Træers frugter
Formål
- Eleverne skal indsamle frø og frugter fra forskellige træer.
- De skal bestemme antal og sortere efter form, størrelse og andre egenskaber.
- Desuden inddrages geometriske betragtninger om form, symmetri og størrelsesforhold.
- Arbejde med længde og højde indgår også.
Forberedelse
En god skov
Udvælg et afgrænset område med blandet løvskov, hvor eleverne i små grupper kan indsamle frø og frugter af skovens træer. Det kan også være et skovbryn, hvor der tit er mange forskellige træarter.
Frø og frugter i køkkenet
Som optakt til ekskursionen kan du tale med eleverne om, hvilke frø og frugter de spiser i deres dagligdag. Lad dem evt. undre sig over hvor disse frø og frugter kommer fra, og hvorfor planterne mon laver disse. Før samtalen over på skoven: findes der mon noget lignende dér?
Grupper
Del eleverne op i nogle gode grupper.
Sådan gør du
A. Indsamling og sortering af frø
Frøjagt
Fortæl eleverne, at de skal finde så mange forskellige frø og frugter, som de kan - og send grupperne ind i det afgrænsede område af skoven. Vis eleverne, hvordan de plukker frø og frugter direkte fra træerne uden at brække grene osv. Giv eleverne et bestemt tidsrum, f.eks. 20-30 minutter til indsamling og hvad de i øvrigt opdager undervejs.
Sortering
Når elevgrupperne er tilbage, skal de sortere det indsamlede i bunker efter nogle kriterier, som de selv bliver enige om. Eleverne fortæller om, hvorfor de har sorteret således. Hvor mange forskellige slags frø og frugter har gruppe 1, gruppe 2 osv. indsamlet? Hvilken gruppe har samlet flest? Kan det indsamlede sorteres på andre måder?
Hvilket frø fra hvilket træ
Hvilken plante kommer de forskellige frugter mon fra - hvad kan de blive til? Hvor mange frugter er i alt der blevet samlet fra de forskellige træer?
Tegning: Eva Wulff.
Ligheder og forskelle
Eleverne skal fortælle om, hvilke forskelle og ligheder der er mellem de forskellige frø og frugter. Hvad er f.eks. den ydre forskel på agern og bog? Hvor mange frugter er der i skålen hos egetræet og hos bøgetræet? Eleverne kan tegne en bog og et agern med fokus på forskelle. De kan også kigge på de flyvende frugter fra ask, ahorn og evt. løn. Hvilke forskelle og ligheder er der på dem – kan de tegnes?
Tegning: Eva Wulff.
B. Undersøg spredning af frø
Hvorfor spredes frø
Hvordan bliver frøet/frugten mon spredt væk fra modertræet? Er det vigtigt, at frøet/frugten bliver spredt? Hvorfor? Eleverne har sandsynligvis fundet frugt af f.eks. ahorn og andre vingede frugter. Lad dem undersøge disse frugter, for at finde ud af, hvordan og hvor langt de kan fjerne sig fra modertræet: Hold det op med fingrene og lad det falde – eller kast det op i luften. Hvad sker der?
Vindspredning
Blæser det (hvad betyder vinden)? Undersøg med et målebånd hvor langt et ahornfrugt kan flyve væk fra forskellige højder: 1 m, 2 m, osv. I kan måske kravle op på et væltet træ eller noget andet højt (vær forsigtige hvis I kravler op på stabler af kævler, og andre stabler som kan rulle!). Eleverne bør slippe ahornfrugterne fra samme sted af hensyn til sammenligning. Lad hver elev gentage forsøget flere gange og vælg den længste flyvning: eleven skriver længden op i sin skovnotesbog.
På skolen kan eleverne lave et sammenlignende skema over resultaterne af ahornfrugternes flyvninger: Hvor mange fløj 1 m – 2 m – 3 m osv.
|
Ahornfrugters flyvning |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Dyrespredning
Eleverne skal også sammenligne med nogle af de andre frugter, som de har fundet, f.eks. bog, agern, hyldebær, tjørnebær eller rønnebær – hvordan spredes mon disse?
Er frugterne lige tunge? Vej et antal af hver frugt, f.eks. 25 ahornfrugter, 25 agern, 25 bog osv. Skriv op hvor meget de forskellige frugter vejer. Måske skal I bruge en brevvægt til dette? Overvej om eleverne i dette tilfælde skal arbejde med en vægt med digital talvisning eller visning på en skala.
C. Leg træmemory
Vendespil
En underholdende måde at ‘teste’ elevernes kendskab til, hvilke frugter der hører sammen med hvilke planter/blade, er at lave et memory/vendespil:
Klæb frugt og tilhørende blad på hver sin hvide paptallerken. Vælg f.eks. frugter og blade fra ti forskellige planter. Vend de 20 tallerkener om og bland dem. Kald eleverne til og lad dem stå i en rundkreds, hvor de efter tur vender to tallerkener. Vender en elev et par, som eleven kan sige hører sammen og måske navngive, så får eleven stikket - og må vende to nye.
I stedet for at bruge både frugter og blade kan du skrive navne på for én af delene - evt. begge dele. Denne aktivitet kan i let lave mens I er i skoven.
Baggrund
Frø og frugter i køkkenet
I danskernes husholdning indgår en lang række frø og frugter, f.eks. hvede, rug, havre, byg, ris, tomat, agurk, æble, pære, kirsebær, ærter, græskar mm. Der indgår også mange forskellige eksotiske frugter – appelsin, ananas, banan, melon mm. En udløber af en snak om frø og frugter kunne være en ekskursion til den lokale grønthandler eller supermarkedet.
Det er kun et fåtal af træernes frugter, som udnyttes af mennesker, f.eks. hyldebær, hasselnødder, valnødder, kirsebær, blommer, æbler, pærer osv.
Spredning af frø og frugter
Frø og frugter spredes på forskellige måder afhængig af deres udformning. Man kan inddele spredningsformerne i fire grupper:
- Vindspredning: f.eks. birk, ahorn og pil – disse frugter er generelt relativt lette.
- Dyrespredning:
- transport af dyr f.eks. bog og agern
- transport på dyr f.eks. burre,
- transport i dyr f.eks. hyldebær og rønnebær
- Selvspredning: f.eks. guldregn
- Vandspredning: f.eks. rød-el?
Bl.a. hyldebær, tjørnebær og rønnebær spredes af fugle, især drosselfugle, da spiringen fremmes efter passage gennem fuglens fordøjelsessystem.
Egens store og tunge frugt, agern, spredes bl.a. af skovskaden, der kan opbevare 3-4 agern i sin strubepose på vejen til et godt sted at lave et depot i jorden. Mus medvirker også i spredningen ved at lave nedgravede depoter med bl.a. bog og agern.
Spiring
Lys, temperatur og vand er faktorer, der har betydning for spiringen. Frø har normalt oplagsnæring ‘med sig’ til den første tid, derfor bliver næring først en kritisk faktor senere. De første blade, kaldet kimblade, ligner ofte ikke plantens normale blade. Bøgekimplantens to første blade er således nyreformede.
Obs. Bog!
Mange mennesker spiser de friske bogfrugter. Det er fint at smage, men man bør ikke indtage for mange, da de ‘Indeholder ukendte stoffer. Forgiftninger kan forekomme efter indtagelse af større mængder bog, men giftigheden varierer meget. Symptomer: Opkastning, mavesmerter, diarré, evt. påvirkning af almentilstanden. Forholdsregler: Fremkald opkastning hvis et mindre barn har indtaget mere end 10 bog. Giv mælk.’ (fra Giftinformationscentralen: Farligt – Ufarligt. Håndbog om børn og forgiftninger. Forbrugerrådet 1993.)
