Røn (almindelig røn) (Sorbus aucupária )
Klik på det, du har lyst til at læse om:
Fakta om Røn
- Udbredelse: Røn findes overalt i Danmark
- Røn bliver mellem 10 og 15 meter høj
- Røn bliver omkring 50 år gammel
Vidste du:
- at rønnebær indeholder mere C-vitamin end citroner
- at det latinske navn aucuparia betyder ’til at fange fugle med’
Røns biologi
Udseende
Almindelig røn er et lille træ eller en stor busk med flere stammer. Rønnetræet kan blive op til 15 meter højt. Barken er lysegrå og glat med porer
Blade
Bladene er matgrønne og bladformen er det man kalder uligefinnet. Det betyder at et blad består af en stik med småblade på. For enden af stilken sidder et småblad - og hele vejen op langs stilken sidder 8 - 14 småblade overfor hinanden to og to. Hvert småblad er savtakket i kanten. Rønnetræets blade springer ud i midten af april. Og de falder af sidst i oktober.
Røn blomstrer i slutningen af maj. Blomsterne er små og hvide. De sidder i store hvide halvskærme.
Halvskærm. Rønneblomster er meget smukke. Men prøv at lugte til dem. Der er en grund til at de hedder katpisblomst på sønderjysk. Foto: Malene Bendix.
Frugter
I løbet af sommeren udvikler frugterne sig. Det er røde bær (bær-agtige kernefrugter) som hver indeholder tre frø. Hvis du kigger nærmere på dem, ligner de små æbler. De er også i samme familie som æbletræet - kernefrugtfamilien.
Frugten. Rønnebær er røde og sidder i en skærm ligesom blomsten. Tegning: Eva Wulff.
Frøspredning
Frøene inde i bærrene kan tåle at blive spist og vandre hele vejen igennem tarmkanalen på en fugl uden at tage skade. Det er smart, for så kan frøene blive spredt vidt og bredt med fugleklatter. Derfor kan du af og til se rønnetræer spire de mærkeligste steder. F.eks. på hustage og højt oppe i en grenkløft på et stor træ.
Røn i skovbruget
Voksested
Røn kræver meget lys. Til gengæld stiller den ikke store krav til jordbunden. Den vokser helst på god jord i lysninger i skove, langs veje og i skovbryn. Men røn kan også vokse i på fattig jord i hedeplantager og egekrat.
Skovbrug
Røn spiller ingen rolle for skovbruget. Alligevel finder man træet mange steder i skoven. Det er fuglene der æder rønnebær og spreder dem med deres fugleklatter.
Røn og dets anvendelse
Ved
Rønnetræ er tæt, hårdt og stærkt. Splinten er lyst rødlig og kernetræet er mørkere, brunligt.
Gode egenskaber
- Stærkt og hårdt træ
- Let at bearbejde
Dårlige egenskaber
- Som meget andet træ er røn letforgængeligt hvis det udsættes for fugt og jord. Men i tør tilstand og under tag er rønnetræ meget holdbart.
Anvendelse
Ved fra røn bliver brugt til trædrejning og billedskærer-arbejder. I gamle dage brugte man rønnetræ til tænderne i tandhjulene i de gamle vindmøller. Det var fordi træet er så hårdt og derfor kunne klare det store slid.
Røns historie
Historie
Almindelig røn har sandsynligvis vokset i Danmark så længe der har været træer i landet. Den indvandrede, da isen trak sig tilbage efter sidste istid for 10.000 - 15.000 år siden.
Udbredelse
Almindelig røn vokser vildt over hele Europa. Der findes omkring 80 forskellige arter af røn i Europa. Foruden almindelig røn vokser kun et par andre arter af røn i Danmark (Selje-røn, Aksel-røn, (Finsk røn), Tarmvrid-røn).
Rønnebær ligner små æbler. Foto: Malene Bendix.
Historier om Røn
Ræven og rønnebærene
De er sure, sagde ræven om rønnebærrene. Sådan lyder et gammelt dansk ordsprog. Det betyder, at når noget er uopnåeligt – som de søde røde rønnebær højt oppe i træet er det for ræven – så vælger vi tit at tale om det, som om det ikke er noget værd.
Børnelege
I gamle dage skar drenge fløjter af rønnetræets grene. Og pigerne plukkede de røde bær og trak dem på tråd til perlekranse og armbånd.
Rønnebær som lokkemad
I gamle dage fangede jægerne fugle i snarer. De lagde en tynd snor ud i en løkke og lokkede fuglen ind i løkken med lokkemad. Det var ofte rønnebær. Når fuglen sad glad og spiste rønnebær midt i løkken, så hev man i snoren – og fangede fuglen – og vred halsen om på den. I dag er det forbudt at fange fugle med snarer.
Navnet Røn
Røn har røde bær. Man regner med, at ordet røn er beslægtet med ordet rød. Der er mange andre træer og buske, der har røde bær. Men da røn er meget almindelig – og imponerende flot når bærrene står røde – er det ikke så mærkeligt, at netop rønnen er blevet opkaldt efter bærrenes farve.
Spiselige bær
Mennesker kan faktisk godt spise rønnebærrene. De smager nogenlunde. Mange bruger dem til at lave rønnebærgele.
I gamle dage troede folk, at Røn var et trolddomstræ, fordi fuglene spredte dem så mange mærkelige steder. F.eks. kunne man finde et Rønnetræ oppe i et andet træ - eller på et stråtag. De træer som voksede sådan nogle sære steder, blev kaldt for flyve-Røn. De var særlig magiske og et kors lavet af flyveRøn kunne holde både trolde og elverfolk på afstand. Hvis du hænger sådan et kors op over din seng, så bliver du ikke myrdet mens du sover. Det er da altid rart at vide.
