Vi planter træer

Plant træer for et bedre klima. Læseark og kopiark med aktiviteter.
Plant træer for et bedre klima.

Plant træer med klassen

Her finder du kapitel 1 fra hæftet "Genplant Planeten: Træets kredsløb og klimaet" som pdf-fil. Kapitlet er et samlet forløb, som beskriver, hvorfor det at plante træer er en måde at arbejde for et bedre klima.

Plant træer
I kan fx plante træer ved at melde skolen til klimaprojektet "Genplant Planeten", som Skoven i Skolen kører i 2015, 2016 og 2017. Her kan I få 50 gratis træer pr. klasse, som I planter enten på et område, som skolen finder - eller ude i skoven. Du kan læse meget mere om tilmelding og bestilling af træer på www.genplant-planeten.dk.

Små træer
I kan også bare plante et træ - fx et frugttræ - på skolens område. I kan også så jeres egne træer - eller I kan grave små opvæksttræer op og plante dem et nyt sted (husk at spørge om lov).

Om materialet
Vi har her samlet relevante læseark og kopiark med aktiviteter i pdf-filer, som er lige til at printe ud. Du kan bruge arkene i forbindelse med plantning - fx med Genplant Planeten - og i andre sammenhænge.

Bestil hæfte
Hæftet kan bestilles i sin helhed på info@skoven-i-skolen.dk. (Det koster forsendelse, så husk evt. EAN-nummer).
Formålet med Genplant Planeten og dette materiale er:
  • at give mange børn mulighed for selv at handle aktivt for et bedre klima ved at plante træer - og arbejde innovativt og løsningsorienteret med klima,
  • at sætte fokus på bæredygtigt skovbrug og træanvendelse som klimaløsninger,
  • at fremme skovrejsning i Danmark.