Om udeskoledidaktik for natur/teknik.
Abstract
Artiklen beskriver med baggrund i natur/teknikfagets formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder uderummets potentiale til i særlig grad at åbne for nye erkendelser, handlinger og sammenhænge i folkeskolens natur/teknikundervisning.
Med natur/teknik springer udeskolen direkte ud af formålet med faget, trin- og slutmålene. Det vil nemlig være vanskeligt at opfylde ”fælles mål”, hvis ikke en stor del af undervisningen kommer til at foregå udenfor, i naturen eller i nærmiljøet.
De faglige emner i delmålene
- Den nære omverden
- Den fjerne omverden
- Menneskets samspil med naturen og
- Arbejdsmåder og tankegange
lægger i høj grad op til at forlægge undervisningen ud i den natur og ud blandt den teknik, omverdenen er så fyldt af. Særligt med folkeskolens yngste årgange, der jo forstår verden konkret, og har langt lettere ved at forstå det virkelige end det abstrakte (1), er det vigtigt at arbejde med ting der ER i virkeligheden.
Disse førstehåndserfaringer kan så siden danne det grundlag, natur/teknik skal danne for de naturvidenskabelige aftagerfag i overbygningen. For ”Forundring og oplevelse er en bedre drivkraft end moralsk opdragelse, der sætter af fra belæring om forurening…” (2), og blot det at være i naturen kan lægge grund for senere oplevelser, aktiviteter, erfaringer og erkendelser i naturen.
Natur og teknik
Med natur/teknik bliver det væsentligt for underviseren at kunne skelne mellem natur, og teknik, netop fordi disse to begreber i manges forståelse ikke er klart afgrænsede. Naturvidenskaben bygger på en måde at anskue verden på, en måde at forsimple, beskrive og diskutere fænomener på, der er generel, teoretisk og abstrakt, og teknikken er praktisk, konkret og anvendt tværfaglig (3). I natur/teknik skal der arbejdes praktisk og konkret, men ikke udelukkende med teknik. Iagttagelsen og undersøgelsen af de fænomener, individer og genstande, der omgiver os skal også med – naturhistorien og naturvidenskaben.
Børn kan ved at arbejde konkret i naturen med teknikken komme til at forstå, hvordan teknologi og naturanvendelse i dag hænger sammen – de kan prøve at save et træ over med håndsav, se en skovarbejder fælde med motorsav, se en skovningsmaskine og måske endda være heldige at opleve en bæver gnave sig igennem en stamme. Sammenligninger af de forskellige processer gør, at børnene kvalificeret kan diskutere både effektivt skovbrug og naturbevarelse. De får i bogstaveligste forstand sammenhængene ind under huden – og med sproget gøres denne tavse, oplevede viden til genstand for erkendelse.
Med sproget, samtalen og fortællinger i naturfagene kan eleven komme tættere på en forståelse af vanskelige emner (4), og netop udeskolen får elevernes eget sprogbrug og egne sprogfunktioner til at bevæge sig mod et udforskende og bearbejdende sprogbrug . En mindre undersøgelse (6) har vist, at børn lærer fagbegreber (som pælerod, huggert, løvtræ etc.) og anvender dem efterfølgende efter natur/teknikundervisning i uderummet. Som Erik Sigsgaard skriver om Rødkildeprojektet i ”Folkeskolen” (2003, nr. 29-32): ”Klasseundervisning er indrettet på, at børnene skal være stille. En undersøgelse i en naturklasse på Rødkilde skole viser, at når børnene kommer ud i naturen og bliver undervist, er det dem, der er på banen, de taler i lange sætninger og formulerer hypoteser i samtale med hinanden.”
Desuden vil arbejdet med den skriftlige dimension i f.eks. logbøgerne kunne udvikle tanken – at tanken skabes mens der skrives – og omformulere og reorganisere oplevelser og erfaringer.
Natur/teknik er således et fag, der åbenlyst vil kunne drage fordel af en ugentlig dag i udeskolen, når der arbejdes med de fire hovedområder:
Den nære omverden
Med det nære åbnes der mulighed for både at arbejde ud fra en fast plads i naturen, en økobase, og med nærmiljøet som klasserum. Først kan skolens omgivelser udforskes – med kort og kompas, på jagt efter fuglenes levesteder, eller for et finde et godt sted at løbe om kap. Nærmiljøet og naturen indeholder en mangfoldighed af muligheder, og det er lærerens intention, der kommer til at bestemme retningen i undervisningen.
I samspillet mellem ude og inde kan man drage fordel af rummets muligheder – at observere og indsamle kålsommerfuglens larve ude, og studere den inde under stereolup og se den forpuppe sig i terrariet, at skrive fortællingen om larven, der åd så skrækkeligt meget og alligevel blev til en sommerfugl, at tegne farvespillet ud fra flokkene omkring sommerfuglebusken i skolegården – det er de to klasseværelser, uderummet og laboratoriet, der tilsammen gør udeskolen fyldestgørende.
Men det nære er også andet end naturen. Det er også arbejdspladserne, lyskrydset, vejarbejdet vi passerer osv. ”Gjennom uteskole bygges disse kontaktflatene ut, ved at barna gjennom skolens opplæring får et møte med ulike personer, institusjoner, arbeidsplasser osv. i nærmiljøet. På denne måten kan skolen hjælpe barna til å erobre sitt eget nærmiljø” (7). Så ved en anvendelse af hele nærmiljøet, og ikke blot naturen, åbnes der for besøg og aktiviteter i helt andre genrer og med helt andre kvaliteter end dem vi finder i naturen.
Den fjerne omverden
Gennem undervisningen skal eleverne kunne danne sig forestillinger om sammenhænge mellem fysiske, kemiske forhold og levevilkår, og deres forestillinger om levevilkår forskellige steder på jorden skal udfordres (8).
Her er der mulighed for at arbejde med andre landes afgrøder i skolehaven, her kan man ”rejse” til Afghanistan ved at besøge lokale butikker og smage tørret youghurt, måske kan besøg i hjemmet hos nogle klassekammerater af anden etnisk herkomst arrangeres, så hjemmet bliver til klasserummet. Den fjerne omverden er ikke kun på film, i vores globaliserede hverdag er den fjerne omverden slet ikke så fjern endda og kan sagtens blive en del af den erfaringsbaserede udeskole, hvor elevernes egne oplevelser, aktiviteter, refleksioner og erfaringer kommer til at stå i centrum.
Menneskets samspil med naturen
For at kunne ”færdes i naturen på en hensigtsmæssig og respektfuld måde”, er det en indlysende fordel at have været ude. For skal man hurtigt frem, ja så er det en erkendelse om vejvalg man skal gøre sig, og er hensigten at se et krondyr i en stille morgentime, ja så er det en anden måde man skal bevæge sig på. Erfaringer og erkendelser, der følges ad i uderummet.
Og skal man arbejde med menneskets ressourceforbrug og anvendelse af teknologi, så er det en huskeknage der batter at stå i bunden af en grusgrav og få lov til at sidde i den største gummiged på pladsen. Så her kan igen arbejdes både ud fra den faste lejrplads og ud fra det omgivende samfunds læringsmuligheder.
Arbejdsmåder og tankegange
Ifølge slutmålene for natur/teknik skal undervisningen lede frem imod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- Formulere relevante spørgsmål og opstille hypoteser
- Planlægge og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter
- Vælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven
- Indsamle, ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder
- Søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer
- Udnytte informationsteknologiens muligheder
Gennem en udeskole, der i høj grad baserer læringen på elevernes praktiske aktiviteter åbnes der masser af muligheder for at opfylde ovennævnte mål. I uderummet har selve lokalet ingen intention, naturen har en ”åben tiltale”, der giver flere løsningsforslag end inderummet. ”Sæt jer ned” siger læreren ud over klasserummet, og de fleste elever sætter sig på stolene, der har en intention om at blive siddet på (9). I naturen er der mange flere siddepladser – på jorden, i træet, på en gren, en sten, hinanden – der er ingen intention fra stenen om om den skal siddes på, varmes til at bage på, sparkes til eller overses, og derfor er der så mange flere muligheder for at formulere spørgsmål, planlægge undersøgelser, vælge udstyr etc.
Udeskolen åbner således i særlig grad gode læringsmuligheder for natur/teknikfaget, der indlysende kan beriges af regelmæssig skolegang uden for klasserummet, i såvel naturen som nærmiljøet.
Kilder
(1) Jvf Piagets stadieteori og Mogens Hansen: ”Børn og opmærksomhed”, Gyldendal 2002
(2) Mogens Hansen ”Børn og opmærksomhed”, Gyldendal 2002, pp 86
(3) Svein Sjøberg: ”Naturfag som almendannelse”, Klim 2005
(4) Natur/teknik, undervisningsvejledningen, undervisningsministeriet 2004
(5) Lene Herholdt: ”Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster”, DPUs forlag 2003
(6) Karen Barfod: ”Udvikling og kvalificering af folkeskolens natur/teknikundervisning i uderummet”, CVUMidtvest 2003
(7) Arne N. Jordet: ”Lutvann-undersøkelsen”, del 2, Høgskolen i Hedmark, 2003, pp71
(8) Jvf ”Fælles mål” , faghæfte nr 13, natur/teknik, www.uvm.dk
(9) Bjørn Tordsson: ”At svare på naturens åpne tiltale”, dr Scient afhandling , Høgskolen i Telemark, 2003
