Spis strandkål
Du kan finde kål på stranden. Strandkål.
Hvad er strandkål
Strandkål er en stor grågrøn kålplante, som vokser på stenede strande. Den er let at kende på sine store grågrønne blade, de fine, hvide blomster med fire kronblade - og sine kuglerunde frugter. Strandkål vokser særligt på strande Øerne og i Østjylland.
Aspargesurt
I gamle dage brugte man særligt stilken af strandkål. Fiskerne dækkede planterne over med sand, småsten og tang - på den måde fik de strandkål til at forlænge stilken, så den blev lang og bleg som asparges. Man har også kaldt strandkål for "aspargesurt".
Her er opskrifter for både blade og stik.
Strandkålssalat
Du skal bruge
Strandkål, citron, honning, dild, vand.
Sådan gør du
Pluk blade af strandkål.
Skyl bladene - og skær dem i strimler.
Bland med en dressing af citron og honning og dild.
Strandkål over bål
Du skal bruge
Strandkål, smør, bålgryde, grydeske.
Sådan gør du
Snit blade af strandkål fint.
Varm smør i en gryde.
Steg strandkålen.
Strandkål som asparges - over bål
Du skal bruge
500 g strandkålstilke, 4 dl olivenolie, 1 dl hvidvinseddike, sennep, salt og peber
Bålgryde, grydeske, fad, skål, ske.
Sådan gør du
Skræl stilke af strandkål og skær dem i 10 cm lange stykker.
Kog stilkene i 25 minutter i vand med lidt salt.
Læg stilkene på et fad.
Rør marinade og hæld den over de varme strandkål-stilke.
Spis med bålbrød.