JEG TROR, AT ET OPRØR ER PÅ VEJ

Endelig efter mange grå dage kom sneen og lyset med en mulighed for at få glid i de slidte ski og sløve synapser. Hedeland i tindrende solskin og frostfrisk luft. Bedst tænkelige inspiration til en optimistisk nytårshilsen på Danmarks vigtigste hjemmeside. Benyt dig af din endorfinfyldte hjerne, og fortsæt, hvor du slap bloggen sidst med tre kærlighedserklæringer til lejrskolen. En julefrokost kom desværre i vejen for mine glade skriverier, og næste dag var sneen smeltet væk, og jeg kom til at åbne vores fagblad, Folkeskolen.

I lederen forklarer chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen, at de to timer (Herregud!), som lærerne underviser mere under Lov 409 er trylletimer. På skemaet, på uret og i lærernes virkelighed er de to timer blevet til mere end 120 minutter. Trylletimerne eller Antorinitiden, som den rettelig bør kaldes, opstår, fordi timerne til såkaldt understøttende undervisning tilsyneladende kræver mindre forberedelse end fagtimerne. Så meget mindre, at hvis en lærer teoretisk kun havde understøttende undervisning, kunne hun undervise godt ni timer mere om ugen. Ni timer … Understøttende undervisning var jo der, hvor Emil skal bygge fuglehus og Emma slagte geder. Der skulle besøges virksomheder og i det hele taget ske noget med eleverne, som livede op i den tørre teori.

Vi bliver nødt til at tale om det. Åbent, ærligt, højt og tydeligt. Lov 409, den såkaldte normalisering af lærernes arbejdsforhold, spænder ben for de progressive dele af skolereformen. Lærernes tilstedeværelsespligt og det mærkbart forøgede lektionstal har forringet vores muligheder for at forberede varieret og spændende undervisning, herunder udeskole. Problemerne kommer ikke som nogen overraskelse, men efter fem måneder med Lov 409, må vi konstatere, at de er langt større, end vi selv havde forudset.

Udeskole kræver omhyggelig forberedelse. Anne Mette og jeg havde aldrig nogensinde kunnet gennemføre tre års intensiv naturklasseundervisning på Rødkilde Skole, hvis det havde været under de nuværende rammer og betingelser. Vi brugte rigtig meget tid på at planlægge den gode undervisning i skoven. Hvordan vi kunne få den til at hænge fint sammen med undervisningen på skolen? Nye fremragende muligheder for at få teori og praksis til at vekselvirke, men hvordan?

Naturklassen arbejdede med længerevarende tværfaglige undervisningsforløb, der ikke fandtes manualer for eller lærebøger til. Når vi fx i syv uger tog eleverne med til stenalderen, havde vi fastlagt ret konkrete (fælles) læringsmål i de mest involverede fag: dansk, historie og natur og teknik. Vi brugte tid på at evaluere, om eleverne havde nået målene.

I de kolde perioder gjorde vi ekstra meget ud af at tænke bevægelse ind i skovdagene. Skoven, det levende og foranderlige læringsrum, gav nye pædagogiske udfordringer: Vi havde næsten altid et stramt program for en skovdags syv lektioner. Gik det ud over elevernes nysgerrighed? Gav vi, i vores iver efter at nå fagmålene, for meget plads til den rettede opmærksomhed og for lidt til den spontane?

Lov 409 gør det umuligt at gøre det, som vi gjorde dengang. Den gør det også sværere at lave udeskole i en mindre ambitiøs udgave. Når de fleste lærere ikke engang kan nå at forberede almindelig røv til bænk undervisning, er det indlysende, at de slet ikke har tid nok til at forberede den nye virkelighedsnære, handlings- og anvendelsesorienterede, bevægelsesfremmende  undervisning, som skal sikre, at eleverne trives og får et fagligt udbytte af de meget lange skoledage.

Længere inde i Folkeskolens jule- og nytårsnummer har tidligere undervisningsdirektør i undervisningsministeriet, Asger Baunsbak-Jensen fået ordet. Han slutter sin kronik sådan:
Vi lever med det anonyme teknokratis elite i ministerierne, som styrer henover hovedet på folket. Vi har nu at gøre med en endnu farligere indoktrinering. Den er anonym, snigende og ætsende med sine krav om viden og målbare resultater, der skal kvalificere til konkurrencestaten. Jeg tror, at et oprør er på vej. Lærerne i dag indoktrinerer ikke. De bliver selv indoktrineret af anonyme kræfter og ad hemmelige kanaler, og derfor er de ulykkelige.

Ulykkelig har jeg svært ved at være. Jeg ønsker, håber og tror, at der kommer et oprør blandt lærere, elever og forældre i år 2015, så de to størrelser her, kan komme til at gå i en fantastisk folkeskole med masser af udeundervisning.