Dyrk skolehave med 6. klasse

Børn og alder
At undervise i havebrug kræver, at eleverne har udviklet en vist selvstændighed i deres arbejde, men at de også har fysiske kræfter til at gennemføre arbejdet i skolehaven
 

Forberedelse

Sådan gør du

Forår og sommer

Det er forår og jorden skal forberedes i april måned til såning.
På jorden ligger møg og kompost, som eleverne fordelte i løbet af vinteren. Eleverne skal være med til at grave med havegreb, rense jord fra sten og ukrudt og dele haven ind.

• bede skal være 120 cm brede
• stier skal ikke være mindre end 50 cm

Dyrkningsplan
Inden såningen laver jeg en helt nøjagtig dyrkningsplan og -kalender og bestemmer, hvad der skal stå i de enkelte rækker, med hensyn til rækkeafstand af de forskellige arter.

Inddeling af haven
Der findes mange muligheder for at dele sin have ind. Jeg gør det efter sædskifte, så at rodplanter, blomsterplanter, bladplanter og frugtplanter skifter deres pladser fra år til år. Dermed udnytter man jordens næringsstoffer optimalt. Jeg har i min skolehave 3 bede til hver plantegruppe, som jeg så rykker 3 bede videre til kommende år.

• Rodplanter: gulerødder, røde bede, selleri, radiser, kartofler, løg, pastinak, persillerod
• Blomsterplanter: krydderurter, blomster, grøngødningsplanter, som kløver, biblomst, sennep
• Bladplanter: salater, bladselleri, porre, grønkål, rosenkål, bredblade
• Frugtplanter: tomater, ærter, bønner, græskar, majs

Før du går i gang
Eleverne er to og to om et bed og skal helst vende tilbage ugen efter med de følgende arbejder, så de virkelig ser deres resultater.
Jorden er nu gravet og skal bearbejdes med kultivator og rive, så den ligger lige og jorden er løs og luftig og har en fin krummestruktur. Jeg forbereder kun de bede, som vi også kan nå at så, ellers tører jorden ud igen til ugen efter.

Nu tegner eleverne rækker på jorden med skaftet af deres redskab – lige som med en stor blyant! Rækkerne skal være lige og skal have den rigtige afstand. Hav altid en lille tommestok i lommen for at lave nogle ”målepinde” til eleverne.

Nu skal der sås
Det er vigtigt, at du inddrager sommerferien i dine overvejelser. Du skal have nogle kulturer, der er så hurtigt i udviklingen, at I kan høste inden ferien, f.eks. spinat, radiser, salat, hestebønner.

Længerevarende kulturer skal eleverne måske først så 14 dage inden ferien, så I kan høste efter sommerferien. Det kræver at du selv prøver dig lidt frem, så du får erfaring med det. Jeg inddrager altid forældrene til at passe skolehaven om sommeren.

Det kræver god tid og en god forklaring og altid kontrol med hvordan eleverne udfører deres arbejde:

• Det mest krævende er at lave riller med den rigtige dybde.
• Vand rillerne i bunden, inden der sås.
• Så ikke for tæt
• Dæk rillerne med et tyndt lag jord og tryk let til med rivens bagside.
• Afmærk altid rækkerne med en pind fra enden, så alle ved, at der er sået.

Tids- og dyrkningsplan
Jeg laminerer altid min dyrkningsplan og hænger den op i redskabsskuret, så alle kan følge med og ved hvilke grøntsager der står i rækkerne.

Det første, der skal i jorden er kartofler, som jeg har lagt til forspiring i vindueskarmen i elevernes klasselokale. Så skal der plantes løg, sås radiser og pluksalat. I løbet af maj og juni skal alle de andre arter i jorden.

Hvis man har mulighed for at lave en mistbænk eller en lille folietunnel i skolehaven, er det skønt for eleverne at være med til at forspire porre, kål, tomater etc. Pas på med hærværk.

I løbet af sæsonen skal de fremspirende grøntsager tyndes ud efter den rigtige planteafstand. Anskaf nogle knæpuder. Eleverne skal nu bruge deres finger og du skal igen give dig meget tid til at kontrollere og hjælpe til.

Nu skal der luges
Jeg bruger aldrig lugejern, når grøntsager er så små. Eleverne skal ned på knæene og helst bruge ”nisseredskaber” (små river, skovle, rodjern) og deres fingre.

Nogle ukrudtsplanter bruger vi. F.eks. tørrer vi brændenælder og padderokke til te. Syre og skvalderkål kan bruges til salat.

Stier
Eleverne ordner løbende stier, dækker dem med halm eller tang, for at holde ukrudtet tilbage, laver kompostarbejde og arbejder i krydderurtebedet.
 

Efterår

Om efteråret handler det om høst og brug af grøntsagerne. En del af høsten kunne leveres til SFO, så at eleverne ser, hvilken værdi deres arbejde har, en del skal direkte bruges og en del skal lægges på lager til vinteren.

Børn dyrker skolehave. Foto: Haver til maver.
 

Bearbejdning

Hos os foregår undervisningen i en dobbelttime. Efter undervisningen skal eleverne altid have 15-20 minutter til sidst til at skrive i deres dagbog. De skriver om vejret, vind, temp. og hvad de enkelte har arbejdet med. Det er med til at fæstne oplevelser, erfaringer og den nye viden de har fået.
 

Baggrund

Organisering af elever
Opgaverne skal være overskuelige, og eleverne skal helst arbejde sammen to og to, med regelmæssigt opsyn og kontrol af arbejdsprocessen. Der skal være ikke mere end 10 elever per lærer. Det kræves et regelsæt til timen: mødestedet, påklædning (at have gummistøvler og regntøj på stedet kan være en god hjælp), samling inden timen og efter timen, behandling og brug af værktøjet, system i redskabsskuret, orientering om insekter, regnorm og andre smådyr i haven….

Ideer
Skolehaven kan også indeholde:

• urtespiral – et byggeprojekt med elever
• bistader  
• pilekrat – plantes og høstes af elever og bruges til hegn- og kurveflet 
• frugthave – frugter til saftpresning, syltetøj
• høns – hvis pasningen om sommeren er sikret

Desværre kan haven blive udsat for hærværk, hvis den ikke er godt indhegnet og ikke bliver relativ regelmæssigt holdt øje med.

Forslag til videre arbejde
Jeg startede med at dyrke skolens have økologisk og har med tiden lært mig mere om den biodynamiske dyrkningsmetode. Det kræver meget mere, måske også nogle kurser, for at få en dybere forståelse af sammenhængende. Den er meget spændende at formidle til eleverne, inddrager astronomi, ernæringslære, dyrekundskab, biologi etc.

Bøger: Hans Peter Schmidt ”Vi dyrker økologisk”, Amtscentralen for UV-midler Roskilde; ”Maria Thuns Havebog”, Biodynamisk forlag; Krafft von Heynitz, Georg Merckens ”Das biologische Gartenbuch”, Ulmer Verlag; Maria Thuns Såkalender, Biodynamisk Forlag; www.biodynamisk.dk