Didaktik - Dansk
Afsnit om modersmål fra Arne N. Jordets undersøgelse af udeskolens didaktik.
Modersmål - norsk eller dansk
Kapitlet her er venligst udlånt fra "Lutvann-undersøkelsen, Delrapport 2". Det er skrevet til faget norsk og tager udgangspunkt i det norske læreplanværk fra 1997 (L97) - men indholdet kan med et minimum af abstraktion overføres på danske forhold for faget dansk. Her er masser af inspiration at hente til udeskoledidaktik for dansk.
Kapitlet er inddelt i fem underafsnit. Klik på det du har lyst til at læse.
- L97 og norsk
- Grundlæggende læse- og skriveoplæring i udeskole
- Lytte og tale
- Læse og skrive
- Kundskab om sprog og kultur
L97 og norsk
Sproget er menneskets vigtigste kendetegn. Som fag i skolen har norsk flere mål:
- Det omtales i L97 som et oplevelsesfag, hvor eleverne skal have oplevelser i mødet med litterære tekster.
- Det er et dannelsesfag, som skal bidrage til at give børn en tryg kulturel identitet.
- Det er et kulturfag i den forstand, at eleverne skal have kundskaber om egen og andres kulturer.
- Det er et kommunikationsfag, hvor eleverne skal dygtiggøre sig i at kommunikere med andre skriftligt og mundtligt.
Norskfaget favner således vidt, og er et dynamisk, helhedsorienteret fag, som berører eleverne på mange planer. I L97 består Norsk af tre store og vidtfavnende målområder:
- Lytte og tale
- Læse og skrive
- Kundskab om sprog og kultur
Lærerne bruger de samme målområder, når de planlægger, gennemfører og reflekterer omkring norskundervisningen som en del af udeskolen. De understreger samtidig norskfagets dobbelte betydning:
-
Barnets kognitive og sociale udvikling og udvikling af identitet
Dette handler om den betydning kommunikation og sprogbrug har for børns kognitive og sociale udvikling og udvikling af identitet. Her lægger lærerne et bredt dannelsesperspektiv til grund for deres tænkning. Denne betydning af kommunikation og sprogbrug anses for at være en del af skolens almene dannelsesopgave. Dette opfatter lærerne derfor som et fælles ansvar for alle lærere på skolen, uafhængigt af hvilket fag de underviser i.
-
Den instrumentelle betydning - Norsk som skolefag
Det er denne betydning af norskfaget vi skal se nærmere på i det følgende. Dette handler om norsk som skolefag, hvor eleverne skal lære sig at bruge sproget mundtligt og skriftligt og få kundskaber om sprog, kultur og litteratur. Selv om elevernes mundtlige og skriftlige sprogbrug opfattes som et vigtigt almendidaktisk anliggende af Lutvann-lærerne, er det åbenbart, at det også er en vigtig del af norskoplæringen, fordi disse perspektiver fremstår som egne målområder i norsk.
Den grundlæggende læse og skriveoplæring er tæt knyttet til norsk som skolefag. Jeg vil i det følgende se nærmere på, hvilken betydning udeskole har i denne sammenhæng, før jeg tager fat på norskfaget i almindelighed.
Grundlæggende læse og skriveoplæring i udeskolen
Den grundlæggende skrive- og læseoplæring handler om at lægge fundamentet for barnets videre skolegang. Dette starter første skoledag.
Lærerne fremhæver kommunikation og sprogbrug eller sprogindlæringen som en grundsten i læse- og skriveoplæringen. Det handler om at forstå, høre og se ordene som (konkrete) fænomener, begreber og ordbilleder. Arbejdet med enkeltordene, begreberne, er en vigtig del af dette. Den grundlæggende skrive- og læseoplæring bygger i høj grad på legebaserede tilnærmelser gennem aktiviteter som kræver aktiv brug af sanserne, social interaktion, samtale og dialog.
Læring gennem leg og aktiv brug af sanserne
Ugens bogstav er et vigtigt didaktisk greb i den grundlæggende læse og skriveundervisning i udeskole. Lærerne har et stort repertoir af aktiviteter, som de bruger i undervisningen. I samlingsstunder lærer eleverne sproglege, som rim og remser, som de siger højt sammen, de synger sange og i grupper leger de klappelege, sanselege og sanglege, som fremhæver det aktuelle bogstav de arbejer med. På vandring i naturen skal eleverne lede efter og finde ting som har en bestemt farve, form eller størrelse som begynder med ugens bogstav. De skal også lave bogstaverne med deres egne kroppe, eller ved at arbejde sammen i grupper eller med ting i naturen.
Lærerne lægger også op til aktiviteter, hvor eleverne skal bruge sanserne. Eleverne skal lugte til, føle på, smage, lytte, se og beskrive - og så forklare, hvad de har oplevet. De ord og begreber som børnene lærer, bygger dermed på selvoplevede, konkrete fænomener og oplevelser. Denne konkretisering er et vigtigt grundlag for det videre arbejde. Lærerne læser også eventyr og fortællinger højt for eleverne. Indholdet er bevidst valgt, ikke bare i forhold til det aktuelle bogstav, men også i forhold til det overordnede tema, som klassen arbejder med.
I 3. klasse bruger lærerne læsekort, som læreren har lavet. Læsekortene er laminerede kort med ord på. På den ene side er ordet kombineret med en illustration, mens ordet står alene på den anden side. Ordene hænger sammen med ugens tema og er også ofte fænomener, som eleverne vil kunne opleve på lejrpladsen. Eleverne kan på denne måde se, hvordan ordene de arbejder med fremstår i den sproglige symbolverden. De gennemfører også rebusløb ude, som kræver at de skal læse, forstå, svare, skrive og læse højt, for at kunne gennemføre aktiviteten.
Samtalen
Samtalen har en meget vigtig funktion i dette arbejde. Lærerne lægger stor vægt på at tale med eleverne om det de ser og om det de gør i udeskolen - både undervejs, mens eleverne er i aktivitet - og i samlingsstunderne bagefter.
Samtalerne undervejs har ofte et spontant præg, hvor lærerne opsøger eleverne, mens de arbejder med opgaver eller er i leg. Lærerne er ofte målrettede, når det gælder hvilke elever de henvender sig til. Det kan være elever som har specielle behov og som de ønsker at stimulere specielt - eller elever som de ser falder ud af aktiviteterne og som de forsøger at lede ind i elevfællesskabet igen. Ved at opsøge eleverne og være nærværende gør lærerne sig også tilgængelige for dialog og samtale med elever, som har behov for kontakt, eller som af forskellige grunde ønsker at snakke med læreren, eller bare ønsker at spørge om noget.
Andre gange vandrer lærerne rundt og observerer på afstand eleverne i aktivitet. Det giver også læreren oversigt over, hvordan eleverne arbejder, hvilke ting som sker og dermed impulser som han eller hun tager med sig.
Når elever og lærere samles rundt om lejrbålet i samlingsstunderne, eller når de kommer ind i klasseværelset, videreføres oplevelserne og aktiviteterne gennem samtaler. Da snakker elever og lærere sammen om det de har set, gjort og oplevet i udeskolen.
Inde
Inde arbejdes der på to planer.
a) Der er en forberedelsesfase, hvor eleverne læser de ord de skal arbejde med ude. På den måde får eleverne et ordbillede af begrebet.
b) Efter udedagen følges udeaktiviterne op både mundtligt og skriftligt gennem forskellige former for bearbejdning:
- Lærer og elever samtaler om det de har oplevet ude.
- Børnene formulerer ord og sætninger, som læreren så skriver på tavlen. Eleverne læser derefter sætningerne højt sammen.
- Eleverne dikterer også nogle gange "klassens fælles fortælling". Efter en samtalefase skriver læreren historien ned efterhånden som den tager form, læser lidt og skriver videre efterhånden som eleverne dikterer. Nogle gange kan dette udvikle sig til en spændende fortælling.
- Læreren skriver ting på tavlen som er aktuelle at arbejde med.
- Eleverne tegner og skriver i deres arbejdsbøger.
Progression
Kun nogle få elever skriver selv i 1. klasse. I 2. klasse oplever lærerne at situationen er en anden. Da skriver eleverne i høj grad selv - nogle gange lange historier. Bearbejdningen af udedagen i 1. og 2. klasse foregår i høj grad som en fælles aktivitet i klassen med læreren som "sekretær" ved tavlen. Dette fungerer som en log for udedagen, hvor klassen i fællesskab opsummerer, hvad eleverne har gjort og lært på den aktuelle dag.
I 3. klasse introduceres eleverne for Stikordbogen, en enkel notatbog, som skal hjælpe eleverne til at fokusere på og huske skoledagens indhold gennem stikord eller nøgleord, som de skriver ned. Denne bog bruger eleverne, når de i næste omgang skal udforme den skriftlige tekst i Udeskolebogen. Her skal eleverne skrive og tegne - og give en samlet præsentation af, hvad de har set, gjort og oplevet i løbet af dagen ude.
Det er vigtigt for eleverne at se og opleve, at deres egne tanker bliver til en skriftlig tekst. I denne proces er det væsentligt med et individuelt fokus. Lærerne følger hver enkelt elev - og korrigerer og retter for at stimulere den enkelte elevs sprogudvikling. Dette skrivearbejde foregår altså hovedsageligt inde, men bygger på oplevelserne ude.
Lærerne oplever at udeskole bidrager til, at de kan tilpasse denne undervisning til den enkelte elev på en bedre måde. Ude opdager de lettere elevernes behov, styrker og svagheder og de kan dermed forholde sig til eleverne enkeltvis, uden at det bliver synligt for gruppen.
Det hele hænger sammen
Vi ser altså, at udeskolen og aktiviteterne inde i klasseværelset er knyttet tæt sammen og udgør dele af en helhed. Denne helhed kan beskrives på to måder:
| ... Inde - Ude - Inde ... |
eller
|
... Ude - Inde - Ude ...
|
Spørgsmålet er altså, hvor man vælger at starte. Læringen knyttes til følgende hovedaktiviteter: Snakke - Læse - Skrive - Handle. Hvad der kommer først og sidst i denne kæde er ikke altid så vigtigt. I virkeligheden hænger dette nøje sammen og er dele af en kontinuerlig læreproces. Sammenhængen kan illustreres sådan:
Figur - skan in fra bog
Figur 1: En læringsspiral for læse- og skriveundervisningen i udeskole.
I bearbejdningen af udedagene bruger eleverne efterhånden skriftlige kilder i større og større grad. De opsøger biblioteket eller finder frem til kilder på andre måder, leder i bøger og finder frem til læsestof, som giver svar på de spørgsmål, de arbejder med. På denne måde bliver udeskole en integreret del af en hel læring, hvor ude- og indeaktiviterne hænger sammen.
Lytte og tale
Forholdene for samtale er rigtig gode i udeskolen, både samtalen børnene imellem og mellem børn og voksne. Lærerne bruger en række indfaldsvinkler for at stimulere og tilrettelægge aktiv brug af det mundtlige sprog gennem læringsaktiviteter, hvor eleverne skal lytte og tale. Dette er hovedsageligt i lærerstyrede og -tilrettelagte oplæg, som gerne foregår i samlingsstunder på lejrpladsen.
- Lærerne læser forskellige litterære tekster højt, f.eks. myter, eventyr, sagn og børne- og ungdomslitteratur fra fædrelandet og fra fjernere himmelstrøg.
- Eleverne læser højt af tekster, de selv har skrevet.
- Klassen gennemfører legebaserede aktiviteter med ord, lyde og rytmer gennem rim og remser, klappelege osv.
- Eleverne synger forskellige typer af sange sammen.
- Lærere og elever taler sammen om oplevelser de har haft i udeskolen, eller om litterære tekster, som børnene har arbejdet med eller lyttet til i højtlæsning. Dette giver det enkelte barn anledning til, og træning i, at udtrykke sig mundtligt.
- Eleverne fremfører enkle rollespil og dramatiseringer, hvor den enkelte får anledning til at udfolde sig for klassen.
I tillæg foregår der megen mundtlig samtale eleverne imellem og mere spontant mens børnene går til og fra lejrpladsen, mens de arbejder i grupper med forskellige opgaver, mens de leger osv.
(Jeg henviser for øvrigt til kap. 7.2 (I Lutvann-undersøkelsen)(Her må den interesserede selv få fat på rapporten (red))), hvor dette er omtalt mere fyldestgørende. Arbejdet med dette målområde er også berørt i afsnittet ovenfor i forbindelse med den grundlæggende læse- og skriveundervisning.
Læse og skrive
Læsning og skrivning er aktiviteter som også til en vis grad gennemføres ude, først og fremmest læsning, og som regel i forbindelse med samlingen på lejrpladsen.
Læse
Nogen gange læser eleverne tekster hver for sig, eller de læser højt for hinanden af medbragt litteratur eller ting de har skrevet selv. Dette foregår i fortællestunder, når klassen er samlet på lejrpladsen. På denne måde har fortællingsdidaktikken en central plads i udeskolen. Litteratur, eventyr, myter og sagn formidles i høj grad på denne måde i samlingsstunder på lejrpladsen.
Med ud har eleverne også opslagsbøger, faktabøger og andet lærestof, som de slår op i, når de arbejder med de opgaver de har fået.
Ved dramatisering af forskellige litterære tekster i udeskolen skal eleverne have læst teksten først.
Orienteringsløb eller naturstier er en anden didaktisk indfaldsvinkel som giver mulighed for at læse og samarbejde om opgaver, samtidig med at børnene gennemfører forskellige typer af opgaver.
Skrive
Nogen gange skriver eleverne ude. Det kan være digte, eventyr eller fortællinger. Da kan lærerne opleve gruppen i dyb koncentration om opgaven. Andre gange er det imidlertid ikke lige så naturligt at få gruppen samlet om sådanne aktiviteter. Her må læreren bruge sit didaktiske skøn og afgøre, hvad der er aktuelt at gøre i situationen. Som regel begrænser skrivningen sig til at notere stikord eller nøgleord i Stikordbogen, hvor eleverne gennem nogle udvalgte ord sammenfatter dagens aktiviteter og oplevelser.
Men det er først og fremmest i den videre bearbejdning af udeskolen at skriftligheden kommer fuldt ind. Eleverne skriver inde i klasseværelset efter udeskoledagen i Udeskolebogen, eller hjemme som led i lektiearbejdet. Børnene skriver mange tekster, som tager udgangspunkt i udeaktiviteterne.
Det er en klar erfaring blandt lærerne, at eleverne skriver meget mere og langt bedre tekster, når de kan bruge egne, konkrete oplevelser fra udeskolen som grundlag for skrivningen. Eleverne husker det som er sket - og de formidler i langt højere grad skriveglæde.
Som led i forberedelserne til udedagen bruger enkelte lærere tavlen før de går ud. Mindmaps (tankekort) som skrivemetode er en måde at skabe bevisthed omkring planerne for dagen og forberede eleverne mentalt på dagens opgaver. Andre gange nøjes de med at tale med eleverne om dagens planer.
Tværfaglige tilnærmelser
Mange litterære tekster kan også få en tværfaglig tilnærmelse gennem en temabaseret tilnærmelse. I arbejdet med et tema som f.eks. "Eventyr og trolde" laver eleverne troldeskulpturer af naturens materialer, lærerne læser højt af eventyr som "Drengen som spiste omkap med trolden" og "Troldene i Hedalsskoven" med efterfølgende dramatisering af eleverne, de synger troldesange som "Hokus og Pokus", "Troldemors vuggesang", "Der var en gang en trold, det var en rocketrold...". Her handler det om at se sammenhængen mellem forskellige aktiviteter i forskellige fag og prøve at skabe mening og sammenhæng i aktiviteterne for eleverne.
Genrelære
I den skriftlige bearbejdning af udeoplevelserne kan arbejdet knyttes til forskellige skriftlige genrer. Der fokuseres på, hvad der kendetegner de forskellige genrer - og eleverne får dermed erfaring med hvordan de kan udtrykke sig og bygge tekster op på forskellige måder. Flere genrer benyttes i Udeskolebogen. Nogle er mere almindelige at bruge end andre, og den enkelte genre må også tilpasses elevernes alder og modning:
-
Fortælling
Fortællingen er den frie, personlige og subjektive formidling af udeaktiviteterne, hvor eleverne fortæller om, hvad de har set, gjort og oplevet i løbet af udedagen. Denne genre er meget brugt. Børnene skriver da om faglige aktiviteter, hvem de har arbejdet sammen med, leget med og hvordan de har haft det. -
Eventyr
Børnene bearbejder deres udeoplevelser kreativt, ved at skrive om oplevelserne med eventyrets formsprog. -
Sagn
Sagnet er også en genre som teksterne kan inspireres af. -
Interview
Eleverne gennemfører interview af personer i nærmiljøet, som de aftaler møde med som led i udeskolen. De har da arbejdet med at forberede indholdet i interviewet og at formulere spørgsmål. Materialet bearbejdes bagefter.
Eleverne laver også fiktive interview og refererer indholdet af en udedag på den måde, eller de laver interivew med andre elever. De kan også forme en tekst som et tænkt interview af et træ, et dyr osv. og formidle et ønsket indhold på en sådan måde.
-
Læserbreve
Eleverne former teksten, som om det skulle være et læserbrev i f.eks. en avis, eller gør det rigtigt ved at sende indlægget til avisen. -
Brev
Andre gange formidler eleverne deres oplevelser på en mere personlig måde, med brevet som genre. -
Digt
Digt er en meget brugt genre i bearbejdningen af udeoplevelserne. Eleverne får dermed øvelse i at lære sig digtets mange formsprog som rim og rytme - eller mangel på samme. -
Rapport
Rapportens faste form er, med de specielle krav denne genre stiller til indhold og struktur, også en form eleverne skal lære at beherske. Vejrobservationer, hvor eleverne skal notere dag og dato, samt dagens vejr og temperatur, er et eksempel på en enkel type rapport. Mere omfattende rapporter handler om at redegøre for de faglige, spørgsmål eleverne har arbejdet med i løbet af dagen. -
Novelle
I arbejdet med novellen kan eleverne gengive oplevelsen af en udedag med novellens formsprog. -
Tegneserie
Tegneserie er også en genrer man benytter sig af, og hvor eleverne gennem tegning og tekst skal forsøge at formidle, hvad de har gjort og oplevet ude. -
Reportage
Eleverne arbejder også med denne genre. Gennem reportagen som genre får eleverne træning i at fokusere indholdet og arbejde med formidling gennem avis, radio eller fjernsyn. -
Påstand/Fakta
Dette handler om at arbejde mere konkret med indholdselementer knyttet op mod faglige spørgsmål, hvor det at skille påstande, meninger, opfattelser osv. fra faktaoplysninger er en vigtig pointe. -
Skema
Forskellige typer af observationsskemaer benyttes også for at eleverne skal få træning i at optegne forskellige forhold eller fænomener, som de skal være specielt opmærksomme på og observere i løbet af en udedag, i form af skrift eller afkrydsning.
Kundskab om sprog og kultur
Gennem dette målområde får eleverne kundskaber om modersmålet. De skal lære om hvilken værdi, funktion og opbygning modersmålet har. Dette gøres i udeskole gennem mundtlig samtale og ved at arbejde med tekster eleverne har skrevet. Eleverne opsøger også forskellige læringsmiljøer, hvor de får konkrete møder med andre kulturer og sprog.
Opbygningen af sproget
Udeskolen åbner mange muligheder for at arbejde med opbygningen af sproget, både direkte gennem aktiviteter i udeskolen - og indirekte gennem yderligere arbejde med de tekster eleverne har skrevet i Udeskolebogen.
I udeskolen kan eleverne gennemføre forskellige typer af aktiviteter, hvor de "samler" på forskellige ordklasser.
- Ved at betragte og sanse omgivelserne, kan eleverne skildre og beskrive det, de oplever, gennem ordklassen adjektiv.
- Substantiver finder de ved at sætte ord på de konkrete elementer de ser, samler og føler på i omgivelserne.
- Verber finder de, ved at de én efter én udfører forskellige bevægelser og på den måde mimer eller "udfører" ordklassen verber, hvorpå medelever skal gætte ordet.
- Ordklassen præpositioner kan på tilsvarende måde dramatiseres ved at eleverne en efter en "udfører" et ord, for så at lade andre gætte, hvad de gør.
Teksterne fra udeskolebogen bruger lærerne i anden omgang i klasseværelset. Her kan de arbejde med at gøre teksterne bedre, ved at fokusere på grammatik, tegnsætning, syntaks og genre. De lægger elevernes tekster på overhead og lader eleverne komme med respons og forslag til forbedring både sprogligt og indholdsmæssigt.
Udeskolebogen bruges også til indlæring af forskellige ordklasser. Dette kan gøres ved, at eleverne sætter streger under verber, substantiver, pronomener osv.
Samtale om sprog og kultur
Samlingstedet på lejrpladsen fungerer som et egnet sted for klassesamtalerne omkring dette målområde i norsk faget. Elever og lærere diskuterer da sprog og sprogforskelle, dialekter og forskelige kulture. På en skole som Lutvann med 70 % tosproglige elever er dette et naturligt tema.
Samtalerne kan også dreje sig om forskellige sproglige virkemidler som f.eks. ordbilleder, der tager udgangspunkt i naturen. Gennem udtryk som "blid som et lam", "sulten som en ulv" osv. erfarer lærerne, at børn fra forskellige kulture forstår brugen af ordbilledet, hvis de opfatter fænomenet. Børn fra Albanien er fortrolige med udtrykket "sulten som en ulv", fordi det afspejler et dyr, de kender fra deres hjemland, mens børn fra andre lande har problemer med at forstå et sådant udtryk, fordi fænomenet er ukendt. På denne måde kan eleverne blive bevidste om naturgivne og kulturelle ligheder og forskelle i forskellige lande og diskutere disse.
Elevernes egne oplevelser i naturen er også en egnet måde at forstå og genkende indhold i litteratur, eventyr, sagn og myter, som tager udgangspunkt i naturen og som klassen så i næste omgang kan samtale om.
Fortællinger fra andre kulturer
Ved højtlæsning ude får eleverne forskellige fortællinger fra andre lande. På den måde får de et møde med andre kulturer.
Lokale stednavne
Gennem arbejdet med lokale stednavne i nærmiljøet lærer eleverne den lokale natur- og kulturhistorie på Lutvann og i Oslo at kende.
Biblioteket
Eleverne på Lutvann bruger skolens bibliotek meget som led i bearbejdningen af udeskolen. Biblioteket er en vigtig del af skolen - og eleverne stimuleres til at opsøge biblioteket hyppigt, for at finde frem til aktuelt lærestof. Eleverne skal stimuleres til at arbejde selvstændigt, og vil ofte være at se på vandring mellem forskellige rum og arenaer i deres søgen efter kundskab - med biblioteket som en vigtig arena.
