Didaktik - Billedkunst, Sløjd og Håndarbejde
Afsnit om kunst og håndværk (danske billedkunst, sløjd og håndarbejde) fra Arne N. Jordets undersøgelse af udeskolens didaktik fra 2003.
Kunst og håndværk
Kapitlet her er venligst udlånt fra "Lutvann-undersøkelsen, Delrapport 2". Det er skrevet til det norske fag Kunst og håndværk og tager udgangspunkt i det norske læreplanværk fra 1997 (L97) - men indholdet kan med et minimum af abstraktion overføres på danske forhold for især billedkunst, men også sløjd og håndarbejde. Her er masser af inspiration at hente til udeskoledidaktik for de tre fag.
Kapitlet er inddelt i syv underafsnit. Klik på det du har lyst til at læse.
Kapitlet er inddelt i syv underafsnit. Klik på det du har lyst til at læse.
L97 og kunst og håndværk
Lærestoffet i Kunst og håndværk er samlet i to målområder i L97:
- Billede og billedkunst - todimensionel form
- Skulptur og billedkunst - tredimensionel form
Faget er videre bygget op omkring tre hovedkomponenter
a) kunst og fomkultur
b) Form, farve og komposition
c) Materialer, redskaber og teknikker
Kunst og håndværk knyttes til udeskolen på Lutvann på mange forskellige måder. Lærerne synes at have forskellige udgangspunkter, når de planlægger og reflekterer over deres didaktiske praksis i faget, men det samler sig omkring de aktiviteter og områder som omtales nedenfor.
Oplevelse og observation
Lærerne stimulerer eleverne til at opleve og observere natur, landskab og bygninger i omgivelserne, når de er ude. Fokus kan variere. Det kan dreje sig om de store linjer i naturen - eller detaljer i naturen eller på bygninger. Eleverne arbejder også med elementer som lys, skygge, farve og farvesætning, symbolfarver (trafiklys, skilte etc.), figurer, former, arkitektur, geometri, både todimensionel og tredimensionel gennem bl.a. observationer ude. På denne måde henter eleverne inspiration til kunstnerisk aktivitetet både ude og inde.
Billeder og billedkunst
Tegne og male ude
Børnene tegner og maler billeder ude. De laver også skitser. De lærer forskellige teknikker og motiverne varierer efter hvor de er, i naturmiljøer eller i byen. Sådanne aktiviteter kræver, at eleverne har det udstyr de har behov for med sig ud. Her tager læreren hovedansvaret, og det varierer i hvilken grad eleverne bliver involveret i at tage ansvar for dette.
I arbejdet kan eleverne fokusere på lys, skygge, kontraster, farver eller perspektiv og dybdevirkninger, sådan som de oplever det ude. De arbejder med farvelære og blander farverne for at finde de rette. Eleverne tegner i bøger de fænomener de observerer i naturen, i landskabet eller i byen - og de bruger enten blyant, farveblyanter eller farvestifter. De maler også akvarelbilleder på tilsvarende vis. Andre gange tegner og maler de rene fantasitegninger.
Eleverne tegner også naturmotiver med kul, som de selv har lavet af træpinde. De bruger ofte birkepinde som omdannes til kulstifter, når de forbrændes i en dåse.
De maler også med pensler lavet af pinde. Nogle gange maler de, mens de sidder inde i lavvoen. Da er flammen fra bålet, som de sidder rundt om i larvoen, et oplagt motiv.
Tegning og maling er ofte en individuel aktivitet. Men de kan også arbejde gruppevis med at lave for eksempel landskabsmalerier.
Naturbilleder
Eleverne laver billeder af naturmaterialer (blade, mosser, lav, grene osv.), som de har samlet ind og som limes på papir, træplader, pap eller stof.
Tegne og male inde
Nogle gange henter klassen inspiration og indtryk fra naturen og tegner og maler inde på basis af skitser, som de har lavet ude med tegneplade og blyant, kulstifter eller farvekridt.
Tryk
- Eleverne arbejder med stoftryk. Da smører de farve på naturgenstande og laver aftryk af dem på papir eller stof. De dypper også mosser i farve og laver aftryk af det mod et ark og laver billeder.
- Eleverne laver gnidetryk af bark, ved at lægge papir udenpå barken af et træ og gnide med farvekridt på papiret.
- Eleverne laver også svampetryk, ved at lægge svampens hoved med lamellerne nedad på et sort ark papir, så sporerne, der falder ned, danner et mønster.
Fotografering
Eleverne fotograferer ude, for eksempel naturmaterialer, bygninger osv. De øver sig i at vælge motiver og at beskære billedet rigtigt. Dette er en måde at samle indtryk på, som de tager med ind for videre bearbejdning.
Genkende i naturen
Eleverne kan også få til opgave, at lede efter og genkende ting i naturen, som de har set på billeder.
Skulpturer og brugsgenstande
Håndværk og kreativ brug af naturmaterialer
Eleverne bruger naturmaterialer de finder ude til at lave mange forskellige produkter. Dels laver de figurer ude, men meget tages også med tilbage til skolen for videre behandling der. De laver en række ting, som ofte knyttes til de temaer de arbejder med, som eventyr, historiske tidsepoker, litteratur eller temaer knyttet til Kunst og håndværksfaget.
En række af genstandene de laver ude kræver, at de har udstyr med sig som kniv, tov, snor, øskner, sandpapir osv. Snitning er en almindelig aktivitet i udeskole, dels lærerstyret og dels en aktivitet som eleverne selv griber fat i. Lærerne lægger vægt på at lære eleverne knivregler fra 1. klasse, så de lærer at omgås kniven med respekt. De arrangerer bl.a. en snitte- og knivdag, hvor brug af kniven, teknik og regler er i fokus. De fleste elever har deres egen dolk med sig på udedagen i skede i bæltet eller i rygsækken.
Eleverne snitter en række genstande som smøreknive, gafler, skeer, vandrestave, venskabspinde, trolde, nisser osv. De laver også en troldevæv med udgangspunkt i rødder eller andre ting som de finder ude. De sætter en trend af seljgarn, før de tager fat på selve vævningen, hvor de kan bruge garn. Dette er en aktivitet, som eleverne kan arbejde med både ude og inde.
Eleverne laver også sværd, hjelme, skjolde, pile og buer som led i temaet om vikingetiden. De laver pilefløjter og riskoste og fletter kurve af strå. Eleverne laver også smykker og amuletter. De laver også rammer af pinde som bruges omkring billeder de har lavet. De laver figurer, dukker og trolde som f.eks. stalloer (samiske sagnhistorisk figur). Da bruger de kogler, småsten, pinde, trærødder, blade osv, som limes sammen og dekoreres. De laver mosaikker af småsten, frø og skaller, hvor frø og skaller limes på karton.
Elevernes arbejder bruges på flere måder. Nogle tager de med sig hjem. Andre gange bliver arbejderne brugt til at udsmykke klasseværelset eller de laver udstillinger. Nogle gange skal eleverne lave et kunstværk som led i udsmykningen af skolen. Andre gange laver de naturkunst, hvor de laver kunstværker i naturen af naturelementer - kunstværker som bliver ved at være ude, måske som en varig installation.
En kort tid - i maj og juni - laver eleverne blomsterkranse og buketter.
Gamle teknikker
Gennem arbejde med forskellige materialer lærer eleverne gamle teknikker som f.eks. at karte uld og spinde til garn - og de farver garn med farver de har lavet af planter (mosser, lav og svampe). Eleverne lære at væve, udevæv, indianervæv (to pinde over kors) og troldvæv af pinde de finder ude. De laver en snurrevæv fra vikingetiden. De lærer også at hækle og strikke.
Skulpturer
Eleverne laver mange typer af skulpturer i naturen. Om vinteren bygger de skulpturer af sne eller af isstykker, som de har frosset ned i mælkekartoner. Her er mulighederne mange. Det handler om at bruge anledningerne, når de byder sig, med tanke på temperatur, snemængde og snetype.
Om sommeren kan eleverne lave skulpturer af sand på bredden af Lutvann-søen. De laver også skulpturer ude af forskellige typer af naturmaterialer, som de finder ude. Dette er eksempler på forskellige former for landskabskunst, som de arbejder med ude og som bliver stående udenfor.
Nogle gange tager eleverne på skulpturjagt og leder efter naturlige skulpturer i naturen sommer og vinter. Da kan de lede efter troldetræer osv.
Klassen opsøger også skulpturer i bybilledet, tager på tur til Vigelandsanlægget i Oslo osv.
Eleverne ser på, studerer og tegner bygninger når de er ude, både i nærmiljøet og specielle bygninger i Oslo, som f.eks. Trosterudvillaen, Slottet og Stortinget. Da kan de også måle bygningerne op, som led i matematikundervisningen.
Konstruktion, byggeri og brug af redskaber
Eleverne lærer sig at bruge redskaber som kniv, sav, økse, tov, hammer og søm, skruetvinger, tænger og skruetrækker som led i bygnings- og konstruktionsarbejde ude.
Eleverne har været med til at bygge lejrpladsen op med lavvo, ildsted, siddepladser og de andre indretninger som er der. De fælder træer med sav, barker dem af og bærer stammerne til lejrpladsen, hvor byggeriet foregår. De bærer sten og laver en grundmur af sten som lavvoen så bygges på. De lærer også at bygge gapahuk. Tov indgår i mange konstruktioner, bl.a. i lavvo og gapahuk - og børnene lærer at lave surringer og forskellige knob. Eleverne bygger også hytter med forskellige bygge- og konstruktionsprincipper og de bygger borde og siddepladser af træer de har fældet. De bygger også forskellige typer af broer over bække etc. De fælder træer, bærer, bruger tov osv. som ved lavvoerne. De laver også labyrinter og pyramider af pinde og stokke og i sne og sand.
Eleverne bygger forskellige typer af bålpladser med forskellig indretning til at lave mad på. De lærer teknikker for forskellige båltyper. De bygger fuglekasser inde og sætter dem op ude - og observerer og studerer fuglene efterhånden som fuglekasserne bliver beboet.
Alt i alt foregår der meget praktisk arbejde i udeskole, hvor eleverne lærer gamle bygge- og håndværksteknikker, som gør, at de også udvikler færdigheder i brug af forskellige typer af redskaber. Dette er færdigheder, som let vil gå tabt i et moderne samfund og som udeskole på en naturlig måde kan bidrage til at holde i hævd.
Kulisser
I naturen finder eleverne miljøer som fungerr som naturlige kulisser i dramatiseringer af litterære værker, eventyr etc. og i forbindelse med rollespil som f.eks. troldeskove, dragens hule osv.
Besøg på gallerier, museer og udstillinger
Eleverne besøger museer og gallerier i Oslo og studerer kunst. De får på den måde et møde med forskellige kunstnere, deres udtryksformer og viden om forskellige kunstretninger. De besøger Munch-museet, Museet for Samtidskunst, Barnekunstmuseet og Frognerparken med Vigelandsanlægget som led i temaarbejder om f.eks. Ekspressionismen eller Edvard Munch.
Naturbog
Børnene har hver sin naturbog, som de tegner og maler i. Her laver de også skitser, hvor de samler visuelle indtryk.
Varierede didaktiske tilnærmelser
I udeskolen på Lutvann skole lægger lærerne vægt på, at eleverne skal have personlige møder med kunst og formkultur i nærmiljøet, sådan som også L97 understreger. Eleverne skal gennem udeskolen arbejde med naturmaterialer, dels i naturen og dels i klasseværelset af naturmaterialer som er hentet i nærmiljøet.
Lærerne ønsker, at eleverne gennem eget skabende arbejde får mulighed for at udvikle deres kreativitet og få kundskaber og færdigheder som giver dem oplevelse af mestring og glæde. I udeskolen er forholdene også gode for at udvikle elevernes visuelle kompetence - og de får ofte anledning til at gengive det, de har oplevet, og sanset ude i skabende arbejde. Eleverne møder også professionelle udøvere indenfor kunst og kunsthåndværk gennem besøg på udstillinger og gallerier.
