Æblemos og æblekage

Her kan du finde opskrifter på æblemos og Bondepige med slør.
Æbler i massevis. Foto: Malene Bendix.

Lidt om æbler og efterår

Det er hyggeligt at sidde sammen og skrælle æbler – og rigtig rart at spise æblegrød med mælk – eller måske æblekage.
 
Find et æbletræ der har tabt en masse æbler. Spørg den der ejer æbletræet om du må samle æblerne op. Saml en masse æbler. Skyl dem. Skræl dem og skær det dårlige fra og kærnehuset ud. Skær æblerne i bittesmå stykker og læg dem i en gryde.

Kog æblestykkerne med vand og sukker efter denne opskrift:
 

Sådan gør du

Kog æbler og vand under låg til æblerne er helt kogt ud. Det tager cirka 10 minutter. Rør i æblegrøden til den er jævn. Bland sukker, citronsaft og vanilje i. 

Hvis du skal gemme æblegrøden i et glas, så hæld 2 tsk. Atamon i mosen. Hvis I spiser den med det samme, eller fryser den, så er der ikke grund til at bruge konserverings-midler.

Spis æblemosen kold eller varm med mælk. Du kan også bruge den til æblekage – se nedenfor billedet her: 
 
aeble_ananas_2_300p.jpg
Et dejligt ananasæble.
Foto: Malene Bendix.

Æblekage – eller Bondepige med slør

  • Mos af 1 kilo æbler
  • 2 dl rasp (eller knuste tvebakker)
  • ½ dl sukker
  • 50 g smør
  • 1 – 2 dl piskefløde
  • ribsgelé

Sæt en pande over bålet og smelt smørret. Bland rasp og sukker sammen i en skål og hæld det ned i det smeltede smør. Rist rasp og sukker i smørret til det er gyldent. Tag det af ilden, og rør i det mens det køler af.

Pisk fløden til flødeskum. Hvis du er udendørs kan du ryste fløden til flødeskum i et rent syltetøjsglas med en ren nød eller perle i. Hæld fløde i glasset, så det er halvt fuldt. Læg nødden derned. Ryst til det er skum.

Lige før I skal spise lægger du et lag af æblemos, et lag af rasp, et lag af æblemos, et lag af rasp ovenpå hinanden i en stor skål. Øverst lægger du et godt lag flødeskum og pynter det med gele. Ammanam.

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.