Smådyr i skoven

Formål:

• at eleverne lærer forskellige skovtyper at kende
• at eleverne undersøger hvilke smådyr, der lever i forskellige skovtyper - oppe i træerne og nede i jorden
• at eleverne lærer udvalgte organismer at kende, og forstår deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser
• at eleverne lærer om opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme.

Forberedelse

Smådyr
Forbered eleverne på jeres ekskursion - og diskuter smådyr med klassen:

• Hvilke smådyr lever i skoven?
• Lever der forskellige smådyr i forskellige skovtyper?
• Hvordan lever forskellige smådyr? 
• Hvordan klassificeres smådyr?
• Hvilken undersøgelse skal I lave?
• Hvordan kan I fange smådyr?

Find skovområde
Find et egnet skovområde med forskellige skovtyper. Undersøg om I har lov til at færdes udenfor vej og sti - det har I på offetlige arealer. Er skoven privat, så spørg skovejeren, om I må gennemføre undersøgelserne hos skovejeren. Gør opmærksom på, at der skal graves små huller til faldfælder.

Træning
Tag evt- eleverne med på en tur på lokaliteten - og øv jer i at indsamle dyr, så I er forberedt på, hvilke dyr der er at finde.
 

Sådan gør du

I skoven

Grupper

Del eleverne ind i hold á 3-5. Hvis der er forskellige skovtyper på arealet – f.eks. bøg, eg, ask, rødgran – fordeler holdene sig i de forskellige skovtyper. Grupperne forbereder det udstyr, de skal bruge. De kan lave insektsugere (se hvordan ovenfor).

Indsamling af dyr
Saml dyrene ind på følgende måde:

1. Indsamling af dyr med fangglas 
   Hvert hold graver 10 glas ned i skovbunden. Glassene skal placeres, så deres kant flugter med jord-overfladen. Fyld glassene ¼ op med tyndt sulfovand. Det bryder overfladespændingen, så dyrene dør hurtigt. Tøm glassene efter et døgn. Husk at dække hullerne til.
2. Manuel indsamling 
   Kravl igennem skovbunden med en insektsuger, og sug alle de smådyr I møder op. Smådyr, der er så store at de ikke kan suges op, dvs. skarnbasser, regnorm, løbebiller mm, samles op med fingrene og gemmes i et syltetøjsglas med låg.
3. Indsamling med sommerfuglenet eller vegetationsketsjer
   Gå gennem skovbunden, og sving nettet fra side til side (husk, at sommerfuglenet ikke kan tåle at sidde fast i tjørn; det kan vegetationsketsjeren derimod). Tøm nettet i et lille terrarium og pil dyrene ud, når I kommer hjem.

Bring hjem til terrarier
Tag levende og døde dyr med hjem + en pose med førn og jord fra hver lokalitet til terrarier.

På skolen

Hjemme på skolen hælder I dyrene ud i hvide fotobakker, og sorterer dem i følgende grupper udfra bentællernøglen her, som du også kan finde med tegning som kopiark:

Bentællernøgle til grovsortering af smådyr

Insekter (6 ben)

• Løbebiller – sorte med store dækvinger
• Ørentviste – tang på bagkroppen
• Myrer – smal talje
• Hvepse – 4 vinger,
• Fluer/myg/stankelben – kun 2 vinger
• Bladlus – rør på bagkroppen

Edderkopper, mejere og mider (8 ben)

• Edderkopper – 8 ben
• Mejere – 8 meget lange ben, øjne oven på hovedet
• Skovflåter – en blodsugende mide

Andre leddyr (med mange ben)

• Skolopendre – leddelte, mange ben, lange antenner
• Tusindben – mange, mange korte ben.

Krebsdyr

• Bænkebidere – små krebsdyr med 7 par ben

Orme og bløddyr (uden ben)

• Snegle – både med og uden hus
• Orme – ingen ben overhovedet

Bittesmå dyr – specielt mider og springhaler

Bearbejdning

Når eleverne har talt dyrene sammen, skal følgende spørgsmål besvares:

• Hvilke dyr er planteædere, og hvilke er rovdyr?
• Tegn en fødekæde for de dyr, I har fundet. Hvem lever af hvem – og hvad lever dyrene nederst i fødekæden egentlig af?
• Er der forskel mellem, hvad man finder oppe i træerne og nede på jorden?
• Er der forskel mellem de forskellige skovtyper?

Stereolup og tegning
Hver gruppe kan vælge nogle dyr ud og kigge på dem i stereolup, eller mikroskop. Det er en god ide at tegne dem til en senere rapport. Det træner eleverne i at se og genkende dyret.

Terrarium
Hver gruppe indretter et terrarium for jordbundsdyrene i deres skovtypemed førn og jord. Skriv lokalitet på hvert terrarium og stil dem op ved siden af hinanden, så I kan sammenligne dem.

Baggrund

Dyrelivet i forskellige skovtyper

De forskellige skovtyper og steder i skoven har hvert deres karakteristiske dyreliv tilknyttet.

• Oppe i træerne:
  I træerne lever dyrene af levende plantemateriale. Det er dyr som bladlus, tæger og larver af forskellige fluer og hvepse. De suger saft fra bladene, eller spiser direkte af de grønne bladplader. Rovdyrene heroppe er enten myrer, edderkopper eller større, flyvende insekter som gedehamse.
• Nede i skovbunden: 
  I skovbunden er der en masse dødt plantemateriale. Det er der imidlertid ingen dyr, der selv kan nedbryde. De skal have hjælp af svampe og bakterier. Dyrene i skovbunden lever faktisk af de bakterier og svampe, som nedbryder de visne blade og det døde træ. Det gælder bl.a. regnorm og bænkebidere.
   

Nedbrydning

Nedbrydningen af blade kan generelt ske på to måder:

• Næringsfattig nåle og løvskov
  Bøgeblade, egeblade og grannåle er svære at nedbryde, idet de ikke indeholder særlig meget kvælstof, som er det, nedbryderne specielt er ude efter. Det skal de bruge både til proteiner og DNA. Kvælstoffattige blade nedbrydes især af svampe, som ikke kræver så meget kvælstof. Svampene bliver især spist af bittesmå mider og springhaler. Mider og springhaler bliver spist af myrer og edderkopper.
• Næringsrig løvskov
  Ahorn, aske- og elleblade er nemme at nedbryde, da de indeholder meget kvælstof. Det er specielt bakterier der står for nedbrydningen. Bakterierne bliver især spist af regnorm. Regnorm bliver især spist af løbebiller.

Generelt finder man altså regnorm og løbebiller i næringsrig løvskov på fed jord, mens man finder flest myrer og edderkopper i næringsfattig løv- eller nåleskov på sandjord.
 

Skovens fødekæder

Uanset hvilke dyre- og plantearter der er til stede i skoven, vil der altid være tre led i skovens fødekæde.

• Primærproducenter (planter)
  Første led kaldes primær-producenter. De skaffer deres energi ved fotosyntese. De opfanger solens lys, som de bruger til at omdanne vand og kuldioxid til sukker, som de kan leve af. Alle grønne planter er primær-producenter.
• Konsumenter (planteædere, rovdyr og altædende)
  Andet led kaldes konsumenter (ordet konsumere betyder at spise). De får deres energi ved at spise levende dyr og planter. Konsumenterne kan inddeles i tre grupper – planteæderne, rovdyrerne og de altædende.
• Nedbrydere
  Det tredje led kaldes nedbrydere. Det drejer sig om svampe, bakterier, forskellige mikrober samt fx bænkebidere og regnorme. De lever af at nedbryde stoffet fra døde dyr og planter – ofte ting, som konsumenterne ikke kan nedbryde, og som ellers bare ville hobe sig op i skovbunden. Fx består 90% af træers tørvægt af stofferne cellulose og lignin, som kun kan nedbrydes af bakterier og svampe. Planterne bruger konsumenternes og nedbrydernes affaldsstoffer som næring.

Forslag til videre arbejde

Hvis der er tid, giver det gode resultater at sammenligne fangglas-fangster mellem nat og dag. Den slags undersøgelser kan I lave på en lejrtur. I kan også sammenligne skoven med mere lysåbne naturtyper som marker, enge eller overdrev.