Børn og unge - fysisk aktivitet, fitness og sundhed

Lægerne Bengt Saltin og Bente Klarlund Pedersen skriver om udviklingen i børn og unges fysiske aktivitet gennem de sidste 50 år - og de konsekvenser det har.
Foto fra forsiden af Sundhedsstyrelsens rapport.
Et meget spændende særtryk af en del af publikationen "Fysisk Aktivitet - Håndbog om forebyggelse og behandling", der er udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2004.
 
Særtrykket sammenfatter den viden, der findes om betydning af bevægelse for børn og unges fysiske og mentale udvikling - samt konsekvenserne af, at vi gennem det sidste halve århundrede bevæger os mindre og mindre. 
 
Særtrykket konkluderer bl.a. at "danske børn bliver mindre fysisk aktive under deres opvækst med et mere markant fald fra 10-årsalderen og derefter. Det er den fysiske aktivitet ved høj intensitet som bortfalder samtidigt med, at dagen fyldes med flere helt inaktive perioder så som at sidde foran en skærm".
 
Særtrykket konkluderer også at "børn der er fysisk aktive, har større selvtillid og højere stresstærskel end inaktive børn. Børn, der bruger mere tid på fysisk aktivitet end gennemsnittet, klarer sig godt i de boglige fag".
 
En anden konklusion: "Vægtbærende fysisk aktivitet i barndommen (før puberteten) er helt afgørende for knoglesundheden og man kan kun i ringe omfang kompensere for manglende fysisk aktivitet tidligt i livet, når man er blevet voksen". 
 
Og endnu en: "Der er evidens for, at børns fitness niveau er af betydning for deres fremtidige sundhed og at konditionsgivende aktiviteter bør fremmes. Der er indirekte evidens for, at antallet af timer, hvor børn er helt stillesiddende, er sundhedsskadelige og at mængden af stillesiddende tid, f.eks. foran en skærm, bør begrænses."
 

Fakta om udgivelsen

Særtrykket er udarbejdet af lægerne Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin og er en del af en større udgivelse, der kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller købes på Schultz Forlag for 99 kr.
 
Udgiver:
Sundhedsstyrelsen
Center for Forebyggelse
Islands Brygge 67
2300 København S
Tlf.: 7222 7400
E-mail: sst@sst.dk
Hjemmeside: www.sst.dk