Lejrmodel eller nærmiljømodel?

"Er det rigtig udeskole de vi laver?" spørger lærerinden med de små briller, og ser lidt undersøgende på mig. "Hmmm " tænker jeg, for jeg ved det ikke. "Hvad er udeskole for dig?" spørger jeg, men det er jo egentligt ikke det hun spørger om. Indimellem møder jeg mennesker, der arbejder ude og med skolens fag, men som ikke vil kalde det udeskole, og indimellem møder jeg mennesker, der med stor overbevisning arbejder på een særlig måde, der for dem er den eneste rigtige udeskole.

Derfor blev jeg også så glad, da jeg læste i "Uteskoledidaktikk- ta fagene med ut" (beskrevet andetsteds her på siden), om de mange forskellige former og måder udeskole folder sig ud på i Norge.
For for mig at se, så er udeskole ikke een helt bestemt måde at gøre tingene på, men en tilgang til at arbejde med skolens fag og elevernes læring på.

I bogen støtter forfatterne Tove Anita Fiskum og Jon Arve Husby sig til Arne N Jordets tidlige definition fra "Nærmiljøet som Klasserum" (Jordet, 1998), hvor: "Uteskole er en arbidsmåte hvor man flytter deler av skolehverdagen ut i nærmiljøet. Uteskole innebærer dermed regelmæssig aktivitet utenfor klasserommet. arbeidsmåten gir eleverne anledning til å ta alle sanserne i bruk slik at de får personlige og konkrete erfaringer i møte med virkeligheten. Arbeidsmåten gir rom for faglige aktiviteter, spontan utfoldelse og lek, nysgerrig søken, fantasi, opplevelse og sosioalt samvær. Uteskole handler om å aktivisere alle skolefagene i en integreret undervisning hvor ute- og inneaktiviteter har nær sammenhæng, idet eleverne lærer om virkeligheten i virkeligheten; dvs om naturen i naturen, om samfunnet i samfunnet og om nærmiljøet i nærmiljøet." (Jordet 1998, pp 24).
Denne lange beskrivelse har Jordet selv revideret og forkortet i 2010: "Uteskole er en måte å arbejde med skolens innhold på hvor elever og lærere bruker nærmiljø og lokalsamfunn som ressurs i opplæringen - for å supplere og utfylle klasseromsundervisningen. Uteskole innebærer regelmæssig og målrettet aktivitet utenfor klasserommet" (Jordet 2010, pp 34). Her peger Jordet stadig på at udeskolen er regelmæssig, og på vigtigheden af at der er sammenhæng mellem det der arbejdes med inde i klasserummet og når læreren vælger at lægge undervisningen udenfor.

For at operationalisere denne regelmæssighed, undersøgte Peter Bentsen i 2007 (Bentsen et al, 2010) hvor mange skoler i Danmark, der praktiserede undervisningsaktiviter uden for skolens mure, hver eller hveranden uge, struktureret som en del af årsplanen, minimum en halv dag og minimum et halvt år og med faglige eller tværfaglige aktiviteter. Så i dette arbejde bliver regelmæssigheden til hver eller hveranden uge.
I Trygfondens udeskoleprojekt TEACHOUT (www.teachout.ku.dk) er udeskole også tidsmæssigt afgrænset så:

Hvis klassen har haft minimum 45 minutters sammenhængende undervisning uden for skolens bygninger inkl. forberedelse med klassen, transport, evaluering og eventuelle pauser så er det udeskole, hvor udeskole er defineret, som undervisning der:

• Praktiseres i natur- og/ eller kulturmiljøer uden for skolens bygninger, hvor undervisningen normalt er skemalagt til at foregå
• Sker på baggrund af Fælles Mål

Udeskole skal i udeskoleklasserne varer mindst 5 timer om ugen fordelt på 1 eller 2 dage, og foregår over en længere periode (i dette projekt et helt skoleår).

Måske er det her, at nogle lærere funderer og spørger:"Er det rigtig udeskole det jeg laver, når vi går ud, vi går tit ud, men når det passer ind i undervisningens emner og det vi ellers laver. Er det så udeskole?".

I "Uteskoledidaktikk" skriver Hans Petter Andersen og Tove Anita Fiskum, at "mens uteskole er blitt en valig betegnelse på den tverrfaglige undervisningsformen som er mest vanlig i norsk grunnskole, foretrekker enkelte fagmiljøer å bruke feltarbeid på sin undervisning ute". Så hvor Jordet (Jordet, 2010) mere eller mindre bruger uteskole som en samlebetegnelse for al undervisning der foregår uden for klasserummet, brækkes det i "Uteskoledidaktikk" op i mindre klumper.: feltarbejde, ekskursion og lejrskole. De adskiller feltaarbejde og udeskole ved at feltarbejdet har en "klar faglig forankring". Mange udeskoleaktiviteter, jeg ser i Danmark, har også denne klare faglige forankring. Ja, det kaldes også i Danmark ofte for feltarbejde, når vi klassificerer jordbundstyper eller laver forureningsbestemmelse i sø og å. Med ekskursionen, "en mindre utflukt som har en klar vitenskabelig hensikt", peges der på, at denen typer af undervisng uden for klasserummet ofte er strærkt lærerstyrede, og uden valgfrihed for eleverne. Jeg ser dermed også en implicit forståelse af, at udeskole skal medføre en større grad af medbestemmelse og frihed i opgaverne end en sædvanlig rundvisning gør. Og så tilsidst leirskolen, der af forfatterne anses for at være en organiseret og aktivitetspræget form for udeskole, der ligner udeskoletilbuddene i Storbrittanien. Jeg er ikke sikker på, at dette er direkte sammenligneligt med forholdene i Danmark, hvor lejrskoleophold jo ofte er arrangeret af skolens lærere selv, og derfor åbner op for mulighed for en faglig sammenhæng med skolens øvrige undervisning.

Så hvor ender vi henne? hvad er rigtig udeskole? Forfatterne i "Uteskoledidaktikk" diskuterer, hvorvidt man kan bruge den samme model for alle klassetrin. De hævder, at en model "Leirmodellen" med et fast samlingssted, faste rutiner og tryghed kan være en fordel i de yngste klasser, og en anden model, nærmiljømodellen, giver læreren "sjansen til at oppsøke et område ut fra undervisningstema". Nærmiljømodellen giver mulighed for at samle "nyhedsgapet" mellem inde og uderummet, både med hensyn til en psykologisk dimension, men også i forhold til en geografisk - logistisk dimension  (vi har jo været her før), så børnene levnes mental ro til at lære (Fiskum, 2014, kap 2). Med grundig forberedelse til hvad der skal ske og hvem vi skal møde i uderummet, mindskes også den kognitive dimension i "nyhedsgapet" (Ibid).

Med de mange muligheder, skolen har for at vælge steder og måder at undervise på, må klasserummet ses som bare een mulighed. Vil vi undersøge og måle på den forskel, undervisningens sted og form kan betyde for børn og voksne, må vi sætte nogle klare mål op for, hvad det er vi måler på. Men det betyder altså IKKE, at udeskole skal være på en bestemt måde. Det vigtigste er nemlig, at børnene har en skolegang, der som det står i folkeskolens formålsparagraf (UVM, 2009): "Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle". Udeskole er en af de arbejdsmetoder og rammer, der kan være med til det. God arbejdslyst i det nye skoleår!

Litteratur:

• Bentsen, P., Jensen, F. S., Mygind, E. & Randrup, T.B. (2010) : "The extend and dissemination of udeskole in Danish Schools", Urban Forestry & Urban Greening 9, pp 235-243
• Fiskum, A. F. &  Husby, J. A. (2014): "Uteskoledidaktikk" Cappelen Damm Akademisk
• Jordet, A. N. (1998) : "Nærmiljøet som klasserom", Cappelen Akademiske
• Jordet, A. N. (2010): "Klasserommet utenfor", Cappelen Akademiske