Når læreren tager skolen ud af skolen
Ph.d. afhandling som pdf
Baggrund og formål med ph.d. studiet
Problemfelt:
- en analyse af naturskolebesøg og andre ud af skolen aktiviteter med fokus på lærernes formål med at tage ud og deres interaktion med eleverne i forhold til at optimere betingelserne for elevernes læring.
- Hvordan begrunder lærerne, at de tager eleverne med ud af skolen?
- Hvordan støtter lærerne elevernes læring, når de tager eleverne med ud af skolen?
Litteraturoversigt
-
Det historiske perspektiv tog udgangspunkt i den danske skolehistorie og undersøgte især danske artikler fra anskuelighedsundervisningen omkring år 1900, der beskrev naturvidenskab og ekskursioner.
-
Det sociologiske perspektiv har især været centreret om Giddens modernitetsbegreb (Giddens, 1990, 1991) og Bourdieus kulturteori (Bourdieu, 1989, 1998).
-
Det pædagogiske perspektiv tog udgangspunkt i Piagets kognitive forståelse af læring (Furth, 1976; Piaget, 1964/1971, 2003) men blev udfordret af Vygotskys sociokulturelle tilgang til læring (Vygotsky, 1976, 1978, 1982a, 1982b). Det at lære udenfor skolen er uddybet med George Heins perspektiv på læring på museer og John Falk og Lynn Dierkings model af læring i forskellige kontekster (Falk et al., 2001; Falk & Dierking, 2000; Hein, 1998). Litteraturudredningen af artikler om læring udenfor skolen undersøger begrebet ud fra en bred tilgang, inspireret af empirien. Den er baseret på forskning på museer (Hein & Alexander, 1998), miljøundervisning (Ballantyne & Packer, 2002), studier af undervisning i felten (Brody & Tomkiewicz, 2002; Nielsen et al., 2003) og forskning på science centre (Rennie & McClafferty, 1996; Rennie & Williams, 2002). Analysen af læreres opgave, når de tager ud af skolen, er inspireret af forskning på science centre og museer f.eks. Griffin, Kiesel og Storksdierk (Griffin, 1994, 1995, 1996, 1998a, 1998b, 1998c, 2004; Griffin & Pressick Kilborn, 2001; Griffin & Symington, 1997; Kiesel, 2003, 2005; Storksdierk, 2004).
Empiriske metoder
- Den første undersøgelse kortlagde forskellige måder at lære på, når folkeskoleelever besøgte en naturskole. Otte besøg af klasser med børn fra 7-15 år blev observeret. Seks af dem blev undersøgt nærmere.100 Tegninger af, hvad børnene selv syntes, de havde lært på naturskolen blev indsamlet. Tre måneder efter hvert besøg blev der gennemført semistrukturerede interview med dels med læreren og dels med tre elever. Interviewene koncentrerede sig om det emne, børnene havde beskæftiget sig med under besøget. En spørgeskemaundersøgelse af, hvordan alle lærerne i denne kommune brugte naturskolen, blev gennemført. 268 ud af 560 mulige skemaer blev returneret.
- Det andet empiriske studie undersøgte ekskursionen fra elevernes perspektiv. Eleverne i 8-10 klasse valgte selv at tage ud på ekskursion som en del af et projektarbejde.14 dages naturfagsundervisning til 22 elever opdelt i 6 grupper blev fulgt. De præsenterede til sidst deres projekter for de andre grupper som en afslutning på undervisningen. Lærerne fungerede som vejledere. Undersøgelsen var inspireret af pædagogisk etnografi (Madsen, 2003) og bestod af observation, interview, fotografering af elever og lærerne i 14 dage. 5 grupper (18 elever) valgte at tage ud af skolen. Semistrukturerede interview dels med lærere og dels med elever blev gennemført. Før og efter forløbet blev elevernes erfaringer undersøgt ved hjælp af spørgeskemaer. Spørgsmålene handlede bl.a. om formålet med at tage ud af skolen.
- Det tredje studie undersøgte lærernes perspektiv. Det var et aktionsforskningsstudie, der forløb som et praktisk udviklingsarbejde igennem et år. Der var en lærergruppe på 6 lærere samt forfatteren. Aktionsforskningen udviklede den aktuelle praksis (Hermansen, 2001; Nielsen & Nielsen, 2005; Reason & Bradbury, 2001). Lærerne brugte det at tage ud af skolen som en af mange undervisningsstrategier i biologiundervisningen for 7. og 8.klasse. Forfatteren deltog i alle møder, fungerede som både observatør og konsulent, undersøgte undervisning på skolen og på ekskursioner. Der blev gennemført interview med lærere og elever og indsamlet forskelligt materiale, bl.a. evalueringsessays fra lærergruppen.
Resultater
Skolesystemet i Danmark er ca. 200 år gammelt (Haue et al., 1986; Nielsen, 1995). I perioden omkring år 1900 forandrede skolesystemet sig. Reformpædagogikken i form af den såkaldte ”Anskuelsesundervisning” vandt anerkendelse (Coninck-Smith, 2000, 2003). Den var bl.a. inspireret af Rosseaus syn på undervisning. Med udgangspunkt i naturlige oplevelser skulle barnet danne sin omverdensforståelse.
De har en forestilling om stedet og et pædagogisk formål
Den pædagogiske anvendelse af dette at tage ud af skolen afhænger af de forestillinger lærerne har om stedet og deres pædagogiske formål med at tage ud.
Lærernes forestillinger
Forestillingerne om stedet bygger på den viden og forståelse, lærerne har om stedet. Viden og forståelse får den betydning, vi tillægger den, i vores særlige kulturelle kontekst (Bourdieu, 1998; Bruner, 1999, 2004). Som en lærer sagde: Altså det der er derude ja det er ægte, mere ægte end når man gør det her ( på folkeskolen TH)….. det er mere rigtigt, mere ægte i hvert fald, mere troværdigt. En anden lærer sagde: Jeg synes det var en god dag. For bare det at komme ud i naturen er godt. Lærerne havde disse forestillinger om stedet. De mente, at det nye sted i sig selv vil berige eleverne med en særlig oplevelse og ekspertise. Denne forståelse af mødet mellem verden og eleverne er socialt konstrueret. Betydningen af dette møde afhænger af den værdi, lærerne tillægger stedet og den forståelse eleverne danner sig af dette møde.
Lærernes pædagogiske formålLærerne havde også pædagogiske formål. Med udgangspunkt i deres forestillinger om stedet, havde de nogle læringsmæssige formål med at tage ud af skolen. Lærernes formål deles op i 4 læringsdimensioner: Kognitive, affektive, psykomotoriske og sociokulturelle. Opdelingen er baseret på en kategoriseringsmetode udviklet ud fra en analyse af elevernes tegninger, interview med lærere, interview med elever samt litteraturundersøgelsen. I mange af interviewene med lærerne udtrykte de også en personlig, en praktisk og en logistisk dimension af det at tage ud af skolen, som var vigtig for dem. De ønskede selv at komme til at lære noget nyt. De ville gerne give deres elever de samme gode oplevelser, som de selv havde haft som børn. Det var nemmere at tage ud til et professionelt sted, hvor de havde en masse konkret udstyr, således som naturskolen havde. Det var nemmere at tage ud til et sted, hvor alting var planlagt for dem.
Konklusion og perspektiver
- Der kunne foreslås forskellige måder at kvalificere en udnyttelse af de professionelle formidlingsinstitutioner, der har mange ressourcer og muligheder for læring.
- Det kunne være en mulig strategi at igangsætte og støtte kurser for lærere og lærerstuderende i, hvordan de kunne udnytte de professionelle formidlingssteder optimalt.
- Det kunne også være vigtigt at igangsætte og støtte kurser i folkeskolens hverdag, pædagogik og formidling for personalet på de professionelle formidlingssteder.
- Læreren er en nøgleperson til at sørge for de bedste læringsrammer for eleverne, men eleverne er nøglepersoner i læringsprocessen.
Litteratur
Andersen, A. M., Breiting, S., Busch, H., Hyllested, T., Nielsen, K., Sølberg, J., et al. (2004). Naturfagsdidaktik som områdedidaktik. In K. Schnack (Ed.), Didaktik på kryds og tværs. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.
Andersen, A. M., Breiting, S., Hansen, J. B., & Nielsen, K. (1995). Naturoplevelser og naturskoleundervisning. København: Danmarks Lærerhøjskole og Friluftsrådet.
Andersen, I. (2002). Den skinbarlige Virkelighed-vidensproduktion indenfor samfundsvidenskaberne. Frederiksberg, Danmark.: Samfundslitteratur.
Anderson, D., Lucas, K. B., & Ginns, I. S. (2003). Theoretical Perspectives on Learning in an Informal Setting. Journal of Research in Science Teaching, 40, 177-199.
Ballantyne, R., & Packer, J. (2002). Nature-based Excursions: School Students´ Perceptions of Learning in Natural Environments. International Research in Geographical and Environmental Education, 11, 3, 218-236.
Bourdieu, P. (1989). Structures, Habitus, Power: Basis for theory for a theory of symbolic power. In Outline of a theory of practice (pp. 159-197): University of Cambridge.
Bourdieu, P. (1998). Practical Reasons (G. S. Randal Johnson, Loïc Wacquant, Trans.). Cambridge: Polity Press.
Brody, M., & Tomkiewicz, W. (2002). Park visitor´s understandings values and beliefs related to their experience at Midway Geyser Basin, Yellowstone National Park, USA. International Journal of Science Education, 24, No 11, 1119-1141.
Bruner, J. S. (1999). Mening i Handling (H. S. Hedin, Trans.): Klim.
Bruner, J. S. (2004). At fortælle historieri juraen, i litteraturen og i livet (S. Søgaard, Trans.). København: Alinea.
Busch, H. (2001). Teknik-og Naturvidenskabscentrenes rolle i naturfaglig undervisning: Danmarks Pædagogiske Universitet.
Coninck-Smith, N. d. (2000). For Barnets Skyld. København: Gyldendal.
Coninck-Smith, N. d. (2003). Barndommens historie-og relevans for pædagogisk sociologi. In I. M. Bryderup (Ed.), Pædagogisk sociologi-en antologi (pp. s.147-s.162). København: Danmarks Pædagogiske Universitet.
Denzin, N. K., & Lincoln, Y. S. (1998). Introduction-Entering the field of Qualitative Research. In N. K. Denzin & L. Y.S. (Eds.), Strategies of Qualitative Inquiry. Thousand Oaks, California: Sage Publications, Inc.
Falk, J. F., Donavan, E., & Woods, R. (Eds.). (2001). Free-choice science education - How We Learn Science Outside of School. New York: Columbia University.
Falk, J. H., & Balling, J. D. (1982). The Field Trip Milieu: Learning and Behavoir as a Function of Contextual Events. Journal of Educational Research, 76,No.1, 22-28.
Falk, J. H., & Dierking, L. D. (2000). Learning from Museums - Visitor Experiences and the Making of Meaning. Walnut Creek, CA 94596: Alta Mira Press.
Furth, H. G. (1976). Piagets teori om erkendelses processen (T. B. o. B. Nortoft, Trans.). København: Rohdos.
Giddens, A. (1990). The Consequences of Modernity. California: Stanford University Press.
Giddens, A. (1991). Modernity and Self-Identity. Standford, California: Stanford University Press.
Griffin, J. (1994). Learning to Learn in Informal Science Settings. Research in Science Education, 24, 121-128.
Griffin, J. (1995). Listening to the Visitors. In A. M. Andersen, K. Schnack & H. Sørensen (Eds.), Science-Natur/teknik, Assessment and Learning (Vol. 22, pp. 165-176). Copenhagen: Royal Danish School of Educational Studies.
Griffin, J. (1996). SMILES-School-Museum Informal Learning Experiences. A teachers guide to planning school visits to museums. Sydney: University of Technology, Sydney.
Griffin, J. (1998a). School-Museum Integrated Learning Experiences in Science: A Learning Journey. Unpublished Ph.D. thesis, University of Technology, Sydney.
Griffin, J. (1998b). Formal Education Groups in Informal Learning Settings: Finding an Effective Balance. Paper presented at the 20th Century Graduates, 21st Century Practice: Museum Studies, Deakin University,Australia.Date: October 9,1998.
Griffin, J. (1998c). Learning Science Through Practical Experiences in Museums. International Journal Scientific Education, 20, 655-663.
Griffin, J. (2004). Research on Students and Museums: Looking More Closely at the Studentts in School Groups. Science Education, 88, Supplement 1, s.59-s.70.
Griffin, J., & Pressick Kilborn, K. (2001). Learning About Teaching Science in Informal Settings. Paper presented at the NARST.
Griffin, J., & Symington, D. (1997). Moving from Task-oriented to Learning-oriented Strategies on School Excursions to Museums. Science Education, 81, 763-779.
Hald, S. A. (1904). Om elementær iagttagelsesundervisning og dens metodik. Vor Ungdom, 26, 241-251.
Hartman, J. (2001). Grundad teori - Teorigenerering på Empirisk Grund. Lund, Sverige: Studentlitteratur.
Haue, H., Nørgaard, E., Skovgaard-Petersen, V., & Thiedecke, J. (1986). Skolen i Danmark 1500-1980érne. Herning, Danmark: Systime.
Hein, G. (1998). Learning in the Museum. London: Routledge.
Hein, G., & Alexander, M. (1998). Museums: Places of Learning. Washington, DC: American Association of Museums.
Henriksen, E. K., & Jorde, D. (2001). High School Students´Understanding of Radiation and the Environment: Can Museums Play a Role? Science Education, 85, 189-206.
Hermansen, M. (2001). Den fortællende Skole: om muligheder i skoleudviklingen (Vol. Bind 1 og 2). Århus: Klim.
Jørgensen, H. (1924). Træk af Naturhistorieundervisningens historie i Danmark. Vor Ungdom, bind 46, 147-157.
Kiesel, J. (2003). Teachers, Museums and Worksheets. Journal of Science Teacher Education, 14, No.1, 3-21.
Kiesel, J. (2005). Understanding Elementary Teacher Motivation for Science Fieldtrips. Science Education, 89(6), 936ff.
Kruse, S. (2002). Naturoplevelsernes didaktik. Unpublished Ph.D. Thesis, Danmarks Pædagogiske Universitet, København.
Kvale, S. (2002). Interview - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (B. Nake, Trans.): Hans Reitzels Forlag.
Madsen, U. A. (2003). Pædagogisk Etnografi - forskning i det pædagogiske praksisfelt. Århus: Klim.
Nielsen, K., Breiting, S., & Andersen, A. M. (Eds.). (2003). Feltarbejde i biologi- og geografiundervisningen på lærerseminarierne. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.
Nielsen, K. A., & Nielsen, B. S. (2005). Kritisk utopisk aktionsforskning. In T. Beckmann Jensen & G. Christensen (Eds.), Psykologiske og Pædagogiske Metoder (pp. s.155-181.): Roskilde Universitetsforlag.
Nielsen, V. O. (Ed.). (1995). Skolefag i 100 år. København: Danmarks Pædagogiske Bibliotek.
Orion, N., & Hofstein, A. (1994). Factors That Influence Learning During a Scientific Field Trip in a Natural Environment. Journal of Research in Science Teaching, 31,No.10, 1097-1119.
Piaget, J. (1964/1971). Barnets Psykiske Udvikling. København, Danmark: Hans Reitzels Forlag.
Piaget, J. (2003). Intelligens og affektivitet-deres indbyrdes relationer i barnets udvikling (B. K. Andreasen & L. T. Pedersen, Trans.). Århus: Klim.
Reason, P., & Bradbury, H. (2001). Introduction: Inquiry and Participation in Search of a World Worthy of Human Aspiration. In P. Reason & H. Bradbury (Eds.), Handbook of Action Research. London: Sage.
Rennie, L. J., & McClafferty, T. P. (1996). Science Centers and Science learning. Studies in Science Education, 27, 53-98.
Rennie, L. J., & Williams, G. F. (2002). Science Centers and Scientific Literacy: Promoting a relationship with Science. Science Education, 86, 706-726.
Storksdierk, M. (2004, April 1-3.). Teachers´ Perceptions and Practice Surrounding a Field Trip to a Planetarium. Paper presented at the The National Association for Research in Science Teaching (NARST), Vancouver, BC, Canada.
Videnskabsministeriet. (2005). Vild med Viden. København: Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling.
Vygotsky, L. S. (1976). Tænkning og sprog I. København: Hans Reitzel.
Vygotsky, L. S. (1978). Mind in Society-The Development of Higher Psychological Processes (Cole, M.,John-Steiner, V.,Sylvia, S.,Soubermann, E. ed.). Cambridge: Harvard University Press.
Vygotsky, L. S. (1982a). Om barnets psykiske udvikling. København: Nyt Nordisk Forlag-Arnold Busk.
Vygotsky, L. S. (1982b). Tænkning og sprog II. København: Hans Reitzel.
Wolins, I. S., Jensen, N., & Ulzheimer, R. (1992). Children´s Memories of Museum Field Trips: A Qualitative Study. Journal of Museum Education, 17, No.2, 17-26.