Mirabellesaft og krægesaft
Lidt om mirabelle og kræge
Mirabelle
Mirabel er en busk eller et lille træ. Frugten kalder vi også mirabelle. Frugterne er modne i august og begyndelsen af september. Du kan finde både gule og røde mirabelle-frugter. De smager som blommer, men er meget mindre – på størrelse med store kirsebær. Du kan som regel finde mirabel i de områder af skoven, der får lov at passe sig selv. For eksempel hvis der vokser en række med forskellige træer op til en mark eller langs en grøft. Sådan en række træer kalder vi et levende hegn.
Både mirabelle og kræge hører til den familie man kalder stenfrugtfamilien.
Sådan gør du
- Skyl mirabellerne/kræge og kom dem i gryden sammen med vandet. Kog det indtil frugterne er kogt ud (ca. 5-10 minutter). Husk at røre i gryden, så det ikke brænder på.
- Sæt sigten over skålen, læg et viskestykke op i og hæld saften igennem sigte og stof. Lad den stå indtil saften er dryppet af.
- Hæld saften tilbage i gryden og tilsæt sukkeret. Saften varmes igen. Når den koger tager du gryden af og saften er klar til brug.
- Hvis du skal gemme den, så hæld saften på en ren flaske. Den kan holde sig ca. 14 dage i køleskabet.
Saften kan drikkes både varm og kold. Jeg synes den varme saft smager bedst ufortyndet. Kold saft fortynder jeg 1:1. Det betyder 1 del vand til 1 del saft. Prøv dig frem og se hvad du bedst kan lide.