Æblegelé

Brug de sure æbler til gelé.
Ananasæble. Foto: Malene Bendix.

Lidt om æblegele

De sure æbler kan du bruge til æblegele. Det smager fantastisk.
 

Sådan gør du

Pluk eller saml de sure æbler - og tag dem med hjem.
 
Vask og skær æbler
Vask dine æbler - og skær det dårlige væk.
Skær dine æbler i både - med skræl og kærnehus og det hele.
 
Kog æbler
Læg dine æblebåde i en gryde. Hæld vand til æblerne og varm gryden op til det koger. Kog æblerne til de er møre.
 
Si saft
Sæt sien over en skål - og læg viskestykket op i sien. Hæld æbler og saft i viskestykket - og si saften fra æblerne.
 
Mål saft
Mål saften op, hæld den tilbage i en ren gryde - og bring gryden i kog. Hæld saften fra en halv citron i gryden. Når æblesaften koger drysser du sukkeret i gryden. Du skal bruge 1 kilo sukker for hver liter æblesaft du har.
 
Kog gelé
Lad saften simre lige så stille i mellem 1 kvarter og en halv time. På et tidspunkt vil æblesaften skrifte farve fra gul til rød - og saften vil falde tungt fra skeen. Skum din gele - og hæld Atamon i.
 
Gem gelé
Gem din æblegele på skoldede glas, som er skyllet i Atamon.
 
Spis gelé
Æblegelé smager mægtigt på et stykke franskbrød, på youghurt eller til en efterårsret.

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.