Om at gribe, blive grebet og begribe

Udeskoledidaktikken refereres ofte til som et samspil eller en alternering mellem inde-ude-inde. Her vil jeg argumentere for, at det er alterneringen mellem at gribe og blive grebet, at handle og sanse i verden, og at begribe, reflektere og tilegne sig kognitiv viden der kommer tættere på udeskoles særegenhed.

Klassiske didaktikere som John Dewey og David Kolb arbejder med cykliske eller skiftende erkendelsesformer, hvor læringen sker både gennem udadrettede oplevelsesbaserede handlinger og gennem eftertanke og bearbejdning af det oplevede. Indimellem skal der være mulighed for at lære nye begreber, sammenhænge og teorier om det oplevede. Jeg vil argumentere for, at det ikke alene er det udadrettede fra mennesket, altså handlingen, men også ’resonansen’ eller der hvor menneske og verden mødes, der har læringspotentiale.

Lærerene

Under Coronaepidemiens tvungne ude-undervisning interviewede jeg lærere, der var skeptiske, neutrale eller begejstrede for at skulle undervise ude (Barfod, 2022). En af de gennemgående temaer for lærerne var, at det var svært at undervise i nyt stof ude, at introducere begreber eller sammenhænge ude. Det synes at være her, at lærerne ser fordele ved at eleverne er i ro, med fokuseret lærerrettet opmærksomhed. Mon denne ro og fokuserede opmærksomhed kan opnås ude? Sikkert, for nogle, hvor eleverne samles om en hvid dug med særlige genstande, eller lytter til en rundvisers påpegning af særlig arkitektur i kirkens hvælvinger. Udeskoles betydning behøver ikke at være knyttet til inde – ude – inde, men til en vekselvirkning mellem forskellige erkendelses- og tilegnelsesformer, der ikke er knyttet til sted, men til bearbejdning og oplevelse.

Oplevelse

Nu kan oplevelsesbegrebet også analyseres og pilles fra hinanden, og et ofte brugt argument er at vi hele tiden oplever, idet vores sanser er ’vågne’, selv når vi sover fungerer hørelsen (ellers var det jo lige meget med vækkeuret), og vi derfor også i klasserummet sanser – ser, hører, føler, lugter. I undervisningssituationen kan læreren komme til at stå imellem elevens egen sansning og resonans med den omgivende verden, ved at pege i en særlig retning, rette elevens opmærksomhed mod noget (i stedet for noget andet) og skelne det (læreren mener er) det væsentlige fra det uvæsentlige. Det er hele undervisningssituationens kerne, at læreren vil noget med nogen.

Ude er der mange indtryk, uforudsigelige hændelser og ’forstyrrelser’ af elevens opmærksomhed. Her kan det være særligt svært, men måske også særligt givende, at læreren hjælper eleven til at være tilstede og være opmærksom på sine sansninger. Som når klassen samles i en cirkel på udeskolepladsen, vi alle lukker øjnene, trækker vejret dybt ind og læreren siger: ’Prøv at lyt, hvad kan I høre’?. Her rettes opmærksomheden mod stedets lyde, og roen falder på eleverne. Her begynder eleverne at spille sammen med omgivelserne – eleven virker på omgivelserne, og omgivelserne virker ind på eleverne.

Starte ude

Sagen er den, at vi sagtens kan starte her. Vi behøver ikke at starte inde, for at gå ud senere. I inderummet starter undervisningen om nye emner ofte med, at læreren tegner en brainstorm eller et begrebskort for at finde ud af, hvad eleverne ved om et emne i forvejen, eller for at eleverne skal tune sig ind på det nye emne. Her bygger vi jo på tidligere erfaringer. Erfaringer, som kan være tilegnet i uderummet eller uden for skolen. På samme måde kan en ny periode eller tema startes ude med oplevelser – hva ser du her? En næsten-moden kornmark, en masse mad, en biologisk ørken, et erhverv, en bølgende overflade der ligner vand, en gylden flade, et nedkørt sprøjtespor – her oplever, klinger (det er for ikke at skrive ’ræssonere’ når jeg mener ’resonans’, resonansen får det til at ’spille’ i eleven) verden sammen med eleven. Og det kan være et godt udgangspunkt for undervisningen.

Så udeskole handler ikke alene om at skifte mellem inde og ude, men også mellem at gribe, blive grebet og begribe verden.

Kilder

Barfod, K. S. (2022). ‘A good thing about this is probably that there’s been more freedom to try some things out’ - Danish teachers’ experience of teaching outdoors during the COVID-19 pandemic. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning, 23(4), 541–552. https://doi.org/10.1080/14729679.2022.2054837

Rosa, H. og Endres ,W. (2017). Resonanspædagogik, når det knitrer i klasseværelset. Gyldendal