Didaktik - Musik
Afsnit om musik fra Arne N. Jordets undersøgelse af udeskolens didaktik fra 2003.
Musik
Kapitlet her er venligst udlånt fra "Lutvann-undersøkelsen, Delrapport 2". Det er skrevet til det norske fag musik og tager udgangspunkt i det norske læreplanværk fra 1997 (L97) - men indholdet kan med et minimum af abstraktion overføres på danske forhold - og her er masser af inspiration at hente.
Kapitlet er inddelt i seks underafsnit. Klik på det du har lyst til at læse.
Kapitlet er inddelt i seks underafsnit. Klik på det du har lyst til at læse.
L97 og musik
Musikundervisningen i skolen skal give børnene del i vores fælles musiktradition, der er blevet skabt af mennesker gennem tiderne. Samtidig skal børnene sættes i stand til at give deres eget liv et musikalsk udtryk, ud fra deres egne forudsætninger.
Undervisningen i faget sigter mod, at eleverne skal opleve musik, lære musik at kende, og lære at forstå musik både som kunstnerisk udtryk, som samfundsudtryk og som samværsform. Musikfaget er altså i høj grad et udtryksfag, hvor eleven både optager og formidler stemninger, tanker og følelser omkring det at være menneske. Et trygt klassemiljø er derfor vigtigt for, at den enkelte elev skal vove at udtrykke sig på sådanne måder.
Musik har som fag både en modtagende side (lytte) og en skabende side (synge, spille, danse, komponere). Faget opererer med tre aktivitetsformer, som også er egne målområder:
- Spille
- Danse
- Komponere og lytte
Musik trækkes ind i udeskolen på Lutvann skole. Enkelte emner falder det naturligt at knytte til aktiviteter udendørs, men der er alligevel meget af musikundervisningen, som det ikke falder naturligt at gennemføre ude. Når lærerne planlægger og reflekterer over musikundervisningen i udeskole, tager de i høj grad udgangspunkt i lærerplanværkets tre målområder.
Spille og danse
Synge
Sangen har en naturlig plads i udeskolen. I samlingsstunden i lavvoen eller ved gapahuken på lejrpladsen er sang en vigtig udtryksform. Sangen omkring lejrbålet er egnet til at skabe god atmosfærde og stemning i gruppen. Lærerne mener, at dette også bidrager til at fremme elevernes sang- og musikglæde.
Elever synger kendte sange og lærer mange nye sange i udeskole. De laver også sange selv - både til eksisterende melodier og med ny tekst og melodi. De lærer natursange og forskellige temasange udenad. De synger årstidssange knyttet til sommer, efterår, vinter og forår. De synger også nogen gange kanon, som kan give en fin musikalsk oplevelse ude. Eleverne bliver også stimuleret til at bruge og udforske deres egne stemmer i udeskolen.
Spille
Nogle gange tager enkeltelever eller lærere instrumenter med i udeskole - det kan være fløjte, trompet eller guitar - og fremfører musikstykker eller spiller til fællessang.
By- og institutionsbesøg
Eleverne optræder på alderdomshjem og spiller og synger - og de har også Luciaoptræden der.
Leg og dans
Eleverne udfolder sig gennem forskellige sanglege, hvor de bruger krop og følelser som udtryksmidler i sang og dans, som f.eks. "Slå på ring...", "Bro bro brille...", "Tyven, tyven...", "Hej, jeg heder Joe..." osv.
På sammen måde udfolder eleverne sig gennem danselege, rundkredsdanse og klappelege, som f.eks. "Min far han er barber...", julesange som "Så går vi rundt om en enebærbusk" og "Jeg gik mig over sø og land".
Klappelege, remser og rim er også udtryksformer med klare rytmiske elementer, som eleverne bruger i udeskolen. Udeskole handler også om at gribe chancen, når muligheden er der (øjeblikkets pædagogik), som f.eks. når eleverne i regnvejr danser indiansk regndans - og når de danser på skøjter og ski.
Lave instrumenter
I naturen finder eleverne ting, som de bruger til at lave instrumenter af, som de så prøver at spille på. Eksemplerne her er mange. De laver bl.a. pilefløjter, som de bruger ude og som de tager med ind og bruger inde. De laver forskelilge typer af rytmeinstrumenter, ved at bruge småsten, små kogler etc. som de lægger i æsker og ryster, de snitter barken af pinde og pudser dem med sandpapir og slår dem mod hinanden som rytmepinde, de bruger sten som de slår mod hinanden etc.
Eleverne bruger planter og laver trompeter af mælkebøtter, de pifter i græs mellem fingrene, de laver også harper og trommer.
Instrumenterne bruges ude til opførelse og tages med tilbage til skolen til musikundervisningen inde. Aktiviteterne giver oplevelser og er grundlag for megen samtale, forundring og refleksion.
I disse aktiviteter kan eleverne gå på oplevelser i musikkens verden, de lærer nye sider af sig selv og hinanden at kende og i løbet af samtalerne foregår meget begrebstræning.
Komponere
Børnene skaber og komponerer musikalske og rytmiske udtryk i udeskole på mange forskellige måder. Med eventyr som udgangspunkt laver eleverne lyde for at forstærke eller udtrykke stemninger. De kan lave lyde for at formidle vind, storm, regnvær, uhyggelige lyde, glade lyde, skridt af mennesker osv., f.eks. som en del af oplæsning af et eventyr eller i andre fortællesituationer.
Eleverne lærer at bruge kroppen til at lave lyde med, f.eks. lyde og rytmer med hænderne, armhulen, fløjte, efterligne fuglelyde etc. De eksperimenterer også med lyd ved at skabe ekko, som også knyttes til fysikundervisningen. Dette er skabende og kreative aktiviteter, både for den enkelte og for gruppen som helhed.
Lytte
Lytte efter lyde i omgivelserne
Eleverne øver sig i at tolke og skille forskellige lyde fra hinanden. Eleverne lytter efter støj i byen, efter skovens lyde som dyrelyde, fuglesang, suset i træerne af vind, rindende vand, lyde i isen, lyde i egen krop osv. De lytter også til stilheden i naturen. Elever og lærere reflekterer over og snakker om begreberne lyd og musik og hvad forskellen er på disse to.
De bruger også oplevelserne ude i naturen som inspiration for musikaktiviteter inde. Med båndoptager optager de lyde i naturen af vinden, rindende van, fuglesang, lyde i naturen ved forskellige årstider osv. De optager også forårslyde til brug i pinsegudstjenesten. Under gudstjenesten synger, de sange som de har indøvet.
Eleverne synger også inde i tunellen på T-banestationen, noget som giver en særegen lydoplevelse, hvor de erfarer og lærer om akustik.
Koncerter
Eleverne drager også ud til koncerter, f.eks. til Oslo Koncerthus, til musikteater, Blekkulf-forestilling etc. Rikskonserterne har jævnlige koncerttilbud som af og til benyttes af klasserne.
Musikværker inspireret af naturen
Eleverne lytter til musikalske værker af komponister, som er inspireret af naturen, som f.eks. "De fire årstider" af Vivaldi, "Morgenstemning" af Grieg, "Humlens flugt" af Rimsky-Korsakov etc. Disse spilles som forberedelse eller i forbindelse med efterarbejde efter udeskole. Nogen gange har de også haft båndoptager med udendørs og fremført musik.
Fortælle historier
Lærere og elever fortæller historier fra musikhistorien ude ved lejrpladsen.
Drama og rollespil
Gennem drama og rollespil får eleverne mulighed for at udtrykke og udfolde sig med sang, musik og dans. Dette foregår enten i tværfaglige oplæg, eller som rene musikfaglige aktiviteter.
Didaktiske tilnærmelser
Megen musikalsk aktivitet foregår naturligt nok indendørs på skolen. Men meget foregår også i udeskolen, som vi har set ovenfor. Musikundervisningen i udeskolen drejer sig i høj grad om at bruge de muligheder, som naturen omkring lejrpladserne giver for udøvende, skabende og kreativ virksomhed med sang, dans og rytmeaktiviteter. Eleverne samler også indtryk og råmateriale i naturen til musikalsk bearbejdning inde, eller ved at tage til koncerter i nærmiljøet. I nogen grad opsøger de institutioner i nærmiljøet, som f.eks. kirken, som deltagere til gudstjenester og på alderdomshjem, hvor børnene selv optræder. Leg og drama fremstår som centrale metodiske greb i musikundervisningen i udeskole.
Der synes samtidig at være et stort potentiale for at give musikundervisningen større plads i udeskolen. Ved at samarbejde med forskellige institutioner i nærmiljøet vil eleverne kunne få tilgang til mange arenaer, hvor de kunne få mulighed for at opføre forskellige typer af sang og musik i højere grad, end de har gjort indtil videre.
