Plant en skov og pas den
Klassen planter en lille skov og passer den. Forløbet kan bruges med Genplant Planeten.
Kort om forløbet
I forløbet planter klassen træer til en lille skoleskov, eller et læbælte i nærheden af skolen – og passer træerne, så de kan vokse sig store og sunde - og optage en masse CO2.
Der er en masse viden om skovbrug og menneske-natur relationen gemt i at plante og pleje en skov. Vi forsøger i forløbet at beskrive en del af denne viden kort og klart – og håber at du som lærer vil formidle den videre til eleverne, i løbet af jeres arbejde med skoven.
Formål
- at eleverne lærer at plante træer.
- at eleverne lærer at pleje et lille naturområde.
- at eleverne lærer om klima.
Forberedelse
Bestil træer i en planteskole. Vi håber at kunne gentage træplantningsprojektet Genplant Planeten i 2015, 2016 og 2017. Og vi håber at kunne dele gratis træer ud til de skoleklasser, som har lyst til at plante træer for et bedre klima. I 2009 og 2010 plantede 55.000 elever 180.000 træer over hele landet i forbindelse med Genplant Planeten.
Senere opstår måske andre muligheder for at få gratis træer. Ellers må skolen betale træerne – de er ikke så frygteligt dyre. I kan også finde træfrø og så jeres egne træer.
Areal
Find ud af hvilket areal som skal tilplantes. Arealet skal forberedes, enten pløjes, harves eller graves igennem, så det er klar til at blive tilplantet. Tal evt. med en lokal landmand om I kan få hjælp – eller kommunen. Fjern ukrudt – især græs – så godt som det lader sig gøre. Der er ikke behov for gødning.
Jordbund
Træer er levende organismer, som er tilpasset forskellige typer af jordbund. Det er vigtigt at vælge træer som passer til jordbundsforholdene, så træerne kommer til at vokse godt. I forbindelse med Genplant Planeten 2009 og 2010 kunne man bestille tre forskellige plantesække, som passer til tre forskellige typer af jordbund. Her kan I se dem som eksempler på plantepakker, som passer til forskellig jordbund.
Pakke 1:
Våd jord (jord med stor tilgang på vand)
25 Stilkeg
25 Dunbirk*
25 Rødel*
25 Lind
Pakke 2:
Let næringsfattig jord (sandet og lettere jord)
25 Vintereg
25 Vortebirk*
25 Fuglekirsebær*
25 Skovfyr
Pakke 3:
Stærk næringsrig jord (lerholdig og stivere jord)
25 Stilkeg
25 Bøg
25 Ahorn*
25 Avnbøg*
Ammetræer og blivende træer
Som du kan se indeholder hver plantesæk fire forskellige træarter. De arter som er mærket med en stjerne * er hurtigvoksende arter. De vil hurtigt gro og skabe kronelag og et stabilt skovklima. Disse træer kalder man i en kultur for ammetræer. De passer på de blivende træer mens de vokser. Når de blivende træer er store nok, tynder man ammetræerne ud, hvor der er behov for det.
Planlæg jeres skov
I kan med fordel planlægge, hvordan I vil fordele planterne i jeres nye skov. Mål evt. arealet op og tegn en skitse/plan før I går i gang.
De små træplanter skal sættes med en afstand på mellem 125 cm og 150 cm og helst i så lige rækker som muligt. Hvis planterne står på lige rækker, er de lettere at få øje på, når man skal færdes imellem træerne. Dermed ødelægges færre planter, når børnene skal luge ukrudt omkring træerne eller bruge den unge skov som klasseværelse.
Det kan være en fordel at blande træerne, så de blivende træer bliver fordelt jævnt over det areal som skal tilplantes. Forestil jer skoven, både som ung skov og som gammel skov – og diskuter, hvordan I gerne vil have den til at se ud.
I jeres planlægning kan I også tage hensyn til, om der skal være en bålplads, en shelter eller andet i skoven. Husk dog, at de første 5 år vil de nye træer let kunne trampes ned, hvis der er for meget trafik omkring dem.
Der skal luges omkring de små træer.
Foto: Martin Einfeldt.
Sådan gør I
Snit målepind
Hvis I har fundet ud af, at jeres planteafstand skal være f.eks. 140 cm, så bed nogle af eleverne om at snitte målepinde på 140 cm.
At plante et træ – og en skov
Lav rækker med afmærkningspinde og snor – og vis børnene, hvordan de planter et træ, så det gror. Det kan du læse mere om i aktiviteten ”Plant et træ”.
Eleverne planter langs snoren og bruger deres målepinde til at finde afstande.
Et træ til hvert barn
Når I har plantet alle træerne, kan hver elev vælge sig et træ, som han eller hun vil have som sit. Snit evt. en lille pind flad og skriv navn på pinden med en blyant. Stik navnepinden i jorden ved træet. En lærer bør også notere, hvilket træ der hører til hvilket barn på et stykke papir, så der ikke kan opstå tvivl.
Der er masser af læring i et træ. Eleverne kan måle sig selv og træet og notere det i kopiarket ”Mål dig selv og dit træ” – og følge træet og deres egen højdeudvikling over de næste år (se kopiarket i højre margin). Til arbejdet med træerne kan du bruge mange aktiviteter du finder på hjemmesiden. (Vi har også samlet meget mere om det arbejde i bogsystemet ”Børn og Træer – natur-teknik i naturen” for 1. – 6. klasse, som du kan finde som pdf-fil på linket - eller købe billigt på info@skoven-i-skolen.dk)
At passe en lille skov
Lug omkring træerne
De første 3 til 5 år er de vigtigste, med hensyn til at pleje jeres skov. Det er vigtigt at I luger omkring træerne – dvs. sørger for at de ikke gror til i græs og ukrudt, som let kan komme til at stjæle næring fra jorden, som jeres træer skal bruge – og evt. også lys fra de små træer, så de ikke vokser ordentligt. Klassen kan f.eks. bruge nogle timer på at luge i foråret i slutningen af april, lige før sommerferien i juni og efter sommerferien i august.
Beskyt de små træer
Ud over ukrudt, kan de nye træer have flere fjender i naturen. Her er et kort oversigt over de vigtigste af fjenderne – og hvad I kan gøre for at beskytte træerne:
- Hjortebid
Hvis jeres nye skov befinder sig på landet med marker eller skov omkring, kan hjortevildt finde på at spise knopperne på de små træer om vinteren og i foråret. Skovens folk sætter hegn om de nyplantede træer – og lader det blive der til træerne er blevet så høje, at hjortene ikke kan nå kronen. Hegnet er stormasket og sat op på egepæle – og det er et stort arbejde at sætte sådan et hegn op. Der er flere alternativer. Køb hjortetaksolie og smør det på knopperne om vinteren. Det lugter og smager afskyeligt – og man bruger det til at forhindre bidskader. Sæt et lille hegn om hvert træ – eller et planterør – til træet er stort nok. - Mus
Mus kan gnave af barken omkring træernes rodhals i en sådan grad at træerne kan dø af det. Hvis Jeres skov ikke bliver holdt ren for græs, vil musene kunne færdes frit i beplantningen, uden at rovdyr som tårnfalk, musvåge, ugler og ræv kan fange og spise dem. Derfor er det vigtigt at luge græs og andet ukrudt i Jeres skov. Sæt evt. også kasser op til ugler og rovfugle i store træer i nærheden.
Tynd ud i skoven
Efter en 8 til 10 år – alt efter træernes vækst og hvor mange træer der har overlevet de første år – er det tid til at tynde ud i træerne. På dette tidspunkt skal I vurdere, hvor tæt træerne står og hvordan de er fordelt på stykket, og evt. vælge nogle træer ud som skal fjernes. Træerne skal have ”albuerum” for at trives optimalt og I bør fjerne nogle af træerne, hvis træernes kroner er vokset ind i hinanden. Ofte vil man tage de dårligste træer ud: træer med bidskader, skæve træer osv. Er mange træer døde eller er opstartsfasen gået meget langsomt, pga. manglende pasning og pleje, så skal der måske slet ikke fjernes nogle og beslutningen kan udskydes.
Træerne vil vokse jævnt de første mange år og spørgsmålet om tynding bliver aktuelt, på det ene eller andet tidspunkt. Spørg gerne en fagmand til råds, hvis det er for uoverskueligt.
Hvad kan I bruge træet til
Det træ I tynder ud, kan I bruge til at bygge bivuakker eller shelters af – eller bruge til brænde på jeres bålplads. Kig også i UV-forløb efter sløjdideer i frisk træ.
Baggrund
Skoleskov
Det er oplagt at plante en skoleskov eller et grønt klasseværelse, som I kan tage i brug, så snart at træerne har vokset sig så store, at eleverne ikke utilsigtet tramper dem ned (typisk efter 5 år).
Skoleskoven kan I bruge til ude-undervisning og udeskole på alle klassetrin. Du kan finde en masse ideer til arbejdet med en skoleskov i forløbet ”Lav en skoleskov” og på resten af hjemmesiden her.
