Hulebyg - leg og læring i et praktisk projekt

Forberedelse

Gruppeinddeling
Eleverne skal arbejde i grupper, der skal være så store at de kan nå at bygge en hule på den afsatte tid. Typisk skal de arbejde sammen (mindst) to og to, så der er en til at holde når der saves, sømmes, løftes og bæres. Grupper på 5-6 mellemtrinselever (4.-6. klasse) kan bygge en flot hule på 3-4 skoledage. Blandede køn og størrelser fungerer godt. Forskellige personlige egenskaber og kompetencer fungerer godt.

Location, location, location
Hulerne skal bygges et rart sted, helst et hvor de kan få lov at stå i en periode. Det er bedst hvis man kan bygge på skolens område, fordi det er let at få lov til, og skolen har det juridiske i orden. Et krat, hegn eller en skoleskov er et godt sted! Det er vigtigt at der er plads til arbejdsstationer i nærheden, så man ikke skal slæbe færdigsamlede vægge og lignende alt for langt.
Hvis arbejdet foregår over en længere periode, er det vigtigt at hulerne kan få lov at stå i fred. Man kan eventuelt bruge mine-tape til at vise at her skal man ikke gå ind.

Regler på byggepladsen
Inden eleverne får værktøjet i hænderne skal de informeres om regler og sikkerhed på byggepladsen.

• Pas godt på hinanden
• Man løber ikke med værktøj og materialer.
• Når værktøj skal gives til en anden, rækkes skaftet frem.
• Værktøjet skal ligge på stationerne eller i værktøjskassen når det ikke bliver brugt. ALDRIG på jorden.
• Ødelagte skruer og søm smides i sømspanden.
• Tabte søm eller skruer samles op med det samme.
• Husk hårelastik til de langhårede.
• Husk høreværn og sikkerhedsbriller ved brug af stiksav og lignende.
• Værktøj er ikke legetøj.

Sådan gør du

Introduktionsforløb
Inden man går i gang skal eleverne lære (eller have opfrisket) nogle praktiske, håndværksmæssige færdigheder, alt efter hvilke materialer man har til rådighed - save, slå søm i, flette med pil, binde og besnøre er eksempler. Lav en miniworkshop for hver færdighed. Hvis man er flere lærere/voksne, kan man lave flere workshops ad gangen med nogle repræsentanter fra hver gruppe. De kan så fungere som eksperter og lære fra sig til de øvrige gruppemedlemmer.


Tips til de enkelte workshops:

Sømme:

• Sømmene skal passe til opgaven, så de ikke stikker ud på bagsiden, og ikke flækker det træ der sømmes i.  Det samme gælder for skruer.
• Hold langt oppe på hammerskaftet indtil sømmet har fat. Derefter kan man flytte hånden længere ud, alt efter hvor god man er til at ramme sømmet på hovedet. I løbet af byggeriet vil de fleste blive gode til det!
• Vælg en hammer der passer til dig. Lette hamre til mindre/uerfarne elever.
• Placer kroppen så armen kan arbejde uden at man skal spænde (det er skidt at sømme med armen foran kroppen).
• Få en makker til at sætte sig (eller en fod) på emnet så det ligger stabilt.

Save:

• En fukssvans har to vinkler - 90° og 45°. Vis hvordan de bruges.
• Tommelfingertricket - støt saven med tommelfingerknoen når der startes.
• Placer kroppen, så armen kan arbejde uden at der spændes.
• Lad saven arbejde. Følg sporets retning, man kan alligevel ikke dreje.
• Få en makker til at sætte sig på emnet, eller holde (husk at man kan læne sin vægt mod armen), så det ikke flytter sig.
• Læg emnet på bord eller savbuk så det er vel understøttet så tæt på savsporet som muligt.
• Få en makker til at holde den afsavede del af emnet når det er ved at være savet over. Man skal ikke løfte/presse, men blot holde så træet ikke flækker.

Binde:

• Tømmerstik, krydsbesnøring, dobbelt halvstik.
• Stram op efter hver tørn. Hold imod med foden.
• Brug en strammetørn.
• Cykelslange er elastisk, det kan bruges til at gøre knuderne stramme. Knuder på cykelslange holder ikke altid så godt, men det er en god midlertidig løsning.
• Flette (med pil):
• Læg pindene med den tykke ende skiftevis i den ene eller den anden ende.
• Hvis pilen er blød nok, kan den bøjes i enderne.
• Hav mindst fire emner at flette imellem, for at det kan sidde i spænd.
• Hvis man har meget tørre pilegrene, kan de med fordel blødes op i nogle dage inden man skal bruge dem.

Design- og byggeforløb

Huler er lige så forskellige som mennesker. For at komme godt i gang med designprocessen vækkes elevernes huletænkning med forskellige øvelser.
Eleverne kan: snakke om, på klassen, parvis eller i grupper: Hvad er en god hule? Hvor stor er den? Hvordan ser den ud? Hvad laver man inde i den? Tegne huler. Fortælle deres bedste hulehistorie.
Lærerne kan: Fortælle hulehistorier. Vise billeder af huler, gerne nogle af detaljer som samlinger, form og farve, vinduer, vægge, osv. Eleverne får masser af skøre, sjove, dejlige ideer - det er godt!

Inden det endelige design kan færdiggøres skal eleverne kende materialer og begrænsninger - det hjælper med at gøre ideerne konkrete og realistiske. Man kan dele materialerne op i bunker til hver gruppe - så kan de handle med hinanden hvis de mangler noget, eller man kan give fri adgang til alle materialer - så skal man dog være opmærksom på at ingen af grupperne hamstrer.

Giv eventuelt en begrænsning, for eksempel at hver hule skal have en eller to paller som fundament.

I denne proces skal læreren være med til at sikre at designet er nogenlunde realistisk! Når man har sporet sig ind på et design og lavet nogle skitser eller tegninger af hulen, er det en god idé at lave en plan over hvad man skal gøre for at få den bygget. For eksempel jævne grunden, placere og samle paller, bygge væg 1, osv.

Så er man klar til at bygge!

Det er en god ide at lave en arbejdsstation til hver gruppe hvor de kan have deres værktøjskasse og arbejde på elementer til hulen. Det er vigtigt at have et bord man kan stå og save ved, og plant underlag til mange processer.

Nu bliver lærerens rolle at være praktisk konsulent, hjælpe med at træffe beslutninger så processen kommer videre, holde øje med arbejdet og komme med råd og forslag hvis det bliver nødvendigt. Alt efter elevgruppens alder og erfaring kan det være en god ide at give lidt tips til savning og sømning. Husk at arbejdet foregår på elevernes præmisser, og prøv at understøtte deres projekt bedst muligt!
En anden vigtig funktion for læreren er at sørge for at hulerne bliver solide og sikre. Man kan blandt andet spørge ind til hvordan samlinger og strukturer er lavet og holde øje med at eleverne husker at kontrollere at søm og skruer passer i længden.

Det er en god ide at lade grupperne fortælle om deres fremskridt og overvejelser før middagspausen og ved hver arbejdsdags afslutning.

Afslutning

Det er svært at blive færdig med hulebyggeri, for man kan jo altid lige lave det lidt bedre eller flottere eller sejere! Men grænsen skal sættes, og forløbet afrundes.
Giv grupperne lidt tid til at forberede en præsentation af deres hule, deres tanker og proces. Tre gode spørgsmål: Hvad var sjovt? Hvad var den største udfordring og hvordan blev den løst? Nævn én ting du har lært eller er blevet bedre til. Gå så en runde til alle hulerne og hør præsentation og svar, måske nogle ekstra tanker, og positive kommentarer fra kammeraterne.

Lav gerne en præsentation af hulerne for en anden klasse eller lignende, så eleverne får lov til at vise deres flotte huler frem.

Fælles afrunding kan ske rundt om bålet. Pandekager eller snobrød er en oplagt mulighed mens klassen tager en afsluttende snak om projektet.

Bearbejdning

Baggrund

Skot-modellen
Vi foreslår at man arbejder ud fra vores model, "skot-modellen", som har til formål at sikre at byggeprocessen i højst muligt omfang kan foregå på elevernes præmisser, med en legende tilgang til arbejdet. For at opnå dette er byggeprocessen skærmet mod skolefaglige krav og øvelser med vandtætte skotter, men de kan få plads både før og efter denne. Under arbejdet vil der blive brugt mange fagligheder, det kommer helt af sig selv.

Skot-modellen består af tre faser, med vandtætte skotter imellem:
Forberedelsesfase
Faglig forberedelse, for eksempel om vinkler, måling, areal, fortælling, skriveøvelser, materialers egenskaber og fremstilling, osv.
Praktisk forberedelse, for eksempel inspiration, værktøjskendskab, materialekendskab, sikkerhedsregler mv.

Vandtæt skot

Byggefase
Byggeprocess - eleverne bygger på egne præmisser. Der opstår flow, leg og fordybelse. Læreren fungerer som vejleder, læremester (i praktiske håndværksfærdigheder) og konsulent. Dette er hovedparten af forløbet.
Skolefag-faglige krav er forbudt i denne fase!

Vandtæt skot

Efterbearbejdning
Evalueringsfase
Efterbearbejdning og evaluering. Brug af huler som emne for faglige opgaver, fx et wonderwall objekt i matematik, emne for en skriftlig opgave osv.

KIE-modellen
Man kan få udbytte af at bruge KIE-modellen til hulebygningsforløbet sådan at idé og design er den kreative fase, endeligt design innovationsfasen og byggeriet den entreprenante fase. Det kan blot være som et planlægningsredskab eller man kan inddrage aktiviteter fra KIE-modellen i de indledende faser og gennemgå tankegangen med eleverne til byggeriet, så de er klar til at løse de praktiske problemer der opstår. (Læs om KIE-modellen i Kromann-Andersen og Funch Jensen: KIE-modellen - innovativ undervisning i folkeskolen, Erhvervsskolernes Forlag, 2009)
Praksisfællesskaber og situeret læring
Det er oplagt at se et hulebyggeri som et praksisfællesskab. Alle deltagere er legitime perifære deltagere i processen og vil undervejs tilegne sig flere og flere håndværksmæssige, personlige og samarbejdsmæssige kompetencer og således bevæge sig mod en mere betydende rolle i fællesskabet. Både elever og lærere kan virke som "mestre" der instruerer og sparrer under arbejdet. (se Lave og Wenger: Situeret Læring, Hans Reitzels Forlag 2003)
En legende tilgang
Hovedformålet med skot-modellen er at give mest mulig plads til leg i forløbet. Det giver eleverne ejerskab og glæde ved processen, er med til at skabe forudsætninger for flow og underbygger social udvikling, ansvarlighed og loyalitet overfor gruppen.


Tips og gode råd
Vær flere voksne
Det er en god ide at være mere end én voksen til hulebygningsprojektet. Der skal være en voksen hvis der bruges elværktøj og alt efter planlægning og elevernes modenhed vil de have brug for nogen at søge råd fra i mange situationer.

Materialevalg
Det kan være en mulighed at dele materialer op i hver gruppe sådan at en gruppe kun får pil og en anden gruppe får grene og cykelslanger. Det kan gøre at konstruktionerne og udfaldet bliver meget forskellige og eleverne ikke måler og konkurrerer i så stor grad. 

Tænk på målgruppen når materialerne vælges - oversavning af et 25x125mm gulvbræt er måske en uoverkommelig opgave for en 11-årig, men fin nok for en 13-årig.

Undervisningsidéer.
I skot-modellen er der en forberedelsesfase, hvor man kan arbejde med relevant viden og færdigheder. Når hulerne er bygget færdige, har man nogle objekter som eleverne kender til bunds, og har et forhold til, så de kan bruges som udgangspunkt for undervisning på mange måder.

Matematik:  Op til byggefasen  for eksempel vinkler, målestok, geometri, areal og konstruktionstegning. Alt dette vil være med til at styrke elevernes faglige kompetencer inden hule byggeriets start. Efter byggeriet kan man bruge hulerne som objekt for undersøgende matematik. Areal, rumfang, materialeforbrug, vinkler, og så videre.

Natur/teknik. Genbrug/bæredygtighed og affald er gode emner at arbejde med inden byggefasen. Hvilke materialer skal I arbejde med, hvordan er de blevet fremstillet. Hvilke materialer kunne være uegnede. Hvor meget skrald vi danskere eller på verdensplan smider ud om året. Tal om CO2 udledninger ved fremstilling og bortskaffelse.

Dansk: I forberedelsesfasen kan man arbejde med fortælling, læse historier hvor huler indgår, synge hulesangen (Poul Erik Panduro, Dansk Skolesangbog, sjette udgave, 2010, nr. 54 ), og skriftlighed kan indgå i idefasen. Efter byggeriet kan man give opgaver hvor hulerne indgår, for eksempel skrive en fiktiv historie, et digt, en beskrivelse af forløbet eller byggeriet, eller lignende.

Håndværk og design: I forberedelsesfasen arbejde med relevant værktøj og materialer. I efterbearbejdningen gennemgang af hulerne.