Bål

Sådan laver du et bål.
Lav vafler over bål. Foto: Nynne Sørgaard

Lidt om bål

Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt. Det gav mulighed for at forarbejde mad og ting. Og så skabte det et varmt og lysende centrum i urmenneskenes liv.
 
Det er ikke så svært at lave et bål. Men som med alt andet er det noget man skal lære. Når du først har lært at tænde et bål, sidder det i kroppen – og så glemmer du det aldrig. Her får du en enkel opskrift på, hvordan du laver bål – og nogle sikkerhedsregler, som du ligeså godt kan lære med det samme.
 
Bål kan bruges på alle tider af året. Det er dejligt i det tidlige forår og i de lyse nætter – men også om vinteren er det ofte meget rarere at være ude, hvis du har et bål. Der er en masse arbejde i at bygge bål op, antænde det, passe det og lave mad på det. Men det er ofte ret sjovt og kræver både råstyrke, fingerfærdighed og viden om ild.
 
Vinterbål
Et ordentligt vinterbål.
Foto: Malene Bendix.

Bålregler

Bål kan være farlige. Her er nogle regler, der er vigtige at følge, når du laver bål:
  • Find ud af om det er tilladt at tænde bål, der hvor du er.
  • Find ud af om du må samle ved fra skovbunden.
  • Tænd aldrig bål hvis det blæser meget.
  • Tænd aldrig bål hvis der er tørt.
  • Tænd aldrig bål hvis ilden kan brede sig.
  • Tænd aldrig bål tæt på buske og træer.
  • Tænd aldrig bål uden en voksen i nærheden.
  • Sluk altid dit bål, når du er færdig med det.


Sådan gør du

Før I går i gang skal I sikre jer, at sikkerheden er i orden. Det kan være livsfarligt for jer selv og andre at tænde bål det forkerte sted i en tør periode. I særligt tørre perioder kan det være helt forbudt at tænde bål. Det er også forbudt at tænde bål i hård vind. Hvis vejrforholdene er på plads, kan I gå i gang. Det første, I skal, er at finde eller bygge en bålplads.

Bålplads:
Der findes mange bålpladser ude i naturen. I kan finde en bålplads på udinaturen.dk. Det er ikke tilladt at tænde bål uden for bålpladserne medmindre I har en særlig aftale med dem, der ejer jorden. Stranden er en undtagelse. Her må du gerne tænde et mindre bål i vandkanten eller på den del af stranden, hvor der ikke vokser planter. Husk at vær grundig med at slukke det igen, så andre strandgæster ikke træder på efterladte gløder.


Et pagodebål.
Tegning: Eva Wulff.
 
 

Bål uden for bålpladserne

Hvis I skal lave bålpladsen selv, skal I aller først have tilladelse fra den, der ejer grunden. I skal også overholde nogle regler, fx at bålpladsen skal ligge i forsvarlig afstand fra brandbare overflader, genstande og oplag. Medbring en spade. Den skal I bruge til at stikke størrelsen på bålpladsen af. Bålpladsen kan være rund eller firkantet – det bestemmer I selv. Grav græstørvene op i firkanter og læg dem i en bunke lidt væk. Så kan I altid lægge dem på plads igen, når I ikke skal bruge bålpladsen mere. Plan bunden af bålpladsen ud, og tag alle flintesten væk (de springer ud af bålet i små farlige stykker, når de bliver varme).

Stiv bålpladsens kant af med sten eller træstykker. Indret siddepladser rundt omkring bålet. I kan finde nogle store kævler, der kan bruges som bænke – eller nogle små stykker træ, I kan sidde på som stole. I kan også bare lægge nogle liggeunderlag ud og sidde på jorden.

Her har jægere tændt et bål for at få varmen i vinterkulden. Foto Janne Bavnhøj
Her har jægere tændt et bål for at få varmen i vinterkulden. De har fået lov at den, der ejer grunden. Foto Janne Bavnhøj

Brænde
For at kunne lave et bål, skal I have brænde. Hvis der ikke er noget I kan bruge, må I gå på jagt efter døde grene og kviste i skovbunden. Dem er der tit mange af. Husk at det er forbudt – og dumt og besværligt – at bruge grene fra levende træer. De er fugtige og svære at få ild i.

Find alt det brænde I skal bruge, inden I tænder bålet, og slæb det med hen til bålpladsen. Sav og kløv de grene, I har fundet til brænde. De tynde grene kan I bare knække med hænderne. Hvis I ikke har save og økser med, kan I også knække de lange grene ved at lægge dem op af en sten og trampe på dem. I kan også brænde lange grene ved at skubbe dem ind i ilden efterhånden som de brænder op.

Sorter brændet i flere bunker:

  • Tykke brændekævler
  • Mellemstore grene
  • Tynde grene, der er helt tørre
  • Tynde kviste eller grangrene til optænding. De skal også være helt tørre. Rigtige fjeldræve laver optændingsbrænde ved at kløve tynde pinde af et stort stykke brænde. Det er smart i regnvejr, hvor alt andet træ kan være vådt.

Faktisk kan man bruge forskelligt brænde alt efter hvad, man skal bruge bålet til:

  • Bøg, eg og birk er lidt sværere at antænde. Det brænder med få flammer og mange gløder. Det er godt til glødebål, der giver strålevarme og lavere temperaturer over længere tid. Det bruges når man skal stege kød eller bage brød. Og til at varme sig ved.
  • Gran, fyr og poppel er let at antænde og det brænder hurtigt, med store flammer og meget varme – men det danner kun få gløder. Det er godt til mad som pandekager, der kræver flammer og meget varme.
  • Hvis du har flere typer træ er det smart at tænde op med det letantændelige – og lægge godt glødebrænde på når ilden først har fået fat.

At tænde bål
Der findes mange forskellige slags bål. Her viser vi det der hedder pagode-bålet – for det er let at få til at brænde – og så er det godt at lave mad over. I gør sådan her:

  • Find to stykker brænde der er 10 – 15 centimeter i diameter og 30 – 50 centimeter lange. Læg dem parallelt med lidt luft imellem som vist på tegningen. Læg dem så de peger i vindens retning. Find to stykker mere, og læg dem på tværs ovenpå de andre. Og så måske to mere på tværs og ovenpå. Det skal ligne et lille fint hus – en pagode (se tegning).
  • Krøl nogle avissider sammen til små kugler, og læg dem ind i pagoden.
  • Knæk en masse tynde kviste i stykker, og sæt dem lodret ned omkring aviskuglerne. Kom nogle tynde grene udenpå.
  • Nu har du et bål der kan tændes med en enkelt tændstik – hvis brændet er tørt og I er heldige.
  • Tænd bålet med en tændstik fra vindsiden så flammerne bliver suget ind gennem bålet.
  • Knæk flere tynde grene og kviste i stykker, og læg dem på kryds og tværs over bålet. Giv bålet masser af dem så det får rigtig godt fat. Giv tykkere og tykkere pinde – og til sidst brænde – på kryds og på tværs så der kan komme luft til ilden.
  • Hvis I skal lave mad over bålet kan I godt lægge meget brænde på i starten så der bliver dannet rigtig mange gløder til kogeblus.
  • Hold ilden ved lige med brænde.

Og så er det tid til at ligge på ryggen og kigge flammer og opfinde røg-vendere – hvis I ikke skal se at komme i gang med at stege, bage, koge, brase bålmad.

Husk at slukke
Hvis der stadig er ild i jeres bål, når I skal gå, skal I sørge for at slukke det. Den bedste måde er at hælde vand på det, og røre i det med en pind. Når det ikke ryger mere, er der ikke flere gløder.

Husk at I har lånt bålpladsen, og at I skal efterlade den, så der er rart at komme for andre. Tag alt affald med jer, og ryd op på pladsen så resten af brændet ligger i en pæn bunke. Hvis I selv har gravet bålpladsen, skal I lægge græstørvene tilbage på plads.

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.