Bøg (Fagus sylvática)
Klik på det du har lyst til at læse om:
Fakta om bøgetræet
- Bøg er det mest almindelige løvtræ i Danmark.
- Bøg er udbredt over hele landet - især på Sjælland, Fyn og i det østlige Jylland.
- Bøg bliver op til 40 meter højt, men de fleste steder er 25 til 30 meter normalt.
- Bøg kan blive op til 350 år
- Bøg er normalt 90-120 år, når det bliver fældet
- Bøg producerer omkring 12 m3 træ/hektar om året. Produktionen varierer fra 14 m3 på den gode lerjord og 10 m3 på mere gruset jord.
- 17 % af det danske skovareal er dækket af bøg
Vidste du:
- At bøgetræet smider 200.000 blade hvert år
- At et stort bøgetræ suger 125 liter vand op på et døgn mens det vokser
Bøgens biologi
Udseende
Et bøgetræ kan blive op til 40 meter højt i Danmark, men de fleste steder er 25 til 30 meter normalt.
Bøgetræets form er afhængig af hvordan det er blevet dyrket. Står et bøgetræ frit, vil det få masser af lys. Derfor udvikler det en kort tyk stamme, der forgrener sig langt nede – og det får en vældig krone. Vokser et bøgetræ inde imellem en masse andre bøgetræer, vil det kun få lys ovenfra. Derfor vil sidegrenene blive tyndere, stammen bliver slank, og kronen sidder højt oppe.
De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark.
Bøgen ser forskellig ud, alt afhængig om den står i skoven eller for sig selv.
Tegning: Eva Wulff.
Blade
Bøgen springer ud i begyndelsen af maj. De små lysegrønne blade er bløde og fulde af hår.
Hårene gør, at bladene fordamper mindre vand og beskytter samtidig mod nattefrost. Når bladene er vokset helt ud, ser de ud, som du ser det på tegningen til højre. De er ægformede og det man kalder helrandede. Det betyder, at kanten af bladet er jævn uden indsnit.
De første 10-15 år bliver de visne blade siddende på træerne om vinteren.
Her ser du et bøgeblad.
Tegning: Eva Wulff.
Blomster
Bøgetræerne blomstrer i begyndelsen af maj. Hanblomsterne er små og gule. De sidder mange sammen i kuglerunde rakler på lange stilke. De ligner små gule pong-ponger. Hunblomsterne sidder to og to i en lille skål med pigge. Han- og hunblomster sidder på samme træ. Bestøvningen foregår ved vindens hjælp.
Hanblomsten er lille og gul.
Hunblomsterne sidder to og to i en lille skål.
Frugter
Bøgens frugt kalder man bog. Det er en lille skål med fire klapper og pigge på siderne. Indeni skålen sidder der to små trekantede nødder. Hver lille nød kan blive til et nyt bøgetræ. De små nødder smager rigtig godt. Du kan pille skallen af og spise dem.
Bøgens frugt kalder man bog.
Tegning: Eva Wulff.
Omkring hvert fjerde år sætter bøgen ekstra mange frugter (bog). Det sker typisk hvis den forrige sommer har været varm og tør. De år kalder man oldenår. Foråret efter et oldenår er skovbunden dækket af små bøge-kimplanter, der kan vokse op og blive til bøgetræer, hvis de får lys nok og ikke kvæles af græs.
Skyggetræ
Bøgen er et skyggetræ. Dens blade fordeler sig så fint imellem hinanden, at de tilsammen danner en sammenhængende flade (en bladmosaik). Det gør at bøgen udnytter lyset meget effektivt. Derfor kan bøgetræet selv tåle skygge. Og den er god til at udkonkurrere andre træarter ved at tage lyset fra dem.
Det at bøgen er et skyggetræ betyder, at der ikke er særlig mange andre træarter eller urter, der kan vokse under en bøgeskov. Der er simpelthen ikke lys nok. Men nogle har fundet en måde at gøre det på. Tænk på anemonerne - de skynder sig at vokse og blomstre før bøgen springer ud.
Bøgen i Skovbruget
Bøgetræet vokser bedst på en næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. Selve træet kan se meget forskelligt ud, alt efter hvor det vokser. Forestil dig et bøgetræ, der vokser inde midt i en skov, hvor træerne er lige høje. Det træ vil en lang og lige stamme – og tynde grene. Sådan en stamme giver godt tømmer. Forestil dig nu et bøgetræ, der står frit på en mark. Det vil få en kortere stamme – og grene, der breder sig ud til alle sider. Det træ kan der ikke blive særligt lange planker ud af.
Bøgetræets voksested påvirker altså dets udseende (vækst). Det har stor betydning for det gavntræ man får ud af en bøgeskov.
Når man dyrker bøg er det meget vigtigt, at stammen er ret og at der ikke kommer for mange tykke sidegrene. Derfor tynder man ud mange gange i en bøgeskov. Man fjerner de træer, som har for kraftige grene eller har krogede stammer. Man må ikke fjerne ret mange træer ad gangen, for stammerne skal hele tiden stå i skygge. Så vil sidegrenene dø på grund af mangel på lys og falder af, og man får værdifuldt træ uden knaster.
Naturlig foryngelse
Typisk driver man en bøgeskov, ved det man kalder naturlig foryngelse. Det betyder, at de gamle bøgetræer sår sig selv på skovbunden, så der spirer nye små træer frem.
Når de gamle træer er parate til at blive fældet, forbereder man skovbunden, for at give de unge bøge så gode vilkår som muligt. Lige før de store træer kaster deres frugter (bog), fjerne man græs og visne blade på de steder, hvor man vil have nye træer. Så har frøene nemmere ved at spire – og de bliver ikke udsat for konkurrence om vand fra græsset.
For at give de små kimplanter lys, fælder man nogle af de gamle træer. Men man fælder ikke for mange, for så vil der komme græs, der kvæler de unge bøgetræer. I løbet af de næste 5 til 15 år fælder man gradvist de gamle træer - og de unge bøge overtager området.
Tilplantning af store områder
Nogen gange har skovbrugeren brug for at plante store områder til med små bøgetræer, fordi man ikke kan bruge naturlig foryngelse. Det sker, hvis der ikke har stået gammel bøg på arealet før, eller hvis der er tale om helt ny skov. Så planter man små bøgetræer, der er dyrket i en planteskole. Da de små træer let kan blive kvalt af græs og ukrudt, bearbejder man ofte jorden før man planter. Det gør man ved at harve og måske også sprøjte, hvis det er nødvendigt. Når træerne er plantet kan man også lave jordbearbejdning, man kan slå ukrudtet, eller man kan sprøjte med et sprøjtemiddel.
Græs og frost og mus
Der er andre grunde til at holde græsset nede. De unge træer er mere udsatte for nattefrost om foråret hvis der er en tyk pels af græs på jorden. Og de kan blive angrebet af mus som gnaver barken af om vinteren – musene holder nemlig til på steder, hvor de skjules af græs.
Hjorte
En anden trussel mod de små bøgetræer er hjorte. De spiser knopperne eller fejer deres gevir imod de unge træer. Hjortene holder man væk ved at hegne området ind.
Afkast og produktion
På gode voksesteder vil bøgen begynde at give træ der kan sælges, når træerne er cirka 30 år. Man udtynder bøgeskoven ca. ti gange før bøgetræerne er hugstmodne. Det er de når de er mellem 90 og 120 år.
Bøg producerer omkring 12 m3 træ per hektar jord, hvert år, varierende fra 14 på den gode lerjord og 10 på mere gruset jord.
Rødkerne
Hvis bøgetræerne bliver ældre end 90 – 120 år, begynder de at udvikle en mørkebrun kerne, der kaldes rød-kerne. Træ med rød-kerne er ikke så pænt, hvis det skal bruges til møbler. Derfor bliver træet mindre værdifuldt, selvom det er lige så stærkt som hvidt bøgetræ. Rød-kerne opstår, hvis der trænger regnvand ind i stammen, på steder hvor træet er såret. Det kan være en stor gren der er brækket af, eller en skade på stammen. Rød-kerne er mest almindelig på træer der er over 100 år.
Sygdomme og skadedyr
Som nævnt ovenfor er de unge bøgetræer meget sårbare over for mus og hjorte som helt unge. Der er også mange insekter, der lever i bøgetræerne, men det er sjældent de kan skade dem – og man sprøjter ikke mod insekterne. Der er en del svampe, som kan angribe bøgeveddet, især hvis stammen er blevet skadet, eller der er brækket en stor gren af. Svampe har mest betydning for ældre træer, over 150-200 år.
Tørke
Bøgen trives ved milde, fugtige somre. Men den klarer sig ikke godt, hvis vi har en varm og tør sommer. Mange træer dør, og hvis de overlever kommer der tit misfarvning af veddet, som forringer dets værdi. Træer der har overlevet en tørke, kan være svækkede de næste 5-10 år. Og de er meget udsatte, hvis der kommer ny tørke eller kraftige storme.
Stiv lerjord
Bøgen trives dårligt på stiv lerjord. Dens rødder går ikke særlig langt ned i jorden, og den bliver let udsat for tørke, hvis sommeren er tør. Bøgen klarer sig heller ikke godt, hvis sommeren er meget våd, fordi en stiv lerjord bliver mættet med vand. Egen klarer sig bedre på en stiv lerjord – og derfor planter man tit eg, når man fælder gamle bøgetræer på stiv lerjord.
Bøgetræ og dets anvendelse
Ved
Bøgetræets ved er fast, tæt, tungt, stift, sejt og hårdt. Når træet lige er fældet har veddet en lys hvid-gul farve. Når veddet har lagret et stykke tid bliver det mere rødligt.
Sådan ser bøgetræ ud, når det er skåret op.
Foto: Teknologisk Institut.
Gode egenskaber
- Bøgeveddet er meget stærkt. Det er ensartet og det indeholder ikke harpiks. Derfor er det til alle tider blevet brugt til mange forskellige ting (se anvendelse).
- Bøgeved er let at bearbejde og behandle. Bøg er let at dampbøje og stukke.
- Bøgetræ er ideelt til brænde. Det er let at kløve, det er dog sværere at antænde end gran og birk, men det har en høj brændværdi (stort energiindhold per kilo).
- Lyst bøgetræ er fri for lugt og smagsstoffer, og det optager ikke smag. Derfor er det godt til ispinde.
Dårlige egenskaber
- Bøgetræ skrumper når det tørrer. Veddet har et volumensvind på 18 %. Det gør bøg til den træart, der næst efter avnbøg har det største svind. Hvis træ har stort volumensvind, så kan det afgive meget vand. Derfor skrumper det. Træ med stort volumensvind arbejder meget – også efter det er blevet tørret. På fugtige dage optager det vand fra luften og så vokser det. På tørre dage afgiver det vand igen – og så skrumper det. Det kan gøre det besværligt at arbejde med.
- Bøgeved kan blive misfarvet, når det bliver tørret eller lagret.
- Bøgeved er ikke særlig holdbart udendørs. Det har ikke svampedræbende stoffer i kerneveddet. Derfor bliver det let angrebet af orm og svamp.
- Bøgetræ kan udvikle falsk kerne, der bliver kaldt rødkerne. Det er en misfarvning af veddet, der opstår på ældre træer. Til møbler foretrækker man som regel det hvide træ, fordi der ser pænere ud, selv om træ med rødkerne er lige så stærkt.
Anvendelse:
Bøgens styrke og ensartethed gør, at bøgetræ bruges til alt muligt. Den meste værdifulde anvendelse er til møbler. Derudover bliver der brugt store mængder til parketgulve. Ellers bliver den brugt til alle mulige ting, som køkkenborde, bundgarnspæle, ispinde og træsko. De tynde stykker bøgetræ og træ som er skadet af svampe bruges til brænde.
Bøg er den træart som giver det bedste brænde.
Bøgens historie
Historie
Bøgetræet indvandrede til Danmark 1500 år f. Kr. Det blev først rigtigt udbredt i jernalderen og i vikingetiden (cirka 500 - 1000 år e. Kr.). Mennesket er skyld i, at bøgen har fået så stor udbredelse i Danmark. Bøgetræet trives nemlig ikke så godt på den stive lerjord som vi har mange steder, og den trives heller ikke med de tørre somre vi nogen gange har.
Oldensvin
En af årsagerne til at bøgen blev så udbredt var, at man i senmiddelalderen sendte grisene ud i skoven, så de kunne lede efter føde der. Grisene spiste især rødder, bog og agern. Når grisene søgte efter føde, rodede de i jorden med deres tryner. Det var lige så godt som en harvning med traktor – og det gjorde at bogen havde nemt ved at spire. Samtidig var græsset væk, så de små kimplanter kunne lettere vokse op. Grisene spiste selvfølgelig nogle bog, men der blev mange tilbage. Og da grisene hellere ville spise agern end bog, så var det egen, der havde svært ved at klare sig.
Mennesket brugte egetræer
Mennesket har også været til gavn for bøgen, ved at fælde mange egetræer til brug for bygning af skibe og huse. Der blev ikke fældet så mange bøgetræer, for den blev mest brugt til brænde.
Udbredelse
Bøgen er udbredt i store dele af Midteuropa. Men den vokser ikke meget længere nordpå end Danmark.
Bøgehistorier
Bogstaver og bøger
I vikingetiden kaldte man bøg for bog. Når vikingerne skulle skrive noget lavede de en stav af bøgetræ og snittede runer ind i den. Og fordi bøg hed bog så kom sådan en bøgestav til at hedde en bogstav. Sådan fik bogstaverne deres navn. Og ordet bog - altså sådan en man læser i - kommer også fra bøgestavene med alle runerne.
Træsko
Bøgetræ er godt at snitte træsko af. I 1800-tallet betød træsko-snitteriet så meget, at man satte en skovs værdi efter hvor meget træskotræ og plankekævler der var i den. Det var især i Østjylland at de var gode til at skære træsko. I Skanderborg amt havde de for eksempel 473 træskomagere. De skar og solgte årligt 600.000 par træsko i tre faconer: skæve, smånæsede og Thybo-træsko.
Skovskrald
Du kan lave et ordentligt brag med et bøgeblad. Læg det friske bøgeblad over din knyttede hånd. Slå på det med den anden hånds håndflade. Så lyder der et ordentligt knald.
Danmarks tidligere nationaltræ
Bøgen har i mange år været regnet for Danmarks nationaltræ og optræder derfor i mange fædrelandssange. Tænk bare på:
Der er et yndigt land.
Det står med brede bøge.
Nær salten østerstrand
nær salten østerstrand.
Det bugter sig i bakkedal.
Det hedder gamle Danmark.
Og det er Frejas sal
ja det er Frejas sal.
Vort gamle Danmark skal bestå
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå
sin top i bølgen blå.
(Uddrag af digt af Adam Oehenschläger (1819))
I 2000 afholdt TV-udsendelsen En naturlig forklaring en afstemning om, hvad der skulle være Danmarks nationaltræ. Det blev egen der vandt – efter et tæt opløb med bøgen.
