Træets alder

Kort om forløbet

Formål

Eleverne skal arbejde med antal, rækkefølge, tid og årstal.
 

Forberedelse

Lav aftale
Kontakt en naturvejleder eller skovfogeden i den lokale skov - og lav aftale om fældning af et eller flere egnede træer. Da antallet af årringe bør være rimeligt overskueligt og let at tælle for aldersgruppen, vil det nok være en fordel at det er grantræ, da disse ikke bliver lige så gamle som f.eks. bøgetræer – og dermed har et færre antal årringe.

Alternativt kan det være udtynding i en bevoksning, hvor træerne har en rimelig alder (20-40 år). Bed om også at få udskåret en skive til at tage med tilbage til skolen.
 

Sådan gør du

Se et træ blive fældet
Oplev fældningen på sikker afstand og fra den "rigtige" vinkel, så I ser træet falde. Det vil være en fordel, hvis der er eller bliver fældet flere træer, så eleverne i små grupper kan arbejde med en egnet træstub. I kan også bruge stammestykker ved vejen eller i en træstak.

Tegning: Eva Wulff

Undersøgelser
Eleverne skal nu finde ud af:

1. Hvor gammelt blev træet?
   Gæt først og tæl derefter årringene. En årring består inderst af en lys del (vårved) omgivet af en mørk, smallere del (høstved). Tæl de mørke årringe.
2. Find årringen for det år du blev født.
   Tæl årringene fra barken og indefter. Markér med en kortnål.
3. Hvor mange år er træet ældre end dig?
4. Find årringen for det år hvor du begyndte i skole. Sæt en kortnål.
5. Hvilket år spirede træet?
6. Hvis årringene ikke er lige brede, så er træet ikke vokset lige meget hvert år.
   Mål nogle brede og smalle årringe. Hvor meget måler den bredeste årring? Den smalleste?
7. Hvilket årstal er træet vokset ekstra meget?
8. Hvilket årstal er det vokset meget lidt?

Sammenligning
Sammenlign grupperne undersøgelsesresultater m.h.t. 1, 5, 7 og 8. Hvis f.eks. der er mange ens resultater i 7 og 8, så prøv senere på skolen at finde ud af, hvordan vejret var i disse år/somre.
 

Baggrund

Om årringe
Træer vokser ikke kun i højden, men også i bredden, således at de i hver vækstsæson lægger en årring til. Den enkelte årring består af to zoner: inderst en ring af lyst vårved med en ring mørkt høstved yderst (se tegning øverst).

Vårved og høstved
Vårvedet bliver dannet om foråret, hvor træet danner nye blade og skud. På det tidspunkt er behovet for vand stort, og vårveddet opbygges derfor at tyndvæggede celler, som gør vandtransporten lettere. Senere, når bladene og de nye skud er dannet, bliver behovet for vandtransport mindre, og der dannes derfor mere tykvæggede celler – det såkaldte høstved – som med sin tætte struktur er stærkere end vårveddet.

De gode år
I år med tilpas varme og nedbør samt tilgængeligt næringsstof sker der en ekstra stor tilvækst, dvs. der bliver dannet en bredere årring.