Havet kan spises - tang
Forberedelse
- Planlæg, hvor I vil tage hen
- Beslut om I vil lave chips eller knækbrød.
- Aftal evt. med en naturvejleder
- Medbring sakse, poser eller kurve.
- Print ”Faktaark om blæretang”.
- Print ”Sådan tilberedes tangchips” eller ”Sådan tilberedes knækbrød med tang”.
Opgaven
Blæretang ( Fucus vesiculosus ) er af de mest udbredte brunalger i havet i Danmark som, når den danner flydeblærer, er meget let genkendelig. Den er mørkt gulbrun og læderagtig i frisk tilstand. Flydeblærerne bevirker, at den kan holde sig oprejst på det lave vand, hvor den oftest vokser i tidevandszonen. Den tåler at blive udtørret ved lavvande, og en regnbyge tager heller ikke livet af den.
Blæretang kan blive op til 1 m lang, men er typisk noget mindre. Formen varierer meget alt efter voksested, og efter hvor meget vandet bevæger sig. I meget uroligt vand mangler de ellers karakteristiske flydeblærer.
Sådan gør du
Forbered eleverne, så de har viden om blæretang og andre organismer ved havet.
Tag på tur til stranden.
Pluk en pose eller en kurv fuld af blæretang. Blæretangen skal være frisk og ikke samlet op fra stranden – den må ikke lugte! I må plukke til eget forbrug. Medbring en saks og klip kun det af tangen som du kan bruge - de yderste 2-4 cm er bedst.