alle dage året rundt sit eget helgennavn. Det kunne være spændende at grave lidt i hvem de i grunden var.
Månedernes navne
Nu kommer vi til månedernes navne:
| Måneds navn | Hvad betyder det | Hvorfor |
| Januar | Janus´ måned | Janus er en romersk gud med to hoveder. Det ene så tilbage på det gamle år og det andet frem mod det nye. |
| Februar | Renselsesmåned | I gammel tid begyndte året 1. marts, og så skulle man være pæn. |
| Marts | Mars’ måned | Mars er den romerske krigsgud. |
| April | Fra det latinske ord "Aperire", der betyder at åbne. | Måneden bagefter den første i oldtiden, hvor året for alvor åbner sig. |
| Maj | Majus´måned | Majus er endnu en romersk gud. |
| Juni | Junos´måned | Juno er den romerske gudinde for ægteskabet |
| Juli | Julius´måned | Opkaldt efter den romerske kejser Julius Cæsar der indførte kalendersystemet. |
| August | Augustus måned | Opkaldt efter den romerske kejser Augustus der lavede lidt om på kalenderen. |
| September | Den syvende måned | Noget rod fra den gang året begyndte 1. marts. |
| Oktober | Den ottende måned | Samme årsag. |
| November | Den niende måned | Samme årsag. |
| December | Den tiende måned | Samme årsag |
Månedernes gamle danske navne
Der er således god grund til at overveje, om ikke man skulle finde på nogle bedre navne. I gamle dage hed månederne her i landet noget mere fornuftigt:
| Månedens navn | Det gamle danske navn | Hvad betyder det |
| Januar | Glugmåned | Et kikhul som man kan se igennem - ind i det nye år. |
| Februar | Blidemåned | Betyder den hvide måned med sne og tåge. |
| Marts | Thordmåned | Betyder enten Thors måned eller møgmåned, fordi det var den måned landmanden kørte møg på marken. |
| April | Fåremåned eller Græsmåned | Fordi man i denne måned satte fårene på græs. |
| Maj | Blomstermåned | Behøver ikke nogen forklaring. |
| Juni | Skærsommermåned | Den lyse sommers måned. |
| Juli | Ormemåned | Måske opkaldt efter hugorme, der gerne vil sole sig eller efter at det er den måned, der lettest går maddiker i kødet. |
| August | Høstmåned | Her høster man. |
| September | Fiskemåned | I gammel tid blev der i denne måned fanget enorme mængder af sild. |
| Oktober | Sædemåned | Nu skulle man så rugen. |
| November | Slagtemåned | Nu var det koldt nok til at slagte, uden at ’ormene’ gik i kødet med det samme. Dyrene skulle på stald, så der skulle tyndes lidt ud i bestanden. |
| December | Kristmåned | Julemåneden |
Det er tydeligt at de gamle danske navne passer bedre til årstidernes skiften end de moderne romerske navne.
Nu til dags er det blevet moderne at tale om uge 1, uge 2 osv. Det er næsten lige så kedeligt som romernes syvende måned, ottende måned osv. Det er på tide, at en frisk skoleklasse påtager sig opgaven at finde på nogle mere levende navne til ugerne og til månederne for den sags skyld – hvad rager gamle romerske guder og kejsere os???
Hvornår kommer skarnbassen frem?
Foto: Malene Bendix.
Iagttagelser i skoven
Gå ud i jeres skov umiddelbart efter sommerferien eller juleferien og se, hvad der gror og hvad der løber rundt i skovbunden. Hvad laver skovfolkene? Ring og spørg, hvis I ikke møder dem.
Det er en god ide at besøge det samme sted i skoven, hver gang I er af sted. På den måde kan I se hvilke ændringer der sker fra gang til gang.
Brug f.eks. én sans af gangen:
- Hvad kan I se? (Hold mund og skriv ned). Hvordan ser f.eks. bladene ud? Nyudsprungne. Helt mørke. Gnavet af biller. Gule. Faldet af.
- Hvad kan I høre? (Hold mund og luk øjnene): Vindens susen i nøgne grene? Fuglesang? Motorsave?
- Hvordan lugter der? (Snus ind): Blomsterduft? Rådnende blade? Pollen?
- Er der noget der kan spises eller smages på? (Frem med tungen): Skovsyre? Bær? Bøgeblade? Røde skovmyrer (smager af citron)?
Del jeres iagttagelser op i grupper - og find ud fra hver gruppe et godt navn til ugen.
Her er eksempler på iagttagelser og navne til årets første uger
| Uge 1 | Uge 2 | |
| Planterne | Rakler på haslen | Dækket af sne |
| Dyrene | Rådyr bider knopper | Spor af ræv |
| Fuglene | Samler sig ved foderbrættet | Musvitten pipper |
| Skoven | Nøgne sorte træer | Sne på grene |
| Vejret | Koldt og vådt | Sne |
| Skovfolkene | Laver regnskab | Lægger årsplaner |
| Ugens navn | Rakelugen | Sneugen |
En ny kalender
- Find selv på flere kategorier. Måske skal I have en med om, hvad der sker i byen.
- Sæt jeres iagttagelser ind i et skema og kom med forslag til et navn til ugen.
- Diskuter forslagene og bliv enige om hvad ugen skal hedde i jeres klasse.
- Uge 1 kan måske hedde ’Rakelugen’, ’Sulteugen’, ’Den våde uge’ eller ’Regnskabsugen’.
Lav en ny kalender med jeres egne månedsnavne, ugenavne og også gerne nye dagnavne, hvis I ikke bryder jer om gamle guder. Bliver resultatet godt kan I sikkert sælge ideen til Mayland, eller I kan illustrere kalenderen og bruge den som julegave til jeres forældre.
I kan være heldige at se en råbuk året rundt.
Foto: NaturGrafik.dk.
Baggrund
Årets gang i skoven – i meget grove træk:
| Måned | Skovbruget | Træerne |
| Januar |
Årsregnskabet afsluttes
Skovning (træer fældes)
Planlægning
|
Står lige så stille og venter på forår. |
| Februar | Fortsat skovning – og udkørsel af træ | Safterne begynder så småt at stige. |
| Marts | Plantning forberedes og påbegyndes. | De første træer springer ud. Det er ofte buskene der starter. |
| April | Plantning. | De fleste træer springer ud. |
| Maj | Renholdelse i nyplantningerne (lugning og sprøjtning) | Bøg, eg og ask springer ud. Hele skoven er nu lysegrøn. |
| Juni | Renholdelse i nyplantningerne. | Træerne sætter et nyt hold blade, så skoven bliver meget mørk. |
| Juli | Sommerferie. | Der er masser af lys til træernes fotosyntese. De vokser kraftigt i tykkelse og højde.Skovhindbærrene er modne. |
| August | Mere renholdelse | Træernes frø vokser kraftigt. |
| September | Planlægning af juletræsæsonen | Frøene er modne og falder ned. De kan slå rod og blive til nye træer, hvis de samles ind, eller hvis jorden under modertræet forberedes til det. |
| Oktober |
Planlægning af nåletræshugsten.
Jagten går ind.
Man begynder at klippe pyntegrønt.
|
Bladene begynder at falme og falde af. Skoven står i stærke, smukke farver. |
| November |
Juletræerne fældes og eksporteres.
Pyntegrønt klippes.
|
Det er ofte nu efterårsstormene kommer. De river de sidste blade af træerne – og kan vælte træer. |
| December | Salg af juletræer til hjemmemarkedet. | Træernes vækst er helt holdt op. De forbereder sig på vinter og frost. |
