Strand og bølger

Undersøg stranden og lav et tværprofil. Undersøg planterzoner, bølger og strandens sten. Geografi, biologi og fysik/kemi ved havet.
Strandens planter - marehalm og den hvide, den grønne og den grå klit.

Kort om forløbet

I dette forløb arbejder vi med blandede aktiviteter ved stranden, som berører såvel geografi, biologi og fysik/kemi. Vi arbejder med strandens profil og de forskellige zoner stranden kan deles ind i ud fra vegetationen. Og vi arbejder konkret med bølgelænger, bølgehøjder og bølgehastigheder. Der er også indlagt en lille ekstraaktivitet om strandens sten, som kan bruges, hvis nu en af grupperne bliver hurtigt færdige.

strand-zoner-astrand-bhvid-cgron-dgraa-2248_0.jpg
Strandens zoner: A: Stranden. B: Hvid klit. C: Grøn klit. D: Grå klit. Tegning: Eva Wulff.

Formål

  • at eleverne lærer hvordan man laver simple topografiske opmålinger
  • at eleverne laver iagttagelser af strandens zoner og overfører dem til et kort
  • at eleverne arbejder med planters levevilkår og tilpasninger
  • at eleverne lærer om bølger på en håndgribelig måde

Forberedelse

Forberedelse inde
Det vil være en god ide at have snakket om landmåling og korttegning, om planters levevilkår og tilpasninger, om bølgetop, bølgedal, bølgehøjde, bølgelængde, bølgehastighed og eventuelt om sedimenttransport ved stranden.

Forberedelse ude
Find en lokalitet, der egner sig til forløbet – helst en strand med en passende hældning og med klitter med vegetation. Hvis der er skrænter giver zoneringsøvelsen ikke så meget mening i forhold til planternes fordeling.


bolger-tegning-2284_0.jpg
Bølger - og de begreber vi knytter på dem. Tegning: Eva Wulff.

Sådan gør I

Grupper og organisering
Undervisningsforløbet består af tre aktiviteter, der hver varer ca. 45-60 min. Det er bedst at dele klassen i et passende antal hold, som arbejder forskudt hen af stranden med aktiviteterne i den rækkefølge, de er nævnt nedenfor. Hvis det er et problem at skaffe grej nok, kan grupperne starte med at måle et strandprofil op og tegne kortet - og derefter skiftes til at lave zoneringen og bølgemålingerne.

Fire værksteder
Her er en oversigt over forløbets fire værksteder. Du kan finde et kopiark til hvert værksted, som både fungerer som lærervejledning og aktivitetsark for eleverne. Kig i højre side. 
  • Standens tværprofil
  • Strandens plantezoner
  • Bølger og bølgebevægelser
  • Mix og match stenøvelse eller stenbingo (kan bruges hvis nogle af grupperne bliver hurtigt færdige)
strand-tvaerprofil-1967_0.jpg

Tværprofil af kyst. Tegning: Eva Wulff.

Ideer til flere aktiviteter

Bølgernes transport af sand, grus og sten
I kan med fordel arbejde videre temaet bølgetransport. Bølgerne har en utrolig evne til at transportere materiale (sand, grus og sten) langs stranden. Nogle gange kan man få en fornemmelse af i hvilken retning materialetransporten går, blot ved at iagttage om bølgernes tilbageløb bevæger sig i en bestemt retning. I så fald er det denne retning materiale transporteres i.

Hvis der er kystsikring ved stranden, kan I også se om materiale aflejres på den ene eller den anden side af sikringen. I kan lave jeres egen lille høfde, ved at banke en plade lodret ned i sandet. Pladen være placeret, så den starter ved kanten af opskylszonen og rækker mindst en halv meter ud i vandet. Efter en halv eller en hel time kan I kigge på pladen og se, hvilken side der er aflejret materiale på - og hvilken side der er eroderet materiale fra.

Vind
Som supplement til de beskrevne aktiviteter vil det være rigtig fint også at måle vindretning og vindhastighed. Så kan eleverne sammenligne retning på bølger og på vinden, og se om der er en sammenhæng. Og I kan snakke om pålandsvind og fralandsvind og hvad der mon giver de største bølger.

Fælles mål

Geografi
  • kende til dannelsen af bjergarter samt have kendskab til almindelige forekommende bjergarter og mineraler i Danmark (9. klassetrin)
  • give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning (8. klassetrin)
  • anvende kort og data som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål som klimaændringer, landskabsdannelse, plantevækst, levevilkår, handel, bæredygtighed, infrastrukturer og fysisk planlægning
  • foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, jordbundsbestemmelser, stenbestemmelse, trafiktælling, infrastruktur, bykartering og bosættelsesmønstre, informationssøgning og statistiske undersøgelser i lokalområdet og på ekskursioner (8. klassetrin)
Biologi
  • give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur
  • forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer
  • give eksempler på hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysisk-kemiske forhold
Fysik
  • benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser
  • planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr