Anemone-matematik

Formål

Eleverne skal arbejde med optælling, måling og areal.
 

Forberedelse

Planlæg skovturen til april eller begyndelsen af maj, når anemonerne blomstrer. Udvælg et egnet skovområde: bøgeskov og f.eks. en nåleskov til sammenligning.

Snak med eleverne om planter generelt, hvad de består af, og hvilke krav planter skal have opfyldt for at holde sig i live og vokse. Snak også om, hvordan der mon ser ud i skoven netop nu.

Forbered også eleverne på de målinger I skal lave - og at de skal bruge rammer (cirkler, kvadrater eller firkanter) til at afgrænse et testområde. Her er muligheder:

• Firkantede rammer (f.eks. 1 X 1 m)
• Raunkjærs cirkler der dækker 0.1 m² (kan måske lånes i biologi)
• Hullahopringe
• Lige lange snore bundet sammen i enderne og som kan bruges som firkanter eller cirkler. (Hvis snorene skal dække 0.1 m² når de ligger i en cirkel, skal de være 1.12 meter lange. Hvis de skal dække 1 m² når de ligger i en cirkel, skal de være cirka 3.5 meter lange).

I forløbet her skal I grave enkelte planter op. Det falder udenfor den almindelige adgangsret i både private skove og statsskove. Det er derfor en god ide at spørge skovfogeden eller skovejeren om lov. Læs mere om adgang til skoven.
 

Sådan gør du

A. Tæl anemoner:

Besøg en bøgeskov mens anemonerne står i fuldt flor. Betragt tæppet af anemoner: Er der mange? Kan vi tælle hvor mange der er? Snak om hvordan man mon kan tælle antallet af blomster, og lad eleverne komme med forslag. Det vil måske nok være nødvendigt, at du leder snakken hen på muligheden for at tælle i et afgrænset område, f.eks. ved at bruge de firkantede eller runde rammer.

Anemonen er sådan en fin blomst. Foto: Malene Bendix.

Hver elevgruppe udvælger sig et passende sted og lægger rammen ud i blomsterne. Først skal eleverne gætte hvor mange anemoner der er. Når elevgruppen er blevet enige om et gæt, skriver de det i gruppens skovnotesbog. Bagefter tæller de anemonerne i rammen, og noterer i skovnotesbogen hvor mange anemoner der faktisk er. Hvordan var gruppens gæt? Var der flere eller færre? Hvor mange flere eller færre?

Hvis eleverne har talt antallet af anemoner i en cirkel eller firkant, der er ca. 1 (eller 1/10) kvadratmeter, kan du hurtigt skridte et område af. Sammen med eleverne kan du nu beregne, hvor mange anemoner der vokser her. Selv om det måske ‘kun’ er dig som foretager beregningerne, kan eleverne få et indtryk af matematikkens anvendelse i lidt større målestok.

B. Mål anemonehøjden

Hvor høje er anemonerne? Eleverne gætter først på hvor høje anemonerne er, og noterer deres gæt i skovnotesbogen. Bagefter måler de anemonerne, og noterer den faktiske højde. Var der forskel på gættet og målt højde? Hvor meget? Notér i skovnotesbogen.

C. Anemoner og lys

Anemoner skal have lys for at kunne leve. Læg jer på ryggen og kik op i bøgetræernes kroner: Kommer der lys gennem grenene og ned til skovbunden? Hvor meget lys? Mål lysmængden ved hjælp af et pupilmeter og notér det i skovnotesbogen (det skal sammenlignes med måling i F).

D. Se hele anemoneplanten

Hver elevgruppe graver forsigtigt en anemoneplante op. Nede i jorden har anemonen en jordstængel. Hvordan var jordstænglen placeret i jorden – lodret eller vandret ? Snak om disse begreber i forhold til andre dele af planten og andre planter. Hvor lange er jordstænglerne? Hvad bruges jordstænglen til (se baggrund)?. Læg mærke til spidsen af jordstænglen – her dannes næste års skud.

Kan I få øje på anemonens rødder? Hvad bruges rødderne til? Tegn en anemoneplante.

E. Anemoner og vand

Pluk nogle anemoneblomster og sæt dem straks i vand. Tilbage på skolen tages halvdelen og sættes i et tomt (tørt) glas, mens de andre blive i glasset med vand (hæl vand på en gang i mellem). Hvad sker der?

Pluk til juni nogle blomster fra en tør mark/overdrev og lav det samme. Hvad sker der?

F: Lys og vækst under nåletræer

Besøg til sidst en nåletræsbevoksning for at sammenligne vegetationen i skovbund med resultaterne fra bøgeskoven.

Hvis der vokser anemoner her, så kan elevgrupperne gætte antal, tælle og notére i skovnotesbogen – selvfølgelig med brug af samme 1 m² ramme som i bøgeskoven.

Sammenlign resultaterne i nåleskoven med bøgeskovens optællinger. Vokser der andre grønne planter her? Mål også mængden af lys ved hjælp af et pupilmeter, og sammenlign med målingerne i bøgeskoven. 

Anemonens jordstængel i det tidlige forår. Foto: Birger Furbo.

Baggrund

Lys og skygge
Anemoner vokser ofte under bøg som er et skyggetræ. Når bøgetræernes blade er sprunget ud, kommer der ikke meget lys ned til skovbunden. Derfor sætter anemoner blade og blomster før bøgen springer ud. Når bøgen er sprunget ud får anemonerne ikke længere lys nok til deres fotosyntese. De visner, og efter nogen tid er de væk fra jordens overflade.

Jordstængel
Anemoneblomstens blomsterstængel udspringer fra en tyk jordstængel der ligger vandret nede i jorden. Denne jordstængel er en stængel og ikke en rod. Den indeholder oplagsnæring, og fungerer som en slags madpakke for anemonen. Den energi der bliver dannet ved fotosyntesen om foråret, bliver gemt som stivelse i jordstænglen, og bruges til spiringen året efter. Man kan se anlægget til næste års blade på jordstænglens yderste spids.

Rødder
Fra jordstænglen udgår med mellemrum nogle små, tynde tråde. Det er anemonens rødder. Dem bruger anemonen til at hæfte sig fast med og til at suge vand og næringsstoffer op med.

Stængel
Anemonens blomst og blade bliver løftet op i luften af en slank stængel der kun holdes stiv ved saftspænding. Anemonen vokser på fugtig bund, så der er tilstrækkeligt vand til at opretholde saftspændingen. Når I plukker anemonerne, kommer de hurtigt til at hænge med hovedet, fordi I har klippet forbindelsen til vandet i jorden over, så saftspændingen i stænglen ikke kan opretholdes. Anderledes er det med planter fra f.eks. det tørre overdrev. De er tilpasset dette mere tørre levested og har stive stængler med relativt meget styrkevæv.

Giftig
Den hvide anemone, som hører til ranunkelfamilien, indeholder i øvrigt en skarp og blæredannende saft, som er giftig ved indtagelse. Undgå at få saft fra planten i øjnene. Eleverne kan godt håndtere anemonerne og bagefter spise deres madpakker ude i skoven. Men de skal altså ikke spise planterne, hvilket de nok heller ikke har lyst til pga. den skarpe smag.

Kvadrater og cirkler
Eleverne i indskolingen har endnu ikke stiftet bekendtskab med f.eks. kvadrater, men hvis de til arbejdet med at tælle anemoner skal benytte en snor bundet sammen i enderne, vil det være en god idé at de kan lægge snoren i en firkant, der ca. har lige lange sider (og rette vinkler) – dette kan eleverne godt lære uden at der behøver at blive benyttet fagudtryk. Tilsvarende gør sig gældende, hvis snoren skal bruges ringformet. En Raunkjærs cirkel dækker et areal på 1/10 kvadratmeter.

En masse anemoner. Foto: Malene Bendix.