Svampe på den lette måde
Verdens letteste svamperet.
Kort om svampe
Du kan være heldig at finde spiselige svampe i naturen i det meste af sommerhalvåret, men i august og september er der særligt mange spisesvampe i skoven. Rørhatte, støvbolde, blækhat, kantareller, trompetsvamp, honningsvamp og mange andre pipler op ad jorden, når fugtighed og varme passer. I løbet af sommeren kan du også finde markchampingion og kæmpestøvbold på marker, hvor der går får og andet kvæg.
Vær sikker
Svampe kan være giftige. Pluk derfor aldrig spisesvampe uden en svampebog. Og spis dem aldrig uden du er 100 procent sikker på, hvad det er du putter i munden. Der finder masser af gode svampebøger med tegninger og fotos - så det behøver ikke at være svært at bestemme svampe. Men det er livsnødvendigt at du gør det.
Sådan gør du
Tag på svampetur med svampekurv i skoven eller på marken. Gå ind imellem træerne og kig efter svampe. Kig både i nåleskov og i løvskov. Når du finder en svamp som ser spiselig ud, så skær den af nederst på stokken - og undersøg om den er det i din svampebog.
Tag svampene med hjem eller til en bålplads. Læg dem på en avis og undersøg en gang til om de kan spises med din svampebog.
- Rens svampene og skær alt dårligt fra.
- Skær svampene i skiver.
- Varm smør på en pande og læg svampene på.
- Steg dem venligt til de falder sammen.
- Rens en del fed hvidløg, knus dem ud over svampene og steg dem med.
- Smag til med groft salt.
Spis dine svampe på ristet brød med smør og salt. Velbekomme!
Forslag til videre arbejde
- Stenbrød eller snobrød
- Svampesuppe
- Svampe og nedbrydning
- Svampetryk
- Snit en svamp
- Svampe på den lette måde
- Huskespil med svampe