Kandiserede violer
Violer til kagepynt.
Lidt om violer
En af de første blomster der kigger frem om foråret er martsviolen. Den er dybt lilla og dufter dejligt. I løbet af foråret blomstrer flere violer.
Gennem mange år har koner og konditorer brugt violer til at pynte kager med - enten som de er, eller som små sukkersøde lilla blade: kandiserede violer. Her kan du se hvordan.
Sådan gør du
Gå ud i have, mark og skov og pluk violer. Du skal bruge blomsternes hoveder. Husk, at når du plukker blomster, skal du altid lade nogle stå.
Indendørs gør du følgende:
- Pisk æggehviden til den skummer - men pisk den ikke stiv.
- Hæld lidt flormelis op på en tallerken.
-
Dyp hvert blomsterhoved i æggehvide
-
Dyp hvert blomsterhoved i flormelis.
-
Læg forsigtigt violerne på bagepapir og tør dem i 2 timer i oven ved 75 grader. Du skal lade ovndøren stå åben, mens du tørrer dem.
Du kan bruge dine kandiserede violer til pynt på kager, is eller chokolade. Hvis de skal gemmes, kan du have dem i en kagedåse med madpapir.
Du kan kandisere alle mulige andre spiselige blomsterblade til kagepynt, f.eks. lyserøde kronblade af roser, orange kronblade af morgefruer eller grønne mynteblade.