Udeskole - i et sundhedsperspektiv

Abstract

Introduktion

Bevægelse og helse i skolen

En anden svensk undersøgelse viste, at lærere i skoler med egne friarealer tilrettelægger en mere aktiv undervisning, og at de foretager flere forskellige aktiviteter med eleverne, særlig i idræt og biologi. Samtlige lærere i den svenske undersøgelse mente, at udeskole fremmede læring og ønskede mere udendørs undervisning. Frisk luft, fysisk bevægelse – og det at komme væk fra dårligt indeklima og støj, blev nævnt som fordele ved udeskole (4). Det er altså centralt at skolerne har adgang til grønne områder, som f.eks. grønne skolegårde, skolehaver, skoleskove, økobaser, parker mm – og at lærerne vænner sig til at udnytte disse muligheder.

Sanseoplevelser eller praktisk erfaringsdannelse er, ifølge Centrum för miljö och utomhuspedagogik, ved Linköping Universitet i Sverige, undervurderet i skolen, som i høj grad er tilrettelagt omkring boglig indendørs læring (5). Når børn bevæger sig udendørs findes andre gode betingelser for konkret erfaringsdannelse.

Han påpeger videre, at børn med dårlig udviklet motorik kan blive sat udenfor andre børns leg – det sociale fællesskab. De bliver reduceret til tilskuere, hvilket forstærker at deres motorik ikke udvikles – det er en ond cirkel, som det motorisk usikre barn risikerer at havne i (6).

Leg er vigtigt for børn, udendørs leg er fysisk aktivitet og motorisk udvikling: En veludviklet motorik som er en vigtig forudsætning for god koncentrations- og indlæringsevne:

Danske børns sundhed

En anden undersøgelse, fra sommeren 2005, udført af denne forfatter, viste, at voksne, mellem 18 og 80 år, får det mentalt bedre jo oftere, og jo længere tid af gangen, de er ude i grønne omgivelser (10). Mennesker som er relativt meget ude i grønne omgivelser trives bedre, er mindre stressede, end andre. Undersøgelsen peger på at mange føler sig bedre tilpas i det grønne: Haveejere er markant mindre stressede og det samme gælder for folk som bor tæt på skov, vand eller park. Meget tyder på at samme mentale effekt af ophold i grønne omgivelser gælder for børn: Andre undersøgelser har nemlig vist, at naturmiljø stimulerer børns motoriske udvikling på en særlig måde. Naturlige omgivelser stiller få krav til det enkelte barn og giver mange muligheder for udfoldelse og oplevelser af mestring, hvilket styrker børns selvtillid (11). Det er imidlertid, endnu ikke særlig godt dokumenteret, at det er ’natur i sig selv’ der stimulerer børn bedre end andre miljøer, men den danske undersøgelse (10), der viser, at voksne mentalt får det godt af at være at være ude i grønne omgivelser, indikerer, at noget lignende sandsynligvis gør sig gældende for børn, ligesom ovennævnte citater.
 
I Sundhedsstyrelsens idekatalog; ”Fra cykelbarometer til Tarzanjungle – et idekatalog om fysiske rammer, der fremmer bevægelse” peges på, at udeundervisning er et oplagt indsatsområde, hvis børn skal være mere aktive – og helst i mindst 60 min. dagligt som anbefalet af Sundhedsstyrelsen (12).

”Myndigheten för Skolutveckling” i Sverige har evalueret skolernes arbejde med at tilbyde daglig fysisk aktivitet (13). De konkluderer, at halv- og heldage i skoven er blevet et vigtigt bidrag i den retning, ligesom uderummet vurderes som vigtigt for erfaringsbaseret kundskabstilegnelse. Skolmyndigheten peger på tidligere resultater, der har dokumenteret en fysiologisk effekt af udeskole i form af forbedret kondition, bedre motorisk udvikling og forbedrede koordinationsevner (14).

I Norge er daglig fysisk aktivitet blevet et mere tydeligt mål i de nationale læreplaner (L-97):

En status for udeskole i Danmark 2005

I skovene omkring København findes nu 9 økobaser med bålplads og materialedepot. Disse benyttes af mere end 26.000 børn årligt. Rundt om i landet findes efterhånden også mange SkoleSkove, Lejrpladser og Udgårde som kan hjælpe nye klasser og lærere i gang.
 I København suppleres økobaserne af 7 MiniNaturSkoler i byens større grønne områder. Her kan børn opleve og undersøge naturen i nærmiljøet, en ny mulighed for sanse- og erfaringsbaseret læring.

Nyt tiltag

Udeskole kan være med til at forebygge en lang række alvorlige hjerte-/karsygdomme som vi ser mange børn udvikle allerede i teenageårene. Desuden ’forebygger’ det social isolation ved at styrke motorisk svage børns daglige bevægelsesmønster.
  Folkeskolen kan være med til at bryde disse mønstre ved at skabe gode rammer for ’børn i bevægelse’. Den sansemotoriske stimulering og erfaringslæring er vigtig særlig i de mindste klasser. Den har stor betydning for børns emotionelle, intellektuelle og sociale udvikling. Udeskole kan skabe en bedre ’indeskole’ med mere rolige og koncentrerede elever - og dermed skabe en mere harmonisk skole til glæde for både børn og lærere.

Kilder: