Så dine egne skovtræer

Lidt om frø og spiring

Her er samlet en masse gode råd og erfaring om, hvordan du kan få frø fra træer og buske til at spire. De gode råd er samlet af Statsskovenes Planteavlsstation, der til hverdag indsamler og spirer en masse forskellige træfræ.
 

Lidt om at så frø med naturmetoden

Gør som naturen
Husk, at hvis du har fundet et træfrø, som du gerne vil så, er det lettest at gøre det ved naturmetoden. Dvs.:

• Så frøet i jord i en urtepotte om efteråret
• Vand urtepotten
• Stil urtepotten udenfor i lys, og lad den stå til det bliver forår
• Giv vand så det passer. Jorden må hverken blive for tør eller for våd.
• Se hvad der sker og væbn dig med tålmodighed. Nogle træfrø spirer let. Andre kan bruge et år eller to på at komme op. Du kan finde mere viden om de enkelte træers spiring, ved at kigge i tabellen nederst i artiklen her.
   

Lidt om frø

Levende frø
Frø ser meget robuste ud, og det er de også sammenlignet med en plante, men det er vigtigt at huske at de er levende. De kan tage skade af for høje temperaturer. De kan dø af iltmangel i en lukket beholder eller hvis jorden oversvømmes af vand. Og hvis de får sår eller revner, kan de få infektioner.
 

Indsamling af frø

Høst i rette tid
Frø af en god kvalitet, som spirer og giver livskraftige kimplanter, kommer fra sunde og modne frugter (f.eks. bær og kogler). Det er derfor vigtigt at studere frugternes udvikling, så man ikke høster dem for tidligt. På den anden side er det heller ikke godt at indsamle gamle eller overmodne frugter, og hvis man samler ind kommercielt, kan det være et problem, at nogle bær bliver spist af fugle, så snart de er modne.
 
Saml og pluk
Noget frø kan samles på jorden, f.eks. agern og bog. De falder ned fra træet af sig selv, når de er modne. Frø i kødede frugter skal plukkes fra træet når frugterne er modne, og ligeledes skal kogler plukkes, når de er modne men inden de åbner sig, for så flyver frøene væk.
 

Rensning

Bær og stenfrugter
Frø i kødede frugter (f.eks. bær og stenfrugter) skal tages ud og vaskes rene. Hvis frugterne ligger for længe, vil de rådne, og frugtsaften vil gære og ødelægge frøene. Som regel er det nemt at vaske frøene ud i vand. Brug koldt vand. Gnub frugtkødet helt af med fingrene, spred frøene ud på et gammelt viskestykke eller på køkkenrulle, og lad dem ligge, til de er tørre på overfladen.

Kogler
Hvis du vil tage frøene ud af kogler, skal du ”klænge” koglerne, dvs. lægge dem varmt, så de åbner sig og frøene falder ud. Læg koglerne på en bakke og stil dem tørt og varmt. Ved professionel klængning kommes koglerne i tørreovne, hvor temperaturen hæves i takt med at frøene tørrer, da frøenes følsomhed overfor varme aftager jo mere tørre de er. Varmefølsomheden afhænger også af arten, så generelt kan det ikke anbefales at tørre kogler ved temperaturer over stuetemperatur (især ikke når koglerne er meget friske).

Bog og agern
Frø som er samlet op fra jorden, f.eks. bog og agern, kan med fordel renses og sorteres i vand. De gode, fulde frø vil synke til bunds, og tomme, døde og insekt-inficerede frø vil flyde ovenpå  sammen med blade og småkviste.

Er frøene friske
Det er altid en god ide at skære nogle af frøene igennem for at checke om der er frø i, og at de ser friske og gode ud.
 

Opbevaring af frø

Tørt og koldt
Til hjemmeproduktion af få planter anbefales det, at så frøet med det samme.

Men hvis man ønsker at gemme frøet, gælder det for de fleste træer om at opbevare frøet tørt og koldt. Efter at frøet er tørret godt, kommer du det i en lukket beholder og stiller det ind i køleskabet. Friske frø, med et højt vandindhold har et aktivt stofskifte, og har derfor brug for ilt, hvorimod tørre frø er i ’dvale’ og kan klare sig uden. Der findes dog frø som ikke tåler at blive tørret, det gælder f.eks. agern, som derfor er svære at opbevare i lang tid. Det hjælper dog stadigvæk at lægge dem koldt, men det er vigtigt de får luft uden at tørre.
 

Spiring af frø

Hvad skal der til
For at et frø kan spire skal det have vand, ilt og en passende temperatur, måske lys, og naturligvis  jord som både er god at spire og gro i, i den første tid. Derudover, er der mange af vores træer som har frøhvile. Frøhvilen betyder, at frøet ikke spirer selvom betingelserne for at spire er tilstede, før end hvilen er blevet brudt. Frøhvilen er træets måde at time spiringen med den rigtige årstid og sprede spiringen over tid, så sandsynligheden for at der kommer planter ud af frøene stiger.

Kuldebehandling
Nogle frø skal kun have en kuldebehandling. Det kan klares ved at frøene sås udenfor om efteråret, de vil så spire om foråret. Man kan også give dem en kunstig vinter i køleskabet. Men da skal man på forhånd vide, hvor lang tid frøene skal have kulde, så man får det timet med det rigtige udsåningstidspunkt.

Under alle omstændigheder skal frøene have optaget vand for at kuldebehandlingen virker. Tørre frø er i dvale, og reagerer ikke på temperaturen, før end de har optaget vand. Det nemmeste er at så frøene i jord i bakker, som vandes regelmæssigt. I køleskabet kan man lægge frøene på fugtigt filtrerpapir i en løst ombukket plasticpose eller i en passende beholder, gerne med lufthuller i låget. Man skal dog passe på at frøene hverken udtørrer eller drukner, samt at der er luft nok.

Varme og kulde
Nogle frø, f.eks. af kirsebær, skal både have en varme- og en kuldebehandling. De vil som regel være meget lang tid om at spire. Varmebehandlingen kræver ligesom kuldebehandlingen vand, og temperaturen skal ca. være 20°C. Man kan lave varmebehandling indendørs, og så sætte frøene ud om efteråret.

Hvis man bruger naturmetoden, skal man regne med at der kan gå et par år inden frøene spirer. 
 

Tabel

I tabellen kan du se, hvordan Statens Planteavlsstation behandler de mange, mange frø, som de får til at spire.
 

* Kuldebehandling = 3 - 5 grader Celcius
** Varmebehandling = 20 grader Celcius