Løn (Spidsløn) (Acer platanoides)
Klik på det du har lyst til at læse om:
Fakta om løn
- Løn kaldes også for spidsløn eller tandbladet løn.
- Udbredelse: Løn vokser gerne på muldbund i løvskove. Den er almindelig på Bornholm, her og der på Øerne og i Østjylland.
- Løn bliver op til 25 meter højt
- Løn kan blive 150 år gammel
- Løn er normalt omkring 80 år, når det bliver fældet
Løns biologi
Udseende
Løn er et kønt, mellemstort træ, der normalt bliver omkring 20 meter højt. Barken er glat med lyse striber.
Sådan ser lønnetræet ud.
Tegning: Eva Wulff.
Blade
Løns blade sidder lige overfor hinanden på grenen. Man siger, de er modsat stillede. Bladene er håndlappede - de ligner en åben hånd med fem fingre som spidser (tegning). Løns blade ligner ahorn’s (ær’s), men de er mere spidse i spidserne. Hvis du skærer bladstilken midt over, har løn hvid mælkesaft.
Løns blade danner en bladmosaik. De fordeler sig mellem hinanden, så der falder mest muligt lys på bladpladerne.
Sådan ser lønnens blad ud.
Tegning: Eva Wulff.
Blomster
Løn blomstrer ikke før det bliver 25 år gammelt. Blomsterne er gule og sidder i skærme. De kommer frem før bladene springer ud. Gamle træer kan være helt citrongule af blomster.
Nogle træer har både han- og hunblomster. Andre træer har kun enten hanblomster eller hunblomster. Bestøvning foregår ved vindens hjælp.
Her ser du en tegning af lønnens blomst.
Tegning: Eva Wulff.
Frugter
Løns frugter består af to nødder, der sidder tæt sammen (se tegning). Hver nød har en vinge – og danner en lille propel, der kan flyve langt med vindens hjælp. Du kender dem garanteret godt. Man finder dem om efteråret – og hvis du kaster dem op i luften, så snurrer de rundt, mens de falder ned. Løn sår sig selv effektivt med de små propellers hjælp.
Lønnens frugt ser sådan ud. Når de falder ned fra træet snurrer du rundt ligesom propellen på en propel.
Tegning: Eva Wulff.
Frugter sidder ofte sammen som vist på tegningen.
Tegning: Eva Wulff.
Løn i skovbruget
Løn vokser vildt hist og her på muldbund i løvskove. Men da løn sjældent bliver mere end 20 meter høj bliver træet ofte overvokset af andre skovtræer. Træet sår sig selv i skovene – men bliver ikke dyrket. Løn vokser langsommere end ahorn – og danner derfor ikke så meget ved. Løn har ikke den store betydning for skovbruget.
Løn og dets anvendelse
Ved
Løns ved er gullig-hvidt til let rødligt. Det har ingen kerne, men er ret hårdt. Veddet har hverken lugt eller smag. Løns ved er lidt stærkere end ahorns.
Gode egenskaber
- Løn har de samme gode egenskaber som ahorn. Veddet er lyst, ensartet og svindet er ikke så stort.
- Dog er løn lidt stærkere end ahorn.
Dårlige egenskaber
- Løn har de samme dårlige egenskaber som ahorn. Veddet er let forgængeligt så længe det er frisk – eller hvis det bliver brugt udendørs. Tørt træ der bliver brugt indendørs er meget holdbart.
Det lyse ensartede ved kan bruges til mange forskellige ting, f.eks. møbler, gulve, finer og køkkenredskaber. Men også til finere ting som violiner, klaverer, fagotter, skulpturer – og træsko. Resttræet bruger man til spånplader og kemisk træmasse.
Løns historie
Udbredelse
Løn er vidt udbredt i hele Skandinavien, i Central- og Østeuropa og længere østpå i Asien.
Træet er sandsynligvis indvandret til Danmark for mere end 6000 år siden - østfra. Den findes naturligt i de østlige dele af Danmark. Vestpå er den gennem tiden blevet plantet ud – og har spredt sig af sig selv. Løn bliver tit plantet i parker og alléer.
Historier om løn
Boomerang
I 1903 gravede nogle arkæologer en stenalderboplads ud ved Brabrand Sø. Her fandt man et 41 centimeter langt kastevåben, der var lavet af løn. En boomerang. Tænk engang – dem brugte de allerede dengang.
Børn har altid kastet løns og ahorns frugter op i luften og set dem svæve ned som propeller. Men i gamle dage brugte de dem også som briller. Hvis du tager en grøn – umoden – frugt og laver en lille revne forneden, kan du sætte den på næsen som brille.
Halskæder
I gamle dage trak pigerne frugterne på snor og lavede halskæder af dem. Det kan man nok stadigvæk.
Sukkerløn
I Nordamerika og Canada vokser en art af løn, der hedder sukkerløn. Den kan man tappe saft af om foråret. Folk borer et lille hul opad og indad i træet. Så slår de en lille tap i hullet og stiller en spand nedenunder tappen. Og så drypper saften lige så stille ud ad træet. Saften er sød og kan koges ind til sukker. Ahornsukker.
Farve
Blade og grene af løn og ahorn blev brugt til at farve garn brunt med i gamle dage.
