Træer er forskellige

Formål

Eleverne skal arbejde med enkel måling af træers omkreds ved brug af snor og centimeter-målebånd, anslå træers højder og undersøge om der er sammenhæng mellem højde og omkreds. Desuden skal de søge efter mulige mønstre i træernes bark.
 

Forberedelse

Find et godt sted
Find et mindre område i den lokale skov, der er egnet og afgrænset. Det skal være et område, hvor forskellige træartsbevoksninger grænser op til hinanden, f.eks. bøgeskov, rødgranskov, egeskov og evt. også blandingsskov.

Lær træer at kende
Lær selv et antal forskellige træarter at kende, inden du tager eleverne med ud i skoven. Du kan bruge opslagsbøger - og Skoven i Skolens Leksikon.

Tegn skemaer
Eleverne tegner nedenstående skema hjemmefra, som de skal udfylde med deres målinger i skoven.
 

Sådan gør du

A. Træers omkreds
Når I ankommer til skoven, gennemgår du måleområdet og hvad der afgrænser det, så alle forstår det. Hver elevgruppe får tildelt en bestemt træartsbevoksning - og samtidig giver du gruppen et stykke snor og et målebånd med besked på at finde de tre tykkeste træer i deres område.

Elever måler et træs omkreds
Tegning: Eva Wulff

Omkredsen skal måles i ca. 1½ meters højde. Eleverne skal først gætte omkredsen og derefter bruge snoren til at måle omkredsen på forskellige træer i deres område. Et 1½m-målebånd er ikke altid tilstrækkeligt, så derfor måler eleverne bagefter snorens længde med målebåndet. Hjemmefra skal eleverne have lavet nedenstående skema, som de skriver resultaterne ind i.

Eksempel:

B. Træers højde
Er det træ med den største omkreds mon også det højeste?
De udvalgte træer skal kunne ses i fuld højde på afstand. Eleverne anslår et træs højde på følgende måde:

To lige høje elever arbejder sammen på den måde, at den ene lægger sig med fødderne mod træet - og den anden stiller sig (ret op) ved den enes fødder (så de sammen danner en ret vinkel). De skal være på netop den afstand af træet, at den liggende lige kan se træet top over hovedet på den stående. Træets højde vil være lig med afstanden fra træet til den liggendes hoved. Eleverne kan måle den med 1-meter skridt.

Træhøjde
Tegning: Eva Wulff

Hvor højt er træet? Gæt først og mål derefter. Gæt og målt højde skrives ned i måleskemaet ovenfor.

Opsummering af A og B
Elevgrupperne samles efter at have arbejdet et stykke tid i deres område. Grupperne sammenligner deres forskellige resultater for de forskellige træer.

• Hvilken træ-arter er det tykkeste? Det næst-tykkeste? Det tredje-tykkeste?
• Hvordan står disse træer placeret?
• Er der andre træer tæt på dem?
• Står de alene, tæt sammen eller i udkanten af skoven?

C. Barkmønstre og gnidetryk
Med papir og en farve udvælger hver elevgruppe nu et særligt træ i deres område.

Eleverne arbejder sammen med at tage aftryk af barken ved hjælp af gnidetryk (det er ikke lige nemt på alle slags træer!). To elever holder papiret stramt over barken, medens en tredje elev forsigtigt gnider mønstret af med kanten af farvekridtet.

Alle elever i gruppen skal lave et barkaftryk, men sørg for at nogle vælger unge træer og andre vælger gamle træer af samme art i deres område. Skriv elevnavne, træart og om træet er ungt/gammelt på papirerne.

Er der forskel på barken afhængigt af træets alder?

Barkaftryk
Tegning: Eva Wulff

Kig på barkaftryk
Læg alle barkbillederne ud på jorden. Sammenlign også med de andre elevgruppers billeder: Hvad er lighederne - og hvad er forskellene på mønstrene fra de forskellige træarter?

Gemmer der sig nogle mønstre i barkbillederne? Tegn eventuelle mønstre op og fortæl om dem. Hvad ligner de? Brug fantasien – har en træart gemt særlige væsner i barkens billeder. Måske kan man bruge væsnerne til at huske træarten på.
 

Baggrund

Om træers tykkelse
Det er ikke altid alderen, der afgør om et træ blive tykt – eller det tykkeste. Det har selvfølgelig stor betydning, hvilken træart der er tale om – samt de vilkår, som træet er vokset op under - dvs. typen af jordbund, mængden og tilgængeligheden af næringsstoffer, vand, lys og plads. Træer af samme art kan således få meget forskellig udformning, alt efter opvækstvilkårene.

Om træers bark
En træarts bark vil ofte være rimeligt ensartet på træer af samme alder, medens den kan variere efter alderen, dette gælder f.eks. eg og birk. Forskellige træarters bark er ikke ens.

Skovbrug og udtynding
I skovdyrkningen lader man oftest træerne vokse op meget tæt, så de bliver tvunget til at søge op efter lyset. På den måde udvikler de lange lige stammer der er gode til tømmer. Træerne er dog også afhængige af at få lys nok. Derfor bliver der en gang i mellem tyndet ud – dvs. en del af træerne bliver fjernet, så de resterende træer kan få optimale lysforhold. Træerne må dog ikke få for meget lys. Så sætter de sidegrene – og det er ikke godt for det giver knaster i det færdige træ – og forringer derfor træets kvalitet og pris.

Søjlehal
I en bøgeskov er søjlehallen med de høje, lige stammer uden grene et udtryk for denne kultur-dyrkningsform. Bøgetræer vil kun sjældent vokse på denne måde i naturen. Læs mere om dette i Leksikonet under Bøg. Tilsvarende kan ses i andre træartsbevoksninger f.eks. rødgranskoven.