Udeskole i Lemvig Kommune

Evaluering af udeskole i Lemvig Kommune 2010 - 2011

Om rapporten

I 2007 besluttede Lemvig Kommune, at alle skoler i kommunen skulle implementere udeskoleaktiviteter på 4. klassetrin. Formålet var at styrke elevernes faglige kompetancer med særligt henblik på naturfag - og at styrke elevernes sundhed.
 
Denne indsats er nu blevet evalueret af UCSyd. Opgave var dels at udvikle et evalueringsværktøj til brug for sådanne projekter, dels at evaluere indsatsen.
 
Ved hjælp at metodetriangulering, dvs flere metoder anvendt på samme opgave, tegner der sig et broget billede af indsatsens resultater. Det mest iøjenfaldende er, at lærerne evaluerer udeskole som en af de måder, man kan tilrettelægge sin undervisning på, så den kommer mange børn til gode, uden at det bliver en ekstra belastning for læreren.
 
Projektet har medført, at mange børn og mange lærere nu regelmæssigt arbejder ude. "Resultaterne af workshoppen med eleverne peger entydigt på, at eleverne synes det er sjovere at gå i skole med udeskoleaktiviteter" (rapporten pp 8).
 
Find hele rapporten som pdf.
 

Fakta

  • Titel: Evaluering af udeskoleprojekt i Lemvig Kommune 2010-2011
  • Forfattere: Jesper von Seelen, Ph.d.-studerende, UC Syddanmark og Karsten Sørensen, Chefkonsulent, UC Syddanmark 
  • Udgivelse: University college Syddanmark, Udvikling og forskning og Lemvig Kommune, 2011