Thuja (kæmpe-thuja) (Thuja plicata)
Klik på det du har lyst til at læse om
- Fakta om thuja
- Thujas biologi
- Thuja i skovbruget
- Thuja og dets anvendelse
- Thujas historie
- Historier om thuja
Fakta om Thuja
- Thuja blev indført til Danmark fra USA i 1853
- Udbredelse: Thuja vokser mest på Øerne, på lerjord
- Thuja kan blive op til 30 meter højt
- Thuja kan blive mere end 1000 år gammelt
- Thuja er normalt omkring 80 år, når det bliver fældet
Vidste du:
- at heste kan dø af at æde nåle fra thuja
Thujas biologi
Udseende
Thuja hedder egentlig Kæmpe-Thuja. Det er et stort nåletræ, der kan blive op til 30 meter højt i Danmark. Træet er kegleformet som et juletræ. Stammen er også kegleformet – det gør veddet lidt specielt. I modsætning til de fleste andre nåletræer sidder grenene ikke i kranse omkring stammen, men spredt. Barken er brun med tætte furer, der ikke er særligt dybe. Man kan se rødderne starte langt oppe på stammen.
Forveksling
Thuja er let at forveksle med cypres, som den ligner meget. Du kan altid kende thuja på, at træets top stikker lige op i luften. Cypres´s top hænger altid lidt med hovedet – den danne et C, ligesom i Cypres.
Blade
Thujas blade er formet som små skæl. De er grønne og blanke og hvert lille skæl har en hvid plet på undersiden. De små skæl ligger som små tagsten udenpå hinanden. De følger skuddene, der er flade og forgrener sig. Et skud ligner måske mest af alt en hønsefod med mange tæer – og skæl.
Blomster
Han- og hunblomster sidder på samme træ (enbo), men hver for sig i spidsen af små grene. Bestøvningen foregår ved vindens hjælp.
Frugter
Koglerne er små – omkring 1 centimeter lange. Kogleskællene ligger udenpå hinanden – ligesom på almindelige kogler. Under hvert kogleskæl ligger et lille vinget frø. Det bliver spredt med vinden.
Thuja i skovbruget
Voksested
Thuja stammer oprindeligt fra Nordamerikas vestkyst. Den vokser godt på fugtig lerjord i nærheden af kyster. I Danmark bliver thuja især plantet i kystegne, hvor rødgran har svært ved at gro.
Skovbrug
Thuja er et skyggetræ. Da træet blev indført til Danmark i 1853, var det kun som prydtræ til parker og kirkegårde. Nu bliver thuja også plantet på grund af veddets gode egenskaber og fordi det vokser hurtigt. Thuja bliver blandt andet brugt til at plante under egetræer, der skal have skygge på stammerne, så de ikke danner vanris.
Thuja og dets anvendelse
Ved
Kernen er lysebrun og har et højt indhold af stoffer, der er giftige for insekter og svampe (fenoler og thujaplicin). Det gør veddet meget holdbart, selv uden imprægnering. Splinten er smal og gullig-hvid.
Gode egenskaber
- Thuja´s ved er meget holdbart. Kerneveddet har næsten ubegrænset holdbarhed, selv i fugtige omgivelser. Træet kan derfor bruges ubehandlet udendørs
- Thuja´s ved er let og sejt
- Veddet svinder kun lidt ved tørring (7 procent)
Dårlige egenskaber
- Thuja´s ved er ikke særlig stærkt.
- Thuja´s stamme er kegleformet. Når man skærer planker af en stamme, vil fibrene derfor løbe skråt i planken.
Anvendelse
Thuja er utroligt holdbart. Derfor bliver det brugt udendørs til vinduesrammer og til beklædning af huse. Det bliver også i stigende grad anvendt til hegn, legepladser og havemøbler. Thujas stammer kan bruges til skibsmaster, fordi veddet er så let og sejt. Træets stedsegrønne løv bliver også brugt til pyntegrønt.
Vi har endnu ikke rigtig vænnet os til thuja i Danmark. Faktisk kan træet bruges ligesom cypres.
Thujas historie
Historie og udbredelse
Thuja vokser naturligt i et smalt bælte langs stillehavskysten i det nordvestlige Amerika. Træet blev indført til Danmark som prydtræ til parker i 1853 – og fra omkring 1880 begyndte man at dyrke det i skovene.
Thuja stammer oprindeligt fra Nordamerika. Her kan træet blive 60 meter højt og opnå en diameter på 5-6 meter. Men så er det også mere end 1000 år gammelt.
Historier om thuja
Kano-træ
Indianerne i Nordamerika byggede tit deres kanoer og totempæle af thuja. Det var på grund af træets store holdbarhed.