Udeskole, frihed og lærerstyring

Det er udeskoledag i tredie klasse. Eleverne mødes ude ved den gule mur som de plejer. Sana og Marie kommer lidt senere sammen med læreren. Læreren klapper i hænderne og siger:'Vi skal lave en stafet. I tre skal stå sammen, på denne kridtstreg her. Når jeg blæser i fløjten løber I en af gangen op og tager et kort. Den første henter et tal, den næste løber op og henter et kort med en regneart, den tredie løber så op og henter et tal. Så skal I regne ud hvad jeres regnestykke bliver.' Eleverne hopper i kulden, flere er lidt længe om at finde deres plads i rækken. Læreren tæller en, to, tre og eleverne spurter rundt om hjørnet af bygningen.

I de sidste mange måneder har jeg arbejdet med at analysere observationer af udeskole hos fem forskellige lærere. Der foregår rigtigt mange ting samtidigt i en undervisningskontekst, og der er mange 'usynlige' forudsætninger, historier, erfaringer og vaner gemt bag de synlige handlinger, der kan forstås forskelligt.Observationsanalyse af er vanskelig både at fokusere, og fortolke. Et sted læste jeg om en forsker, der har brugt analysen af 'et blink med et øje' som eksempel. Et blink med øjet skal kontekstualiseres, førend observationen giver mening. Er det et hemmeligt tegn mellem opiumshandlere? er det et kærligt 'lad os komme væk herfra' mellem venner fanget mellem gadesælgere, eller er det et forførisk tegn i begyndelsen af et erotisk forhold - eller er det bare en, der har fået lidt skidt i øjet? På samme måde kan jeg undre mig over og have svært ved at fortolke hvad det betyder, at de to piger kommer lidt for sent sammen med læreren. Hvad er der gået forud for at de kommer lidt for sent til udeskole'timen'?
Observationerne af udeskoleundervisningen skal også fokuseres - hvad er det jeg kigger efter, hvad er min analyseenhed, hvad er undersøgelsens spørgsmål? I mit PhD arbejde er det lærerens arbejde, og lærernes didaktiske valg der er mit interessefelt, så det er her jeg har taget fat - til glæde for eleverne, der synes det er sjovt at det er deres lærer der bliver observeret og som de tror bliver 'bedømt'. Så jeg har noteret frit om lærerenes valg af didaktisk tilgang til de enkelte opgaver, og nu sdder jeg så med en bunke noter, filmklip og billeder og skal finde frem til noget essentielt eller super vigtigt for at udeskoleundervisning bliver ..... udeskoleundervisning. Arne N. Jordet skriver, at udeskole ikke alene er det at gå ud, men også det at anvende arbejdsformer der blandt andet understøtter problemløsende tilgange til undervisningen. Dette falder fint i tråd med den på-gående debat i matematik- og scienceunderviserkredse om inquery based education. Så jeg har valgt at se på de problemløsende elementer i matematik- og natur/teknologiundervisningen i mit materiale. Er det virkeligt 'sandt' at der er problemløsende elementer i udeskole? Er der sammenhæng mellem udeskoles pædagogiske teori og den praktiske realisation?

Nå, nu skal analysen så opreationaliseres, så det bliver gennemsigtigt 'transperent' hvordan jeg kommer frem til om der nu er problemløsende undervisning i udeskole. Problemløsende arbejde anses her at være når eleverne skal tage bevidste valg i processen, hvor deres valg har betydning for resultatet. I museumsforskningen har man i mange år arbejdet med hvordan niveauet af frie valg når eleverne arbejder i udstillinger har betydning for eleverners læringsudkomme, af en eller anden grund er det særligt israelske undersøgelser, der er udgivet om dette. Nå, til sagen - til sagen. Jeg finder et arbejde fra israelske museer hvor elevernes frie valg - eller frihedsgrader, er ratet i forhold til hvem der bestemmer emnet, hvem der bestemmer hvem eleverne arbejder sammen med, hvor eleverne går hen når de arbejder, hvilke materialer de arbejder med, hvem de arbejder sammen med og om læreren er tilgængelig, hvor længe eleverne må arbejde med de enkelte elementer af opgaven og rækkefølgen af elementerne.Elemeneter, de rindgår i problemløsende arbejde. Ja, det er mange punkter, men der mangler set i min optik stadig noget med hvem der stiller og styrer selve opgaven, formulerer den - i hvor høj grad processen er lærerstyret. Så jeg har suppleret den israelske ramme med Simon Beames (se tidligere blogindlæg) placering af opgaverne i outdoor education mellem 'instructor led' og 'learning negotiated'. Hmmm - giver dette et billede af udeskoleundervisningens særlige kvaliteter? Jeg mener det giver et reduktionistisk billede af hvad der foregår, men samtidig en håndterbar måde at se på mange undervisningshændelser og gruppere dem - og derfra lave en mere dybgående analyse af de enkelte cases.

For det er ikke muligt at lave en fyldestgørende analyse af et så mangefacetteret liv som det der udfolder sig når læreren atger eleverne med ud. Så jeg MÅ jo fokusere, og opreationalisere, så undervisningen kan forklares, pakkes ind, pakkes ud og kontekstualiseres når jeg forsøger at beskrive bare en lille bid af mangfoldigheden.

Og hvad ser jeg så? For det første ser jeg en stor variation - alle de lærere jeg har observeret og analyseret har både opgaver med nul frihedsgrader i, og opgaver med mange frihedsgrader. Så nu er det på med vanten og frem med analysebrillerne for at grave de mere subtile, skjulte, indviklede sammenhænge frem. Glæd jer. Det bliver spændende at læse.